Urban power og symbiosehusene

Helt ny måde at bo på med stor sammenhængskraft

Symbiosehusene på Hørkæret i Herlev er en nytænkning af boligbebyggelse i sammenhæng med eksisterende erhvervsejendomme. På konferencen Build for Micro Living den 15. & 16. maj kan du høre mere om konceptet med Rune Veile og Sara Buhl Bjelke, der begge er arkitekter og partnere i URBAN POWER. Du kan blandt andet blive klogere på hvordan Symbiosehusene er organiseret som en tag-landsby med tagfarm og tagterrasse, hvor blandt andet børnehave, fitness, åben kantine og arbejdspladser ligger i samme hus.

Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Rune og Sara her.

Hvad er jeres baggrund, og hvordan arbejder I med konceptet Micro Living? 

Som arkitekter, landskabsarkitekter og urbanister hos URBAN POWER er vi meget optaget af at skabe sammenhænge i byen. Både mellem det bebyggede og det grønne, fra den store strategi for byen og ned til den enkelte bolig, og i en sammenblanding af funktioner, der kan skabe synergier og fællesskaber. Micro Living skal for os altid ses i sammenhæng med konteksten. Den store sammenhæng i byen skal være på plads for, at vi kan lykkes med små boliger, der har noget særligt at tilbyde.

Hvilke udfordringer og muligheder ser I inde for emnet?

Der skal være nogle helt særlige kvaliteter ved at bo småt. Placeringen skal være ideel. Små boliger kan placeres på steder, hvor man ellers ikke vil kunne skabe nye boliger – eksempelvis på taget af eksisterende erhvervsbygninger. En sådan placering giver mulighed for masser af dagslys og udsigt, der gør at den rummelige opfattelse er meget større end selve de m2, man bor på. Den umiddelbare nærhed – og direkte adgang til naturen – er også et vigtigt parameter. Er denne ikke til stede kan den skabes – eksempelvis med tagfarme, drivhuse eller begrønning af overskudsarealer.

Hvorfor er konceptet Micro Living et vigtigt emne for byggebranchen?

Det at genanvende den eksisterende bygningsmasse, er der efterhånden ved at komme stort fokus på. Og det er selvfølgelig et vigtigt parameter, hvis vi skal komme i mål med de nødvendige reduktioner i byggebranchen. Men vi skal udnytte og genanvende vores eksisterende bygningsmasse på en smart måde, så vi ikke bare får en masse dårlige boliger i eksempelvis konverterede erhvervsbygninger med meget dybe bygningskroppe uden meget dagslys. Ved at bibeholde flere af vores “kedelige” erhvervsbygninger til erhverv – og i stedet for at nedrive arbejde med istandsættelse og delvis transformation, får vi noget helt særligt ud af vores triste betonbygninger, der ellers ofte ville være blevet revet ned. 

I Symbiosehusene har den oprindelige kontorbygning fået en forholdsvis enkel makeover med nye balkonværn og en gang hvid maling. Bygningen bliver dermed det hvide lærred, hvorpå vi kan tilføje nye lag i form af begrønning og nye boliger, der udføres i en palettete af forskellige materialer. Derudover tilføjes nye funktioner inde i bygningen, så flere funktioner samles på et sted. Samlet set får bygningskomplekset en helt ny identitet og et nyt liv, og vi skaber et særligt sted i byen ud af et anonymt “ikke-sted”.

Nye anderledes boformer er også vigtige som et godt alternativt til de mange konventionelle boliger, vi bygger i disse år. Vi har gennem mange år, bygget alt for meget af det samme, og hvis vi ikke skaber en større diversitet, er risikoen, at vi skal ombygge eller i værste fald nedrive alt for meget fremover. 

Udover at reducere CO2-udledningerne, giver de små, tætte boliger også bedre mulighed for sociale fællesskaber og bedre mulighed for deleøkonomi, hvis det altså tænkes ind i projektet fra starten af.

Hvilke projekter synes I lige nu er spændende, når det kommer til Micro Living?

Symbiosehusene, som vi fremlægger på konferencen, synes vi selv et rigtigt godt bud på en måde at bo småt og godt. Men vi arbejder med flere andre lignende koncepter, eksempelvis i et forslag vi får nogle år tilbage udviklede til BW-hallerne på Refshaleøen. Her er tanken at ca. 1500 studieboliger ville kunne placeres som en ny facade til de enorme haller, der er op til 20 etager på det højeste sted. På den måde ville vi kunne skabe minimalboliger, der på den ene side har frit udsyn til Øresund og på anden side åbner op til ét stort indre eventrum inde i hallerne, hvor der eksempelvis ville kunne afholdes koncerter, sportsstævner osv. Den minimale bolig opvejes mod helt særlige kvaliteter, man ellers ikke ville kunne finde i nogen anden bolig.

Hvad er jeres byd på fremtidens bolig? Hvordan tror I den ser ud?

 Det at bo småt, bør kombineres med gode fællesfunktioner og god mulighed for at dele ressourcer. I Symbiosehusene er tanken, at boliger der placeres på toppen af en erhvervsbygning, kan få glæde af den bygning, de ligger ovenpå – og modsat. Eksempelvis arbejder vi med, at boligerne kan benytte funktioner som fitnessrum, kantine, og mødelokaler nede i erhvervsbygningen. Samtidig kan de personer, der til dagligt arbejder i kontorerne få glæde af taghaverne, fælleshuset på toppen og mødelokaler i små drivhuse. Det er afgørende, at der er noget at vinde for begge parter, så den ene part ikke bare føler at de bliver invaderet af den anden. Og så er det også vigtigt at vi tænker gode arbejdsmiljøer ind i de områder, hvor vi bor, så vi undgår at presse kontorerne ud i nye store domiciler langs motorvejene, med øget transporttid til følge.

Hvad taler I om på konferencen? Og hvad håber I deltagerne får ud af at høre det?

I Symbiosehusene forsøger vi at beskrive en helt ny måde at bo på, hvor der er stor sammenhængskraft. Ikke bare omkring fællesskabet ved boligerne, men i høj grad også til de funktioner, der ligger i den oprindelige bygning, som vi bygger ovenpå – og også i den store sammenhæng med resten af byen. Vi har arbejdet med projektet fra den helt store helhedsplan med grønne forbindelser til den omgivende by, nye funktioner såsom daginstitution og lægepraksis i den eksisterende bygning, og med nye byggefelter, hvor vi skaber fortætning med boliger omkring de eksisterende erhvervsbygninger. Det er i denne sammenhæng, at vi kan skabe helhedsorienterede bykvarterer med en stærk identitet, der gør det interessant både at bo og arbejde i byen. Projektet er en del af Boliglaboratoriet, et initiativ til nye boformer – skabt af Realdania og Statens Kunstfond i fællesskab. 

Tanken er, at konceptet er et showcasebyggeri, der vil kunne implementeres rigtigt mange andre steder. Derfor er det problemstillingen og potentialet relevant for rigtigt mange, der eksempelvis ejer eller arbejder med nedslidte kontorbyggerier – den slags der ofte ligger som en ring om de større byer, og som har et kæmpe potentiale for videreudvikling.

Vil du gerne høre mere om symbiosehusene?

Vær med på Build for Micro Living den 15. & 16. maj og hør mere om symbiosehusene af Rune og Sara, når de går i dybden med, hvordan symbiosehusene er organiseret og udformet. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Flere artikler
Thomas Raunsbæk snakker om træbyggeri på Build in Wood
Klimaforandringerne kan fortsat være en stor drivkraft for øget træbyggeri