Inspirerede og lærerige dage i vente

Betina Kristiansson er advokat og medejer i Molt Wengel Advokatpartnerselskab. På konferencen Bæredygtig Byggeproces den 27. og 28. november deltager hun som ordstyrer og paneldeltager i en spændende debat med Sisse Norman Canguilhem fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Ninette Mahler Alto fra Freja Ejendomme og Morten Leen fra AP Ejendomme. Du kan læse mere om Betina og hendes arbejde her.

Se Betinas svar på 3 hurtige spørgsmål om konferencen:

Hvad er din baggrund for at stå som ordstyrer på konferencen for Bæredygtig Byggeproces?

Jeg er uddannet advokat og arbejder i Molt Wengel Advokatpartnerselskab, der, som de fleste ved, er specialiseret i byggeri og entrepriseret. For mig er bæredygtighed et vigtigt omdrejningspunkt i byggebranchen, og mit fokus er dagligt på at gøre en mærkbar forskel for at finde klimavenlige løsninger – i samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere.

Er der noget særlig ved konferencen, du gerne vil fremhæve?

Konferencen byder på en bred vifte af indlæg, der hver giver deltagerne inspiration og konkrete værktøjer med hjem til brug for arbejdet med en grøn omstilling. Som advokat ser jeg en stor værdi i indlægget med de praktiske eksempler på dokumentation af EU-taksonomien.

Samtidig glæder jeg mig rigtig meget til at være med i debattenTør vi forandre business-as-usual for klimaet?’, hvor vi deler synspunkter og diskuterer byggeri inden for planetens grænser. Vi stiller fx spørgsmål til, om vi fokuserer på de rigtige ting, når vi stiller krav til bæredygtighed i byggeriet. Og vi kommer også med en vurdering af, om vi i stort nok omfang inddrager klimaforandringer og økonomiske konsekvenser, når vi planlægger og opfører byggerier.  

Hvad ser du personligt frem til ved årets konference?

Jeg ser frem til en konference, hvor vi kan inspirere hinanden til at tænke anderledes og tage flere modige skridt mod en grønnere byggebranche. Målet er at dele viden og erfaringer, som kan motivere deltagerne til at indføre innovative løsninger i deres egne projekter. Det er min forhåbning, at vi sammen kan inspirere – og blive inspireret – til at fortsætte bølgen af ambitiøse og bæredygtige tiltag inden for byggebranchen.

Vil du gerne høre mere fra Betina Kristiansson?

Bæredygtig Byggeproces den 27. og 28. november kan du opleve Betina i en spændende debat og som ordstyrer på konferencen. Her dykker vi ned i problemstillingerne omkring en bæredygtig byggeproces, og du får viden om løsninger, der opfylder gældende krav og fører til en fleksibel, inddragende og tværfaglig proces, som kan være med til at skubbe til udviklingen. Læs mere om konferencen og tilmeld dig i dag.

Flere artikler
Det er vigtigt, at vi bygger holdbart byggeri af en god kvalitet