Bente Lykke Sørensen er bystrategisk chef i Aarhus Kommune og på Building Green Aarhus den 3. & 4. maj kan du høre Bente på scenen Green Sessions om, hvordan Aarhus skal udvikles bæredygtigt med en bystruktur, der har fokus på kommende generationers gode hverdagsliv.
Læs et spændende interview med Bente her.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Som bystrategisk chef i Aarhus Kommune er bæredygtighed et bærende element i min dagligdag på mange forskellige niveauer. Det er helt fra det store strategiske perspektiv med ophæng i vores kerneopgave i Bystrategi, som er: ”Vi løfter de bystrategiske dagsordener og bidrager til realiseringen af fremtidens klimaneutrale og bæredygtige Aarhus”, hvor vi jo også er pennefører på Aarhus Kommunes klimahandlingsplan.
Det er også i min rolle som programejer af det delprogramspor i klimahandlingsplanen, som har titlen ”Byggeri og Byudvikling”. I dette delprogramspor vi arbejder med, hvordan løfter vi denne vigtige dagsorden ind i byggebranchen – især via de kommunalt ejede udviklingsområder rundt i kommunen. Men det er også på det helt konkrete niveau, når det handler om at erfaringsudveksle, som det er på konferencer som Building green, hvor vi i Aarhus Kommune deler ud af de erfaringer, vi har gjort os, men i høj grad også lytter til andres erfaringer. Det er for mig en høj prioritet at kunne deltage i konferencer, netværk og andet, der er med til at fremme vores fælles vidensgrundlag om bæredygtighed i byggeri, fordi jeg tror på, at det er sådan vi bevæger os fremad. Og så er det, når vi i Aarhus Kommune prioritere samarbejder med investorer og interessenter om implementering af bæredygtighed i konkrete projekter. – Hvilket også inkluderer at følge branchen og de tendenser, der er i tiden, samt undersøge muligheder for, hvordan de kan være med til at bane vejen for fremtidige projekter.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtighed i byggeriet pt.?
Det er lidt et paradoks, men en af vores helt store udfordringer i Aarhus er, at vi er meget ambitiøse i Aarhus Kommune i forhold til bæredygtighed. Vi vil mere, end vi lovmæssigt må. Det giver os udfordringer både forståelsesmæssigt, indadtil og i andre sammenhænge. Fordi vi netop er ambitiøse og sammen med gode samarbejdspartner er med til at bane vejen for andre, er vi også de første til at møde forhindringerne. Det giver os til tider ekstra benspænd. Et spændende arbejde – men dog alligevel benspænd.
Heldigvis er der også masser af muligheder ved netop at gå forrest. Muligheder for spændende samarbejder. Mulighed for at være en del af og støtte op om innovative projekter såsom byggeprojektet TRÆ, som især har fokus på brugen af genbrugstræ, i det kommunalt ejede udviklingsområde Sydhavnskvarteret.
I forbindelse med realiseringen af TRÆ, har Aarhus Byråd bevilget 5,5 mio. kroner fra Aarhus Kommunes Klimafond til Teknik og Miljø. Pengene bruges til at indgå en partnerskabsaftale med bygherre og udvikler på byggeprojektet TRÆ. Efter byggeprojektet vil Aarhus Kommune og PFA, som er bygherrer på træhøjhusprojektet, dele ud af erfaringerne med byggeriet til byggebranchen, relevante myndigheder og lovgivere. Træhøjhuset skal bygges så klimavenligt som muligt. Og så skal materialer genanvendes, så Co2- udledningen fra byggepladsen begrænses mest muligt. Vi kan, med projekter som TRÆ, være med til at skabe en dagsorden i Aarhus, som sætter bæredygtighed øverst.
Årets tema er ’Urban transformation – til gavn for mennesker og planet’. Hvordan kan vi transformere vores byer til gavn for mennesker og planet i dine øjne? Hvad skal der til?
Jeg hørte for noget tid siden udtrykket ”In cities, of cities and by cities”. Det var to forskere, som brugte det. Og egentlig er udtrykket meget sigende for, hvordan jeg tror, at vi skal arbejde med byernes udvikling i fremtiden. I Aarhus Kommune gør vi det: Vi arbejder strategisk med bæredygtige løsninger i hele kommunen – fra midtby til nye byer som Lisbjerg (og NYE) nord for Aarhus.
