Gratis stand på BG innovation Jam

Building Green inviterer Startups til Aarhus

I forbindelse med Building Green Aarhus, som løber af stablen 10.-11. april, inviterer Building Green innovative startups til at være med igennem et helt nyt område, BG Innovation Jam.

I de kommende år skal byggebranchen gennemgå en stor omstilling i en mere bæredygtig retning. Det sætter store krav til innovative og nye idéer samtidig med, at branchen skal gøre idéerne til virkelighed og hjælpe med at tage de innovative løsninger og idéer i brug. Hos Building Green har vi i flere år haft et bredt publikum i den danske byggebranche, som spænder vidt over innovative nye startupvirksomheder og store tunge og pengestærke selskaber med interesse for den grønne omstilling.

Derfor vil vi gerne invitere 8-10 innovative startup virksomheder fra byggebranchen til at deltage på Building Green Aarhus uden beregning, i et særligt innovationsområde, som vi har valgt at kalde BG Innovation Jam. Her får du mulighed for at møde den branche der står og råber på jeres idéer og løsninger til den grønne omstilling af branchen og få en tættere relation til flere iværksætterkollegaer, som måske står i samme situation.

Send en ansøgning og kom med!

Er du en del af en innovativ startup virksomhed i byggebranchen, der har en god idé eller en ny løsning, som kan hjælpe branchen i en mere bæredygtig retning, eller kan hjælpe med at gøre omstillingen nemmere? Så kan du sende os en ansøgning om at deltage i BG Innovation Jam inden 1. marts, for at få en mulighed for at være med blandt de udvalgte.

For at komme i betragtning kræver det at:

  • I har en løsning, et produkt, en service eller andet, som er målrettet byggebranchen
  • Jeres løsning skal kunne bidrage til omstillingen mod en mere bæredygtig byggebranche

Hvis I ønsker at være med, kan I sende en ansøgning til os på an@buildinggreen.eu – her kan I også sende spørgsmål, hvis I er interesserede men ikke ved, om I vil ansøge om en plads endnu.

Flere artikler
Se programmet for Danmarks største trækonference