Alt for mange byggeprojekter går over tid og budget. Ifølge McKinsey (2024) overskrider op til 80 % af store projekter deres budget – ofte med 20 måneder eller mere. Det er et problem for både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Finari er en dansk softwareløsning, der samler økonomistyring, aftalesedler, stadeopgørelser og afvigelser ét sted – og skaber gennemsigtighed og bedre beslutninger i realtid. Løsningen anvendes allerede på mere end 50 byggeprojekter og er udviklet i tæt samarbejde med aktører som CENTO, Rambøll, OK Entreprise og Safe-Con.
– Byggeriet mangler ikke kompetencer – men gennemsigtighed og værktøjer, der er designet til virkeligheden. Det er det problem, vi løser med Finari, siger Lisbeth Chawes, CEO i Finari.


Når økonomien styres bedre, reduceres risikoen for spild, fejl og dyre forsinkelser – og det frigør ressourcer til at træffe bæredygtige valg. Finari gør det muligt at spotte afvigelser, inden de vokser sig store, og automatiserer manuelle arbejdsgange som aftalesedler og stadeopgørelser, så tid og penge kan bruges bedre.
Særligt i en tid med øgede ESG-krav og grøn omstilling er det afgørende at kunne dokumentere økonomien løbende – og ikke blot ved projektets afslutning. Finari gør det nemt at levere datadrevet rapportering til både ledelse, investorer og bygherrer.
– Bæredygtighed starter med økonomisk ansvarlighed. Når projekter holder budget og tid, får vi plads til både innovation og grøn omstilling, siger Lisbeth Chawes.
Finari bidrager dermed til en mere robust byggebranche, hvor bedre økonomistyring understøtter den grønne omstilling – ikke som et ekstra lag, men som en integreret del af hverdagen.
Vil du lære mere om den digitale platform, der kan hjælpe dig til at få fuld byggekontrol, så kan du læse mere om platformen her.



