Anna Thormann, vicedirektør og programchef i Gate 21, tror på, at nøglen til en bæredygtig fremtid ligger i samarbejde og modet til at prøve nyt. I dette interview deler hun sine erfaringer med, hvordan kommuner og partnere kan rykke fra plan til handling, og hvorfor fælles læring og eksperimenter er afgørende, når vi skal håndtere fremtidens klimaudfordringer.
Gate 21 er partner på Build for Water, hvor fokus netop er på samarbejde, innovation og konkrete løsninger til fremtidens klimatilpasning. På konferencen den 26.–27. november i Charlottehaven kan du blandt andet møde Anna Thormann og også Mette Boye fra Gate 21, der er ordstyrer på konferencen, og være med i samtalen om, hvordan vi sammen skaber robuste byer og lokalsamfund, der kan håndtere – og udnytte – de stigende vandmængder.
He kan du læse et spændende interview med Anna Thormann fra Gate 21 i forbindelse md konferencen Build for Water.
Vil du starte med at præsentere dig selv og dit arbejde i Gate 21?
Jeg er vicedirektør i Gate 21 og har i næsten femten år været med til at opbygge og udvikle Gate 21 som Danmarks Grønne Partnerskab.
Jeg har ansvar for at udvikle Gate 21’s strategiske faglige fokus og funding til partnerskabets projekter og handlingsfællesskaber, hvor vi samler kommuner, regioner, virksomheder og vidensinstitutioner for at udvikle, afprøve og skalere grønne løsninger tæt på borgerne. Jeg er særligt optaget af, hvordan vi i Gate 21 i tværgående samarbejder kan skabe effektiv og innovativ grøn omstilling inden for områderne energi, byggeri, ressourcer, cirkulær økonomi, arealer og klimatilpasning.
Gate 21 arbejder blandt andet med grøn omstilling i krydsfeltet mellem kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner. Hvad er din rolle i det samarbejde, og hvorfor giver det særligt god mening at arbejde tværgående på netop klimaområdet?
Gate 21 faciliterer og leder tillidsfulde og målrettede projekter og handlingsfællesskaber i en fælles retning, hvor grøn omstilling skabes på tværs af sektorer, fagligheder og interesser.
Det gør vi fordi, det tværgående samarbejde styrker den grønne opgaveløsning – så vores partnere ikke hver især opfinder grønne, dybe tallerkner. Særligt nu hvor vi står med mange kriser på én gang. Hver for sig har vi ikke løsningerne og vejen til et robust og bæredygtigt samfund. Derfor er der brug for at samles i partnerskaber og sammen skabe kloge svar på krisernes udfordringer.
Jeg er særlig optaget af at skabe rammerne for at udvikle nye veje og se nye muligheder. Vi kan ikke fortsætte med at gøre, hvad vi gjorde i går og sidste år. Det bringer os ikke videre i en bæredygtig retning. Vi er nødt til at eksperimentere, tilpassse, lære og skabe fælles handlekraft. Dét gør vi blandt andet ved at samle vores partnere i konkrete udviklingsprojekter, hvor vi både sikrer en legitim ramme, et fælles formål og økonomiske midler, der giver partnerne mulighed for at prøve nye handlinger af.
Klimaplanerne er på plads i stort set alle danske kommuner. Hvordan oplever du, at det ændrer hverdagen for kommunerne, og hvor ser du de største potentialer i at gå fra plan til handling?
Kommunernes klimaplaner har betydet, at kommunerne står med en fælles ambition og et fælles grundlag og målestok i forhold til at reducere CO2-udledninger og tilpasse sig til klimaforandringer. Det er helt unikt. Klimaplanerne betyder, at klima har fået politisk opmærksomhed, og mange kommuner har et politisk udvalg, der følger fremdriften.
De fleste kommuner har ansat klimakoordinatorer, som arbejder målrettet med at få klimaplanens målsætninger forankret i alle de kommunale opgaver både i kommunens egen virksomhed, i myndighedsopgaver, som selskabsejere og som facilitatorer i geografien.
På tværs af kommuner er der et stort potentiale i at finde fælles fodslag, når der skal laves nye modige klimahandlinger. For eksempel når der skal stilles mere ambitiøse krav i lokalplaner om nybyggeri, eller når kommunerne sammen nedbryder barriererne for at opsætte solceller på kommunale bygninger. Samme svære forandringer skal kommunerne i gang med at udvikle i forhold til vand i byerne – eksempelvis løsninger til at håndtere terrænnært grundvand eller flere naturbaserede løsninger.
Gate 21 har blandt andet fokus på klimatilpasning, energi og cirkulær omstilling. Kan du give et eksempel på et projekt eller en indsats, du synes særligt viser, hvordan I hjælper kommunerne med at rykke på deres klimaplaner?
I projekter hjælper vi typisk kommunerne gennem kompetenceforløb, ved at være problemknusere på faglige, juridiske og finansielle udfordringer og ved at udvikle fælles metoder og værktøjer.
Et eksempel er et værktøj som Varmeberegneren. Værktøjet er udviklet sammen med Region Hovedstaden, Region Sjælland, PlanEnergi og kommuner. Det er et åbent tilgængeligt online beregningsværktøj, hvor kommunale varmeplanlæggere og lokale borgergrupper kan indtaste forskellige parametre for at vurdere lokalt egnede og mere bæredygtige varmeløsninger.
