salg og kommunikation

Christian Wittrup: Kæmp for kursus i salg og kommunikation

Har du en arbejdsrolle inden for bæredygtighed – så kæmp for kursusrække i salg og kommunikation!

Debatindlægget er skrevet af Christian Wittrup, CCO, a:gain. Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og afspejler nødvendigvis ikke Building Greens synspunkt.

Læser du dette indlæg af mig, så udgør du en promille af de ~ 180.000 beskæftigede i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen. Læser du dette, så stop med at slå dig oven i hovedet på grund af de små ændringer du, måske, fortsat skal ændre i din egen adfærd. Læser du dette, så er du allerede relativt set meget bevidst og reflekteret omkring, at vi som verdenssamfund har en reel og meget nærtstående udfordring. Ikke kun på CO2-fronten (som fylder alt for meget i debatten), men især også på biodiversitets- og knappe ressourcer-fronten. Sidstnævnte er a:gain’s store fokus. I særdeleshed er den sidstnævnte også den, vi som mennesker vil bekrige hinanden over, og den som øger de geopolitiske spændinger globalt i et alarmerende tempo.

Hvor grænseoverskridende det end må være for dig, som måske er hyper specialiseret i eksempelvis LCA-beregninger, så må og skal dit fokus – i min optik – være, at du kæmper for at blive videreuddannet inden for salg og kommunikation. Dernæst bed og kræv feedback fra interne og eksterne samarbejdspartnere.

Husk, at drive bæredygtighed internt i en organisation også er salg og kommunikation. Verden får ikke gavn af din ekspertise og passion, hvis ikkedu kan formidle den. Intet ekstra kursus i LCA, CO2, EU taxonomy, brandtest af træ, biobaserede byggematerialer eller lignende, kan hamle op med den effekt og gavn du vil have for klimaet, hvis du i stedet dygtiggjorde dig inden for salg og kommunikation. Du er fagligt dygtig nok, relativt set. Ja, du kan blive 1% dygtigere, men din impact vil blive større, hvis du kan rykke 20 mennesker omkring dig, så de ændrer adfærd.

Perception is not reality, however (unfortunately?) it’s key

Hos os i a:agian er vi, som mange andre start-ups, begrænsede i midler. Derfor står jeg både for vores firma LinkedIn og firma Instagram. Derudover bruger jeg min egen LinkedIn-profil (for?) meget. Men det er vores nuværende markedsvilkår. Det svære for mig og os er jo, at vi så ikke kan styre og tilpasse kommunikationen til hver modtagergruppe, hvis perception er meget forskelligartede.

Nogle vil opfatte mig og vores kommunikation som spot on. Den helt samme kommunikation vil opfattes af forskellige modtagere som for a) pushy og konfronterende men af andre som for tilbagelænet sat op imod krisens omfang, c) nuanceret og kompleks men af andre som forsimplet og overfladisk, e) hellig og noget værre københavneri og über akademisk, f) dommedagsbetonet men af andre som pænt og tilpasset for meget for ikke at fornærme nogen, h) for navlebeskuende men af andre som for højtflyvende, j) for lokalt / dansk / lille skala men af andre som for stort / industrialiseret og forbrugsfremmende, l) pragmatisk og virkelighedsnært men af andre, som greenwashing og ikke absolut bæredygtigt, og dermed ikke godt nok, selvom det tydeligvis er bedre end gårsdagens alternativ og dermed et skridt på vejen.

Taler vi til bygherren, udvikleren, til mægleren, bygherrerådgiveren, til arkitekten eller ingeniøren, til styringsentreprenøren, til hoved- eller totalentreprenøren, til underentreprenøren (og dennes underentreprenører), til banken, til forsikringsselskabet, til entrepriseadvokaten, til testinstituttet, til certificeringsenheden med flere, eller måske internt til din kollega, din chef, en du er chef for, bestyrelsesmedlemmet og investoren. Alle har forskellige perceptions. Hvert værdikædeled har sine egne bias, sine egne perceptions der går i (selv?)sving, og sine egne (u)heldige nedarvede mønstre, som vi siger om ’de arkitekter’, ’de ingeniører’ og ’de developere’. Derudover har alle de ansatte også deres egen individuelle perception – heldigvis eller uheldigvis.

Underkend det ikke! Lær det! Dygtiggør dig! Anerkend du aldrig bliver perfekt til det. Anerkend at hvor dygtig du end bliver, så vil der altid være nogle, der synes du er elendig til det. Lær af det. Tryk på PYT-knappen, hvis feedbacken er leveret på en ikke-konstruktiv måde, der ikke har til sinde at udvikle dig. Kom videre og lad det ikke tynge dig. Søg aktivt feedback. Sig tak for feedback.

Verden ville være et meget smukkere sted, hvis fagfolk med høj ekspertise ville turde at dygtiggøre sig inden for salg og kommunikation. Hvis de turde sige til formanden på byggepladsen: ’Her er jeg på usikker grund. Må jeg høre dine tanker?’. Jeg har været i branchen i +20 år. Så sent som i går kørte jeg til Lyngby og snakkede med to gulvlæggere for at få deres spørgsmål og input til vores Hjælmø gulve. For bedre at kunne sætte mig ind i deres perception. For at få en (endnu) bedre dialog på næste projekt.

Kære Bæredygtigheds-Tordenskjolds-Soldat. Slå i bordet. Bed din chef om fokus og træning inden for salg og kommunikation. Nu!

Proportioner

Endelig, hav styr på proportioner. Tænker du person, firma, byggeprojekt, ejendomsportefølje, by, region, land, EU eller globalt?

Hvis du fokuserer på de små, men mulige handlinger, så gør det bevidst og kommuniker, at det er bevidst. Der skal referencer og læringer til for at gå fra idé, til pilot, til mock-up, til lille skala og derfra til stor skala. Får du mest gavn ud af at have fokus på at redde din egen virksomheds årlige 500 kg’s plast-affald fra hovedsædet, eller burde du i stedet fokusere på de produkter, som du indkøber til dine 25 årlige byggeprojekter, som måske forbruger 8.000 tons virgin plast? Produkter der, måske, kunne erstattes af produkter lavet af genanvendt plast. Selv de mindste actions er vigtige. Tak for alle dine tiltag. Vær dog bevidst om den impact, som du og andre sætter i gang og om den fjerner fokus fra måske vigtigere og større tiltag.

Debatindlægget er et nyt initiativ fra Building Green med ønsket om at få flere spændende synspunkter og fra branchen.

Flere artikler
Jan Wurm snakker på Building Green om emerging ecologic footprint
The planetary boundaries are a key to understand the ecologic footprint