Peter Vangsbo Arup er associate director for climate and sustainability service hos ARUP, og du kan møde ham på Build for Water den 29. – 30. november, hvor han er taler. På konferencen vil Peter gøre dig klogere på, hvorfor byer ikke kan fortsætte med at være jungler af beton og glas, i konflikt med naturen. For at vores byer kan blomstre er vi i stedet nødt til at arbejde ’i harmoni’ med naturen.
Inden konferencen kan du læse et interview med Peter her.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med vand og klimasikring?
Mit navn er Peter Vangsbo, og jeg leder Arups Klima- og Bæredygtighedsafdeling. Jeg er uddannet biolog og har arbejdet med vand og klimasikring i snart 20 år – primært i forhold til at gøre byer og kritisk infrastruktur mere reslient mod klimaforandringer, samt at sikre at virksomheders operation- og supply chain kan modstå klima- og miljø forandringer. Jeg er tidligere diplomat og har blandt andet være direktør for Innovation Centre Denmark i Seoul i Sydkorea, hvor dansk vandteknologi og danske byers klimatilpasningsplaner er en vigtig inspirationskilde for globale virksomheder som LG, Samsung og i metropoler som både Seoul og Busan.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?
Enhver leder kender faren ved at antage, at morgendagen vil ligne i dag. Opbygning af modstandsdygtighed over for globale klimaforandringer er nu en prioritet for beslutningstagere verden over. Påvirkninger af ændringer i klimaet forventes allerede at koste den globale økonomi 54.000.000.000 amerikanske dollars i 2040. At forstå hvilke trusler virksomheder, samfund eller organisationer står over for, er nu en presserende prioritet for alle. Ud over klimaforandringer skal organisationer være opmærksomme på risici fra en række relaterede udfordringer, herunder sikkerhedstrusler, infrastruktursvigt og social uro. Arups klima- og tilpasningsteam arbejder med partnere og kunder på tværs af det politiske landskab, byplanlægning, design, kritisk infrastruktur og asset management. Dette for at sikre at organisationer og lokalsamfund forstår sårbarheder, og kan blive modstandsdygtige over for relevante trusler.
Vi er nødt til at arbejde holistisk mod de udfordringer, vi står over for, for at undgå at skabe nye klimarelaterede risici for vores byer og vores samfund. Derfor er Arups arbejde baseret på en grundlæggende human tilgang til design og udvikling, hvor hele samfundets behov er centralt for enhver løsning. Vores videnskabs- og evidensbaserede projekter kan hjælpe ledere med at udforske fremtiden for kvarterer, regioner og byer, der er påvirket af klimaforandringer.
Hvordan kan vi gentænke vores vanlige processer og metoder, så vi accelererer klimatilpasningen?
Ændringer i klimaet bringer paradoksale udfordringer for byerne – varmere somre, vådere og nogle gange koldere vintre, hyppigere og mere intens nedbør og mere tørke. Ingen byer er ens, men alle bliver påvirket af forstyrrelser i vores globale klimasystemer. Arup bygger detaljerede modeller af de klimafarer og -risici, byerne står over for, som fungerer som værktøjer til at hjælpe ledere og lokalsamfund med at træffe gode beslutninger om, hvordan man opbygger større resiliens. Ikke alle byer er lige udsat for de samme klimafarer, eller har de samme midler til at reagere. Det er vigtigt at udvikle løsninger, der er effektive, implementerbare og skalerbare inden for en specifik, lokal kontekst.
Jeg vil også fremhæve grøn infrastruktur som et vigtigt element med stort uforløst potentiale i fremtidens urbane klimasikring. Natur-baserede løsninger kan understøtte en bys langsigtede modstandskraft. Introduktion af nye eller genfundne vådområder, permeabel belægning, vandtage og bæredygtig dræning kan optimere det urbane miljøs kapacitet til at holde og absorbere vand betydeligt.
Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?
City Resilience Index, udviklet af Arup med støtte fra Rockefeller Foundation, giver et omfattende, teknisk robust, globalt anvendeligt grundlag for måling af by-resiliens. Det er et open-source-værktøj, som jeg finder meget inspirerende og nyttigt. Med vores viden fra nylige klimatilpasningsprojekter i Lyngby og Lund er vi nu i stand til at skalere læring og viden fra disse projekter i Norden til nye projekter i Lagos og Lima.
City Resilience Index består af 52 indikatorer, som vurderes ud fra svar på 156 spørgsmål, gennem en kombination af kvalitative og kvantitative data. Besvarelserne er aggregeret og præsenteret i forhold til de 12 mål (eller indekser) i frameworket.
Baseret på Rockefeller Foundations ’100 Resilient Cities’ har vi i Arup udviklet en tilgang til vandmodstandsdygtighed i byer, som er blevet brugt i mange af de klimapåvirkede hotspots, som vi har set denne sommer rundt om i verden.
Hvad taler du om på Build for Water, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?
Til Build for Water vil jeg præsentere noget af Arups arbejde med Sponge Cities. Byer kan ikke fortsætte med at være jungler af beton og glas, i konflikt med naturen. For at vores byer kan blomstre er vi nødt til at arbejde i harmoni med naturen. Byer skal lære hurtigt at implementere naturbaserede løsninger, der skaber en langt bredere værdi end traditionel konstrueret grå infrastruktur og bidrager positivt til biodiversitet og kulstofreduktion.
Jeg håber, at Build for Water vil give mig og andre deltagere inspiration og viden om, hvordan og hvorfor det vigtigt at gentænke byer for at kunne møde fremtidens klima-relaterede udfordringer. Personligt vil jeg selv bruge platformen til at opfordre ledere til at bevæge sig ud over standardiserede indgreb og i stedet se til naturen for at finde lokale løsninger til klimarelaterede udfordringer, såsom håndtering af kraftig nedbør. Jeg håber at få mere indsigt i, hvordan vi kan bruge maskinlæring til at skabe endnu bedre løsninger i vores arbejde med design af bymiljøer.
Vil du gerne høre mere om Sponge Cities?
På konferencen Build for Water den 29. & 30. november holder Peter oplægget ”Arup: Sponge Cities”, hvor du bliver klogere på, hvorfor og hvordan vi bør arbejde i harmoni med naturen.
