Lars Jørgensen er seniorkonsulent i rørcentret ved Teknologisk Institut og også taler på årets Build for Water den 29. & 30. november. Lars kommer blandt andet omkring forskellige klimatilpasningsprojekter fra hele landet og deler ud af sine erfaringer fra projekterne.
Inden konferencen kan du læse et interview med Lars her.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med vand og klimasikring?
Jeg kommer fra den grønne side, planterne. Jeg er gartnersøn, uddannet som havebrugskandidat på Landbohøjskolen (nu en del af KU) og har skrevet ph.d. om planter og vandforhold i grønne vægge. Og senest er jeg blevet uddannet kloakmester for at have det afløbstekniske i orden. Derudover har jeg arbejdet i produktionsgartneri og anlægsbranchen det meste af mit liv, både som udførende som yngre og senere som rådgiver mv.
Siden 2010 har jeg arbejdet med klimatilpasning, først i AgroTech og siden Teknologisk Institut. Mit fokus har hele tiden været på de grønne elementer, det vil sige planter og deres funktioner, LAR-anlæg, grønne tage, grønne vægge osv. En meget væsentlig del af dette er også arbejdet med jorden, og hvilken betydning den har for både plantevækst og for nedsivning og vandtransport. Mit arbejde består af både udvikling og test af klimatilpasningselementer, rådgivning, men også i høj grad af undervisning og formidling på området.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?
Mulighederne er store ved at bruge flere grønne løsninger. Dels har vi god erfaring for at vi kan lave robuste – og ret billige – løsninger, ved at arbejde med LAR, håndtering af vand på overfladen og udnytte de muligheder terrænet og planterne kan give os. Dels så kan vi få noget mere end ”bare” vandtekniske løsninger i form af at flere grønne områder giver mulighed for øget biodiversitet og rekreative områder. Udfordringen er nok, at der stadig er et meget kraftigt fokus på anlægsprisen og mindre på langsigtede, afledte effekter eller driften på langt sigt. Den øgede fokus på hele levetiden trækker i den rigtige retning, men vi skal videre af den vej og ikke kun se på pris.
En anden udfordring er at de grønne løsninger kun i ringe omfang er indarbejdet i vores normer og reglementer. Det tager lang tid at få nye ting ind her, og det gør det ikke nemmere at grønne løsninger kan være lidt sværere at sætte på formel end f.eks. et rør, netop fordi de er naturbaserede og derfor er meget mere afhængige af omgivelser, vejr, jord osv. Her er der et behov for at få etableret retningslinjer for, hvordan vi kan indregne de grønne løsninger i vandhåndteringen.
Hvordan kan vi gentænke vores vanlige processer og metoder, så vi accelererer klimatilpasningen?
Vi skal have de fælles retningslinjer som nævnt ovenfor. Der er heldigvis en god udvikling i branchen på dette område, men der er stadig en del arbejde tilbage før at de ”nye”, grønne løsninger bliver anset for at være en helt normal del af den værktøjskasse vi har. Klimatilpasning er uundgåelig og vi skal have den størst mulige værktøjskasse til at løse det – også med de traditionelle løsninger med rør og beton. Vi skal derhen hvor vi vælger den bedte løsning til opgaven, ikke enten det vi kender eller altid vil have de grønne løsninger. Det betyder vi skal være bedre til at arbejde på tværs af gamle fagområder og kunne sætte tingene ind i større helheder. Det kan lyde meget flot, men er vigtigt for at kunne komme i mål. Vores erfaring viser tydeligt at de gode projekter netop opstår, når man sørger for at inddrage driften i projektering, taler med gartneren om hvilken type jord der skal bruges til de ønskede planter osv. Det kan være krævende når vi skal bryde med den ret hårde opdeling i faser, entrepriser, ansvarsområder mv. der kendes, men det er nødvendigt for at kunne komme videre. En sidste ting er at vi skal blive bedre til at tænke i kombinerede løsninger. Det er ikke altid at der findes en enkeltstående løsning der dækker hele behovet. Ved at kombinere flere løsninger, f.eks. grønne tage, regnbede og faskiner, i et sammenhængende system, kan vi ofte opnå de bedste løsninger, hvor vi udnytter de forskellige elementers styrker og egenskaber.
Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?
Det lette svar er dem alle, da det er det, jeg brænder for… Men ellers så er det de projekter, der er formet efter hvad de skal løse, hvor de er placeret, og hvad man vil opnå ud over det rent vandmæssige. Jeg kan godt lide, at man starter med de simple løsninger, udnytter terrænet og de grønne elementer, da det kan give billige og robuste systemer. Og så der hvor man har tænkt tinge til ende – hvad sker der hvis systemet overbelastes? Hvor er vores nødoverløb og kan det laves så vi får mindst mulig skadepåvirkning på bygninger osv.
Hvad taler du om på Build for Water, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?
Meget kort – om vores klimatilpasning virker. Jeg samler op de erfaringer vi har opsamlet gennem årene, både gode erfaringer og på de udfordringer vi ser i de konkrete projekter. Vi har netop afsluttet et Realdania projekt, hvor vi har indsamlet dokumentation og erfaringer for en række større klimatilpasningsprojekter, som jeg vil tage udgangspunkt i. Som deltager skulle man meget gerne gå hjem med en god fornemmelse af at vores klimatilpasning virker. Og med en ide til hvordan vi kan løse de udfordringer vi trods alt ser.
Vil du gerne høre mere fra Lars om klimatilpasning?
På Build for Water den 29. & 30. november kan du høre et spændende indlæg med Lars om deres erfaringer de har gjort sig og se en række spændende projekter. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
