Rikard Nannestad er byggechef hos Domea.dk, og på konferencen Bæredygtig Transformation den 4. – 5. oktober, kan du høre ham i et oplæg, hvor han taler om, hvordan domea.dk har arbejdet med transformation som værktøj. I oplægget giver Rikard blandt andet en række eksempler på, hvordan man kan transformere allerede eksisterende bygninger til lækre almene boliger.
Læs et spændende interview med Rikard her.
Hvad er din baggrund? Og hvordan arbejder du med transformation og renovering til dagligt?
Til dagligt er jeg byggechef i Domea.dk, med ansvar for vores byggeaktiviteter i den østlige del af Danmark, herunder Sjælland og Lolland-Falster.
Domea.dk er en administrations- og rådgivningsvirksomhed. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, som tilsammen ejer og administrerer ca. 80.000 boliger fordelt over hele landet. I byggeri og byomdannelse hjælper vi boligselskaberne med at gennemføre byggeprojekter af forskellige karakter. Lige nu har vi aktive byggeprojekter for ca. 12 milliarder kr. fordelt over hele landet. Byggeprojekterne strækker sig fra de helt tidlige faser til de afsluttende 1- og 5-års eftersyn, samt regnskabsafslutning.
Cirka halvdelen af byggeprojekterne er renoveringer af eksisterende bygningsmasse, hvilket gør renovering til en del af vores kerneforretning. Dette gælder både store helhedsplaner med støtte fra landsbyggefonden og ustøttede renoveringer, hvor boligselskaberne selv finansierer renoveringen.
Hvilken rolle ser du at allerede eksisterende bygninger kan spille i forhold til at møde fremtidens byggebehov kontra nybyggeri?
Jeg tror, vi alle er ved at erkende, at vi ikke bare kan bygge nyt, når nye behov for fysiske rammer opstår. Nogle gange er nybyggeri det rigtige svar, men ofte vil renovering eller transformation af en eksisterende bygning være et rigtigere svar. Det kræver arkitekter og ingeniører, der er i stand til at se potentiale og muligheder i den bygningsmasse, der allerede omgiver os. Men også her oplever jeg en positiv ændring.
Men det kræver også – og ikke mindst – at vi ser ind i det, man kunne kalde et bygningskulturelt paradigmeskift.
Skal den eksisterende bygningsmasse for alvor i spil, skal vi ændre vores holdning til, hvordan en bygning tilgodeser det formål, den skal huse. Vi har længe været vant til at vi opstillede lister over rum med forskellige programmer, at vi byggede det antal møderum, vi havde behov for, indrettede med en loftshøjde, vi havde lyst og råd til og understøttede med det antal badeværelser og parkeringspladser, der matchede dagens krav.
I fremtiden skal vi måske hellere se på, hvad vi kan ’få ud af den eksisterende bygning’. Kan vi organisere vores arbejdsgange anderledes? Kan vi indrette boliger med 12 forskellige udformninger og i de størrelser, der er plads til i stedet for de gængse 12 ens – og på forhånd størrelsesmæssigt definerede- boliger?
I fremtiden skal vi også se ud over den bygningsmasse, vi gladelig har taget til os og transformeret: nemlig pakhuse, gamle stationsbygninger, møller, industribygninger fra det 19. århundrede og den slags byggeri, som allerede er forankret i de fleste af os som ”charmerende” ”smukke” og ”attraktive”. Frem i opmærksomhedsfeltet skal de bygninger, der i mange år har været stemplet som ”grimme” og alene af den grund dømt ude. De må genbesøges og vores indstilling revurderes. Her taler vi f.eks. (beton)elementbyggeri fra 60’erne og ’70’erne, maskinmurstensbyggeri fra ’80erne, postmoderne look-a-like byggerier og de store dybe domiciler, der skød frem i stort omfang ude i forstæderne. Forestillingen om overskud og ’styr på tingene’ kan ikke (længere) kobles sammen med, om man bygger og bor nyt, men tænkes sammen med det kulturelle overskud der ligger i at kunne genanvende.
Hvad mener du, vi skal være særlig opmærksomme på, når vi transformerer eksisterende byggerier?
