Hvordan kan vi bedst udnytte vores arealer og sikre, at forskellige fagligheder arbejder sammen mod et fælles mål? På konferencen Biodiversitet & Arealansvar i Aarhus den 27.-28. august kan du høre en spændende debat om hvordan vi skaber et fælles sprog for fremtidens projekter og hvordan vi bedst håndterer arealansvar og skaber mere bæredygtige løsninger.
En af dem, du kan høre i debatten, er Rasmus Ejrnæs, der er professor ved Institut for Ecoscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet, og i denne artikel kan du læse et interview med Rasmus.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med biodiversitet og arealansvar?
– Jeg er professor i biodiversitet ved Aarhus Universitet, og jeg har i snart 30 år forsket og rådgivet om biodiversitet og arealforvaltning i Danmark. Jeg har været hovedarkitekt på den nationale biodiversitetsovervågning og vurdering af bevaringsstatus for habitatdirektivets naturtyper til EU og jeg har haft en hovedrolle i udviklingen af nationale biodiversitetskort til prioritering af naturbeskyttelse og naturgenopretning.
Hvilke udfordringer ser du i forhold til biodiversitet nu og i fremtiden? Hvad skal der til for at løse dem?
– Den primære udfordring i hele verden er, at en masse vilde arter mangler levesteder, fordi vi mennesker har overudnyttet naturlige økosystemer og i stort omfang erstattet dem med landbrug og skovbrug. I Danmark har vi kultiveret, reguleret og udnyttet naturen alle steder i landet i en grad, hvor vi vel er det land i verden som har den mindste andel af vild og effektivt beskyttet natur. Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det en gennemtænkt fysisk planlægning, hvor vi reserverer store, sammenhængende naturområder, hvor de naturlige processer genoprettes og naturen beskyttes mod nyttiggørelse og kommerciel udnyttelse.
Hvis du kunne ønske dig én stor forandring i byggebranchen de næste fem år – hvad skulle det så være?
– Fra et klimaperspektiv må det blive ”less is more” – vi skal vise at vi kan leve godt og lykkeligt på færre kvadratmeter med mindre energiforbrug. Fra et biodiversitetsperspektiv er det vigtigt at byggebranchen interesserer sig for hvor byggematerialerne produceres og hvordan det påvirker biodiversiteten i verden. Måske kunne byggebranchen gå forrest og frikøbe arealer til vild natur i erkendelse af at produktionsskove, stålværker og cementfabrikker nok ikke kommer til at levere den bedste natur. Inde i byerne handler det om en klog fysisk planlægning af udearealer omkring bygningerne med en konsekvent opdeling i infrastruktur, opholdsområder og udenomsområder. Tætklippet græs er meget behageligt i opholdsområder, men helt overflødigt omkring veje og stier samt i udenomsområder, hvor der er meget lille rekreativ færdsel. Her kan der virkelig optimeres på biodiversiteten.
Hvordan skaber vi de bedste rammer for biodiversiteten i byggeriet fremover? Hvis du selv kunne pege på de vigtigste skridt, vi skal tage, hvad ville de så være?
– Fokuseret valg af vilde planter, prioritering af næringsfattig mineraljord, plads til mere naturlige forstyrrelsesregimer og beskyttelse af strukturer med lang kontinuitet (træer, stengærder, dødt ved, gamle blomsterenge og lignende). Hvor det er muligt, bør man skabe rum til græssende dyr, fordi de er attraktive for bybefolkningen og uerstattelige i biodiversitetsforvaltningen – dog kun hvis de forvaltes for biodiversitet og ikke som en zoo.
Kan du nævne et biodiversitetsprojekt, der går udover de nuværende standarder? Hvad gør det særligt og hvad kan branchen lære af det?
– Molslaboratoriet, Kragelund Mose og Knudshoved Odde har alle sat nye standarder for biodiversitetsforvaltning i Danmark og man kan lære noget af dem alle. De har vist betydningen af naturlige tætheder af planteædere og muligheden for på relativt kort tid at genoprette artsrig græslandsnatur på arealer, som har været pløjemarker tidligere (Knudshoved Odde). Gyngemosen i Høje Gladsaxe er også værd at nævne af nogen af de samme grunde. Ellers skuffer byer ofte ved at biodiversiteten er lagt i hænderne på gartnere og landskabsarkitekter, som prioriterer orden, frodighed og sundhed over uorden, knaphed og biodiversitet.
Du er med i en spændende paneldebat på Biodiversitet & Arealanvendelse. Hvorfor er det en vigtig debat?
– Debatten er spændende, fordi byerne på en måde er et spejl på vores relation til naturen, både den omkring os og den indre natur. Tiden kalder på en større rummelighed, en forandring fra nytteoptimering til at der kan blive mere plads til liv og leg. Når det kommer til biodiversitet, er det en spændende øvelse at opdage at alting ikke handler om os. Al denne snak om klimatilpasning, jordfrugtbarhed, regenerativt landbrug, naturnært skovbrug, bybier, frugthaver, krydderurter osv er bare en forlængelse af vores evige stræben efter at udnytte naturresurserne til vores egen fordel. Egenkagemeling forklædt som naturvenlighed. Vi kommer ikke videre, før vi glemmer os selv lidt og giver os til at undersøge, hvad vi kan gøre for at de vilde arter trives. Vel at mærke alle de mange vilde arter, som ikke allerede stortrives i det fede dyrkningslandskab. Der er ikke brug for at gøre en indsats for brændenælder, vild kørvel, vejmælkebøtter, rådyr og solsorte. I stedet gælder det om at skabe gode levesteder for perlemorssommerfugle, blåfugle, guldbasser, vilde bier, violer, blåhat, timian, djævelsbid, klokkeblomster, harer, pindsvin, mårdyr, stære, spætter, mursejlere, flagermus, ugler, fluesnappere, padder og krybdyr. Det er arter som kræver noget særligt af haver og parker, og hvis de trives, så får vi en masse andre arter med i købet.
Vil du høre mere om biodiversitet og være med i debatten?
Vær med på Biodiversitet & Arealansvar den 27.-28. august i Aarhus og høre mere om biodiversitet, nye værktøjer og konkrete eksempler. Læs mere og tilmeld dig her.