Med udviklingen af Lisbjerg skaber vi en mangfoldig og attraktiv by for ca. 25.000 indbyggere. Lisbjerg bliver en tæt, urban og levende by fyldt med liv, storslåede udsigter, spændende detailhandel og intime byrum, som blandt andet udgøres af gårdrum og boliggader. I Lisbjerg skal der være plads til en mangfoldighed af beboere – aldersmæssigt, indkomstmæssigt og typemæssigt. Der etableres derfor en lang række bosætningsmuligheder i en blanding af almene boliger, ejerboliger og lejeboliger, hvor der er plads til forskellige måder at leve på.
Hvordan kommer vi væk fra ‘business as usual’, når det handler om bæredygtighed i byggeriet?
I min optik findes der ikke noget ”business as usual”, når vi taler bæredygtighed i byggeri. Der er naturligvis en ”business as usual” i byggebranchen. Den danske byggetradition er lang og branchen indeholder en masse viden og erfaringer, som vi, når vi implementerer bæredygtighed i branchen, skal både respektere og arbejde videre på. Det har vi et samlet ansvar for. Men for bæredygtighed i byggeriet er det i øjeblikket op til aktørerne i branchen at definere et ”business as usual”. Her har vi – i min optik – som kommune bestemt noget at byde ind med.
Vi kan dog som kommune kun nå et vist stykke vej, men har vi private developere, et stærkt erhvervsliv og samarbejdspartnere i det hele taget, som tager ansvar – hvilket jeg syntes, at vi har i Aarhus – så kan vi samlet nå hele vejen.
I udviklingen af Lisbjerg fra den eksisterende landsby til en selvstændig by er vi som kommunal udvikler meget tydelige i vores dialog med markedet omkring vores vision, vores udviklingsplan og vores delstrategier for området. Især er vi tydelige omkring vores ambitioner for bæredygtighed. Det har også resulteret i, at de projekter, som er vedtaget og realiseres i Lisberg, er projekter, som netop arbejder ambitiøst med bæredygtighed.
Og det er virkelig en vigtig pointe i denne sammenhæng, at vi i Aarhus Kommune i de kommunalt ejede udviklingsområder arbejder med stedbundne udviklingsprocesser og -analyser. Det er altså ikke samme model for udvikling, der virker i alle områder. Dermed lærer vi også hele tiden mere om, hvordan vi skaber god og bæredygtig by.
Hvilke projekter synes du har spændende tiltag inden for bæredygtighed?
Pyh der er mange spændende projekter, som kunne fremhæves i denne sammenhæng. Jeg tror hellere, at jeg vil fokusere på noget af det, der ligger bag og som jeg synes er utrolig spændende. Nemlig den omfattende tværfaglige proces.
Eksempelvis tror jeg, at det er vigtigt, at vi gentænker den måde, vi bor. Vi ser tydeligt i Aarhus, hvordan kommunens indbyggertal stiger støt fra år til år. Alene i 2022 steg kommunens indbyggertal med ca. 6.300. Det er rigtig mange, der i fremtiden skal bo og arbejde i Aarhus. For at vi også i fremtiden kan rumme den stigende befolkningstilvækst, skal vi have plads til mange flere på samme kvadratmeter. Det stiller store krav til vores boliger. Det sammensat med krav til mobilitet, til grøn omstilling, til byliv og til bykvalitet giver en utrolig kompleks udviklingsproces.
Hvad skal fremtidens storby eller oplandsby kunne, når alle de her tværfaglige aspekter skal gå op på en gang? Vi skal vide, hvor alting bevæger sig hen. Der er både svære og komplicerede tendenser samtidig med at der også er virkelige innovative og spændende tendenser i vente. Derfor er det også vigtigt, at vi er åbne for at lære og lytte til andres erfaringer.
Hvad taler du om på Building Green Aarhus, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre det?
I mit oplæg på Building Green Aarhus rammesætter jeg nogle af de udfordringer vi som kommunal byudvikler møder i vores arbejde med at implementere bæredygtighed samt nogle af de udfordringer, som jeg lytter mig til, at branchen oplever. Og så giver jeg naturligvis en status på Aarhus Kommunes arbejde med den grønne omstilling.
Vil du gerne høre med fra Bente Lykke Sørensen og udviklingen i Aarhus?
Vi skal også vælge klogt i forbindelse med eksempelvis materialer til anlæg, jordhåndtering og ved beplantning i byrum, hvor vi med de rigtige valg kan øge lokal biodiversitet og omdannelse af CO2. På Building Green Aarhus den 3. & 4. maj kan du opleve Bente Lykke Søren om udviklingen af Aarhus.