Værktøjet er tiltænkt de cirka tusind landsbyer sjællandske olie- og gaslandsbyer med under tusind indbyggere, hvor en indledende screening af forskellige grønne varmeløsninger kan være en dyr og tidskrævende proces for de kommunale varmeplanlæggere. Varmeberegneren giver et hurtigt overblik over, hvilke områder og teknologier det giver bedst mening at arbejde videre med. Med finansiering fra Region Midtjylland og Region Syddanmark er det gratis værktøj nu blevet næsten landsdækkende.
I jeres arbejde siger I ofte, at “klimaarbejdet løftes bedst i flok”. Hvad betyder det i praksis, og kan du nævne et konkret samarbejde, hvor det har gjort en forskel?
De grønne løsninger på klimakrisen kræver lokal tilpasning og opbakning, og det giver derfor god mening, at kommunerne har ansvaret. Men der er brug for innovation, koordination og skalering på tværs, og det er her Gate 21 kommer ind i billedet. Vi løfter denne koordinationsopgave på tværs af kommuner og på tværs af videns- og erhvervsaktører for at sikre størst mulig styrke bag den grønne omstilling i kommunerne. Hvis én kommune har fundet en god klimaløsning – så skal andre kommuner også have glæde af det. Dét er Gate 21 med til at sikre gennem vores projekter og handlingsfællesskaber.
Et mangeårigt konkret handlingsfællesskab er Energi på Tværs – et fællesskab af i dag 33 kommuner i hovedstadsområdet, Region Hovedstaden og otte forsyningsselskaber. en fælles udfordring er at skabe et robust, fossilfrit energisystem, hvor den enkelte kommune eller forsyning ikke suboptimerer. Siden 2014 har aktørerne i Energi på Tværs på baggrund af en fælles Energivision for hovedstadsområdet blandt meget andet arbejdet sammen om en fælles strategisk energiplan, et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen og en række business cases for projekter og initiativer og senest en energisystemanalyse for hovedstadsregionen, som understøtter den fælles omstilling af fjernvarmen. Gate 21 har i alle årene ledet og koordineret arbejdet i Energi på Tværs og sammen med partnerne skabt den fælles retning.
Når du kigger fremad mod de næste 5-10 år, hvad ser du så som de vigtigste skridt for, at Danmark lykkes med klimatilpasning?
Det vigtigste, der er sket om 10 år er, at vi alle har fået et nyt syn på klimaudfordringerne og at vi føler os i stand til at handle og tage medansvar, så vi i vores lokalsamfund i Danmark kan leve med klimaets foranderlighed.
Det vil kræve, at myndigheder og borgere samarbejder, planlægger i fællesskab og tager fælles ansvar for de løsninger, der skal skabe rammerne for et byliv, hvor mere vand er et grundvilkår. Her kan vi ikke bruge fortidens erfaringer til at løse fremtidens udfordringer. Vi skal tænke nyt.
Med hyppigere vejrfænomener som skybrud, storm, tørke og hedebølger tror jeg også, at vi får hverdagserfaringer med naturens kræfter. Hamborg har bygget en bydel i havnen, hvor borgerne ved flodens oversvømmelser kan stå tørskoet på gangbroer i 1. sals højde og se på vandet, og livet kan fortsætte, indtil vandet trækker sig tilbage igen. I et fladt land som Danmark bliver vi nødt til at indrette os med flere flader, hvor vandet kan flytte ind i perioder. Vi skal nok leve med mere dynamiske byrum og landskaber og at adgang til vejnettet, pladser og parker varierer med vejr og klima. Og at vi skal planlægge aktiviteter og produktion med større robusthed eller fleksibilitet overfor ekstreme vejrhændelser.
I Gate 21 ser vi et behov for at samles om den altomfattende klimatilpasningsopgave. Der er brug for at få sat gang i nytænkning og gå ind i problematikkerne for at blive klogere sammen. Der skal skrues op for indsatsen hele vejen rundt.
Til sidst, hvad glæder du dig mest til at opleve på konferencen Build for Water, og er der noget særligt du ser frem til?
Jeg glæder mig til at høre indlægget om den store blå omstilling fra SLA’s ”vand-kvinde” Kristine C.V. Holten-Andersen, hvor vi skal høre om den blå omstilling i byggeri, anlæg og planlægning. Derudover glæder jeg mig meget til at netværke med fagkollegaer og har store forventninger om at få konkrete muligheder for samarbejde med hjem.
Vil du med på Build for Water og høre mere?
Vær med på klimatilpasningskonferencen Build for Water den 26. & 27. november i Charlottehaven i København. Over to dage dykker vi ned i vandet udefra, oppefra og nedefra, og stiller skarpt på alt fra lovgivning og borgerinddragelse til digitale metoder, naturbaserede løsninger, kystsikring, regnvandshåndtering og klimatilpasning af både bygninger, byrum og kystområder.
Du kan glæde dig til at høre over 35 talere, der arbejder med vand og klimatilpasning i og omkring byggeriet: rådgivere, landskabsarkitekter, kommuner, byplanlæggere, ingeniører, udviklere og forskere. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