Vi har gennem mange årtier arbejdet for at løfte boligstandarden her i landet. Fra baggårdene blev ryddet, og boliger med lav loftshøjde og manglende sanitære forhold og isolering blev erstattet med lyse boliger, med sundere indeklima, færre skadedyr og bedre mulighed for opvarmning.
Transformation af eksisterende bygninger gengives i dag hyppigt i form af højloftede, charmerende store rum med oceaner af indretningsmuligheder. Men transformation af et byggeri skræddersyet fra ét formål til et helt andet, kan også medføre en ringere udnyttelse af kvadratmeterne, uhensigtsmæssige gangforløb, dybe rum og begrænset facadeadgang og dermed vinduesadgang til boligen. Transformation af bygninger til f.eks. boligformål skal derfor have en ekstremt stor opmærksomhed ift. at bevare de boligkvaliteter, der er blevet standard herhjemme. Ikke nødvendigvis udformet som i dag, men f.eks. skal vi sikre boliger med godt udsyn og gode dagslysforhold og rum med vinduer.
Et andet forhold, der bør have stor fokus, er beliggenhed. En del af den bygningsmasse der statistisk set kunne transformeres ligger steder, hvor vi ikke nødvendigvis vil anbefale, at der etableres boliger. Det drejer sig om bygninger med placering op til store støjkilder, bygninger i yderområder med stor fraflytning og bygninger der i forhold til fremtidige klimaudfordringer, regnvandshåndtering, havvandsstigninger er beliggende udfordrede steder. Derfor kan vi selv med en stor opbygget erfaring for transformation også i fremtiden stå med bilforhandlere, møbelbutikker eller showrooms langs store færdselsårer, som fortsat ikke transformeres – ikke fordi der ikke er dygtige arkitekter og ingeniører, der magter opgaven, men pga. basale krav de pågældende byggerier ikke kan leve op til.
Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt transformation/renovering de næste 10 år?
Den bæredygtige transformation står overfor flere interessante opgaver. De spænder fra en afklaring af ansvarsfordeling i forhold til materialers holdbarhed, over oplevelsen af at skulle gå på kompromis fremfor at programmere nyt til et opgør med æstetikken. Der skal også opbygges en erfaring i forhold til bygningskonstruktionens egnethed til transformation, viden om konsekvenser som f.eks. energiforbrug ved installationsindbygning i eksisterende konstruktioner. Derudover er det vigtigt, at vi i branchen – også i det almene – inspirerer hinanden og deler viden. Vores evne til at drive en forandring handler i vidt omfang om at aktivere og inspirere vores kunder til at tænke på nye måder. Lykkes vi med det, så kan vi virkelig flytte noget.
Kan du nævne et par transformations- ellers renoveringsprojekter (egne eller andres), som du synes er særligt inspirerende? Og hvorfor?
Vi har selv tilbage i 00’erne for Danske funktionærers boligselskab stået for en transformation af et vandtårn i Gentofte. Et teknisk anlæg tæt på kollektiv transport, idrætsbaner og skoler er her transformeret til ungdomsboliger. I dag er det måske oplagt, men jeg fremhæver det, fordi man dengang var modig, det var klart et tidspunkt, hvor vandtårne ikke var smarte som pakhusene. Det er ikke nødvendigvis, fordi det er landets bedste studieboliger, der kom ud af projektet, men man viste, at selv her i en lukket cylinder, kunne der ske en ændring, der på ret raffineret vis ændrede forståelsen af, hvilke bygningstypologier, der også kunne bringes i spil.
Et andet projekt som jeg synes er sjovt er fsb’s transformation af en kirke til ungdomsboliger. Igen fordi man tager en bygningstypologi, som heller ikke for alle er oplagt at inddrage til boligformål. Det er eksempler, der går nye veje og udvider vores forståelse af det mulige.
Til sidst vil jeg også gerne fremhæve Domea Lunderskov-Koldings transformation af Christiansfelds gamle drengehjem til almene familieboliger. Christiansfeld er på Unescos verdensarvsliste, hvorfor denne transformation samler rigtig mange af de udfordringer, der er ved at transformere gamle fredet bygninger til ”moderne” familieboliger.
Vil du gerne høre mere fra Rikard Nannestad?
På konferencen Bæredygtig Transformation den 4. – 5. oktober, kan du høre et oplæg, hvor Rikard giver dig indblik i, hvordan domea.dk arbejder med transformation. Læs mere om konferencen.
