Konference om klimasikring gav håb

En veloplagt vejrvært. Klimasikringer med plads til lystfiskere, dyr og vild natur. Og et nyt rensningsanlæg, der kan klare en hundredårshændelse. Programmet spændte bredt på konferencen Build for Water, der løb af stablen de sidste to dage af november 2023.

Af Katrine Nadia Jørgensen

– Vi har glemt konsekvenserne af vores eget liv. Vi troede, at vi kunne herske på kloden, fortæller en alvorlig, og dog veloplagt, Jesper Theilgaard, da han går på scenen hos Scandic Hotel ved søerne i det indre København. Han skal fortælle om, hvordan vi har sendt massive mængder drivhusgasser ud i atmosfæren. Og hvordan det blandt andet fører til mere ekstrem regn.

Den populære foredragsholder og tidligere vejrvært på DR drysser løbende personlige anekdoter udover det alvorlige budskab: På en køretur igennem det varme vestjyske landskab så han marker, der var oversvømmet i sommervarmen, og svanerne slog sig ned i de nye våde vidder. Og et beboermøde i en grundejerforening gjorde det klart for ham, at sommerhusejerne på første klitrække hellere ville have havudsigt end kystbeskyttelse.

”Men vi bliver alle otte milliarder mennesker på kloden påvirket af klimaforandringer,” og vi skal handle sammen, slår han fast. For vi skal vænne os til, at tørre områder bliver mere tørre, mens våde områder bliver mere våde. Den stigende temperatur i havet giver mere vanddamp, der i sidste ende fører til mere nedbør, forklarer han pædagogisk.

Han slutter med at gøde håbet hos forsamlingen: Hvis vi fokuserer på klimatilpasning, kan vi afbøde skaderne. Men det kræver, at politikerne også erkender problemets opfang, lyder det.

Fokus på bredt samarbejde fra start

Blandt oplægsholderne på den todages konference om håndtering af regnvand er der til gengæld fuld forståelse for problemets omfang. Og fælles for flere af oplægsholderne er et budskab om, at det kræver et bredt samarbejde mellem forskellige fagligheder fra et projekts spæde start. Og et hensyn til de beboere, der eventuelt bliver påvirket et projekt om klimatilpasning.

Budskabet bliver gentaget i en paneldebat mellem de samarbejdspartnere, der er en del af det nye rensningsanlæg Aarhus ReWater. Det nye regnvandssystem skal kunne håndtere en hundredårshændelse. Det vil sige et fænomen, som sker på grund af voldsomt vejr cirka en gang hver gang, der er gået 100 år.

– Det er meget vigtigt, at man sidder sammen og kan dele viden, siger Lene Troelsen, der er sektionsdirektør for anlæg og byggeri hos Aarsleff. Bygherren tog os med meget tidligt i processen, og det er på ingen måde hverdag for arkitekter som os. Men vi har hver vores viden, vi kommer med – om for eksempel CO2 og bæredygtighed, tilføjer hun og understreger værdien af at trække på viden fra forskellige fagligheder, før man bygger.

Karina Topp, der er CEO hos Aarhus Vand, opfordrer flere bygherrer til at gå forrest og vise vejen til grønne løsninger og nødvendig klimatilpasning: Hvis du vil forandringer: Start med dig selv! Tænk over, hvad du selv kan bidrage med som bygherre. Og er du partner: Sørg for at påvirke jeres bygherre. Sig, at I gerne vil noget andet, siger hun med et stort smil.

Tænk landskabet ind i projekterne

Troen på forandring er lige så stærk hos Rikke Juul Gram, der er partner og kreativ direktør hos Schønherr Landskabsarkitekter. Hun står for onsdagens sidste oplæg, hvor hun dykker ned i en række eksempler på klimatilpasning i hovedstaden.

– Da København opstod, var der en perfekt balance mellem by og landskab. Men klimaforandringer udfordrer de præmisser, som byen bygger på. En klimahændelse kan føre til skader for mange milliarder kroner, forklarer hun. Oplægget handler om sammenspillet mellem landskab og projekter, der stopper skader fra massive mængder regnvand.

Hun viser billeder af Karens Minde Aksen, der snor sig igennem den Københavnsk Sydhavn og åbner op for vild natur og dyrehold. En eng renser regnvand for tunge partikler og til sidst ender vandet i en nyetableret sø.

– Lav en enkelt ting i stedet for en masse cirkus, lyder hendes råd til tilhørerne. Også Dragør Kommune bliver hevet frem som eksempel. Kommunen ligger på den sydligste spids af Amager og har hele 13 kilometers kyststrækning. Det kalder på en løsning, der gør kommunen mere robust overfor klimaforandringer.

– Næsten alle i Dragør bliver berørt af klimaforandringer, slår hun fast og forklarer, hvordan projektet skal få ”herlighedsværdien” til at vokse.

– Vi skaber et fritidslandskab med plads til lystfiskere, surfere, ornitologer og mange andre som modbillede til Københavns øvrige liv i høj hastighed.

Konferencen slutter med et tema om ”Hav og kyst,” hvor Jon C. Svendsen, seniorforsker fra DTU, blandt andet gør os klogere på livet i havet. Og han har gode nyheder med: En genetablering af danske stenrev skaber biodiversitet. Det giver havdyr skjulesteder, og tang og muslinger kan sætte sig fast på det nybyggede rev. Oven i det kan DTU’s nye stenrev fungere som kystbeskyttelse og være med til at begrænse bølgerne, der vil skylle ind over land.

– Det er meget vigtigt, at man sidder sammen og kan dele viden. Bygherren tog os med meget tidligt i processen, og det er på ingen måde hverdag for arkitekter som os. Men vi har hver vores viden, vi kommer med – om for eksempel CO2 og bæredygtighed, siger Lene Troelsen, sektionsdirektør for anlæg og byggeri hos Aarsleff

Flere artikler
For at lykkes med bæredygtighed må vi blive mere datadrevne