Renoveringer udgør ca. 40 % af byggeriet i Danmark, og stigende krav til gennemsigtighed og rapportering kræver nye værktøjer. Klimabudget giver et klart overblik over forventet klimabelastning og muligheder for reduktion. Klimafaktura dokumenterer det faktiske ressourceforbrug og klimaaftryk og forenkler rapporteringen.
På konferencen Bevaring & Transformation i Aarhus den 24.-25. juni viser Rasmus Feddersen, Head of sustainability, Nordic Office of Architecture sammen med Frederik Vonge Nielsen fra Urban Partners, hvordan værktøjerne skaber gennemsigtighed, reducerer påvirkningen og sætter lys på mørketallet.
I denne artikel kan du læse et interview med Rasmus Feddersen.
Hvilken betydning mener du, at eksisterende bygninger har i forhold til at løse fremtidens byggebehov sammenlignet med nybyggeri?
– Den eksisterende bygningsmasse er afgørende for at dække fremtidens arealbehov – især i byerne. Vi skal blive langt bedre til at udnytte de kvadratmeter, vi allerede har, og tænke i nye anvendelsesmuligheder frem for at bygge nyt.
Samtidig bør vi i nybyggeri designe med fremtiden for øje: fleksible strukturer, robuste materialer og løsninger, der gør det enkelt at renovere og transformere bygningerne, når behovene ændrer sig.
Kan du forklare, hvordan en “klimafaktura” adskiller sig fra de traditionelle LCA-beregninger, og hvorfor den er vigtig for praktikere i byggebranchen?
– Klimafakturaen synliggør et massivt mørketal i byggeriet. Hvert år omsættes der for 90–140 mia. kr. i renovering, ombygning og istandsættelse, men i dag stilles der ingen krav om at dokumentere klimaaftrykket af disse indsatser.
Hvor LCA typisk bruges på nybyggeri og certificeringsprojekter, sætter klimafakturaen tal på ressourceforbrug og klimapåvirkning i renoverings- og ombygningsopgaver, som ellers ikke registreres. Det gør den til et anvendeligt værktøj for praktikere, der vil træffe bedre beslutninger på et område med stor samlet påvirkning.
Hvilke barrierer oplever virksomheder med at indføre klimadokumentation i deres beslutningsprocesser, og hvordan kan vi overvinde dem?
– I den type opgaver, vi har arbejdet med, har tid været den største udfordring. Vi har fra start arbejdet med en metode, der skulle være operationel, så den ikke var økonomisk tung. Men med projekter, som ofte kører over få måneder, er det svært at nå lave beregninger og tage de gode beslutninger. I vores samarbejder har vi arbejdet med en større portefølje af projekter, som har gjort det muligt for os løbende at optimere og fokusere vores indsatser.
Hvordan kan klimafaktura-data implementeres i tidlige faser af et projekt, så det påvirker valg af strategi (fx renovering vs. transformation) frem for blot at være et eftertanke-værktøj?
– Til netop det har vi udviklet Klimabudget, som på en overskuelig måde budgetterer den forventede klimapåvirkning og det forventede ressourceforbrug og nemt opsætter alternativer, som kan drøftes med bygningsejere og de fremtidige lejere, så det bliver et beslutningsværktøj i processen. Klimabudget gør det nemt at opstille og sammenligne scenarier – fx renovering kontra transformation – og skabe et oplyst beslutningsgrundlag for både bygningsejere og lejere, før valgene træffes.
Hvad er dit hovedfokus på konferencen “Bevaring og Transformation”? Og kan du allerede nu nævne et par af dine vigtigste pointer?
– For mig handler det om at sikre mest mulig kvalitet for de ressourcer, vi bruger. Klima- og ressourceregnskabet er vigtigt, men de største reduktioner opnår vi, når vi tænker kreativt og udnytter det eksisterende.
Der ligger et kæmpe potentiale i at se værdien i det, der allerede står, og bruge det klogt i stedet for at starte forfra.
Vil du høre mere?
Vær med på Bevaring & Transformation den 24.-25. juni, hvor du får indblik i alt fra kortlægning af transformationskapacitet og digitale beslutningsværktøjer til cirkulær materialehåndtering, lovgivning, kulturarv, revitalisering af hele byområder og konkrete cases, der viser, hvordan selv komplekse bygninger kan få nyt liv.
