alderintegreret byudvikling på build for health & creativity

Aldersintegreret byudvikling giver sunde og livskraftige byer

På konferencen Build for Health & Creativity den 18. & 19. April kan du høre et spændende indlæg med Johannes M. Pedersen, der er founding partner og arkitekt i NORD Architects om aldersintegreret byudvikling. Johannes kommer blandt andet omkring, hvordan vi kan udvikle vores byer og sundhedsbyggeri, så vi kan inkludere et stigende antal ældre mennesker med demens i meningsfulde omgivelser.

Inden konferencen kan du læse et interview med Johannes her.

Hvad er din baggrund og hvad er din indgangsvinkel til byplanlægning og -udvikling?

Jeg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, hvorefter jeg tog til London for at arbejde og var med til at grundlægge NORD Architects i København kort tid efter. I London blev jeg introduceret til metoder til at inddrage aktører i samskabelsesprocesser i byudviklingen. Det styrkede min forståelse af at byudvikling også er samfundsudvikling. Helt fra starten af vores praksis har vi været optagede af, hvilke faktorer der driver udviklingen, og hvordan de samfundsbærende institutioner kan understøtte livskvalitet og social bæredygtighed.

Vores indgangsvinkel er at kombinere en strategisk tilgang til byen med en indholdsudviklende proces, når vi udvikler byområder, bygninger og byrum. Vi arbejder med et koncept, vi kalder ’Ideal Neighbourhood’, hvor vi undersøger forholdet mellem forskellige by-tætheder, bæredygtighed og hvordan boformer, institutioner og funktionsblandinger påvirker livskvaliteten for alle aldersgrupper.

Byen og naturen danner jo ramme for det levede liv og afspejler det samfund vi lever i. De byggede rammer virker også tilbage på os og præger vores trivsel som mennesker – både individuelt og kollektivt. Vi står i en forandringstid, hvor det byggede miljø dels er medvirkende årsag til mange kriser, men også en del af løsningen. Så det interessante er jo at blive klogere på disse årsagssammenhænge, og hvordan vi kan blive bedre til at skabe sunde bymiljøer, som er gode for alle aldersgrupper.

Vores byer, byrum og bygninger skal medvirke til at modstå kriser og tilpasses forandringer lige fra klima- og biodiversitetskrise, kapacitets- og ressourcekrise, sundhedskrise og demografiske forandringer, som fører til forandringer i befolkningssammensætningen. I sidste ende betyder det, at vi er nødt til at agere og leve på nye måder og også indrette os derefter.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inde for emnet?

Den demografiske udvikling vil medføre flere store forandringer af måden, vi håndterer sundhedsspørgsmål og betragter livskvalitet i alle aspekter af samfundet. En af de største udfordringer bliver, hvordan vi kan bevare og fremme velfærdskvalitet for alle aldersgrupper.

Vi arbejder med aldersintegreret byudvikling – hvilket for os betyder at imødekomme forskellige behov og samtænke lokalområdets velfærdsinstitutioner, boliger og byrum. Fremtidens sunde byer må indeholde en ny velfærdsarkitektur, som tilgodeser de behov der er, men samtidig afspejler de begrænsede ressourcer vi har til rådighed. Vi må blive bedre til at deles om pladsen, byggerierne, faciliteterne, funktionerne, ressourcerne, og ikke mindst have et nyt fokus på vores medmenneskelighed.

Vi bliver et stigende antal ældre – samtidig bliver der født færre børn, til at tage sig af de ældre. Der er ikke alene et stigende antal ældre over 80 år, men også et stigende antal mennesker med demens. Det øger presset på vores velfærdssystem, på vores byer, velfærdsbyggeri, boliger og på udviklingen af kvaliteten i den omsorg, vi sætter ind med. Samtidig bliver der en større gruppe seniorer på plus 65 år, som vil stille nye krav til velfærdsservices, nye boformer og fællesskaber.

Hvad synes du er vigtigt at have for øje når man vil udvikle byer med fokus på menneskers behov? Og hvad får vi ud af det ifølge dig?

Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan forskellige menneskers behov kan sameksistere. Hvis vi tænker sammenhæng, fællesskab og relationer i stedet for adskillelse, siloer og isolation, så kan vi i planlægningen af vores byer, nå til langt sundere livsmiljøer, der er omsorgsfulde og inspirerende. Det kræver nye strategier og syn på velfærdsarkitekturen, hvor ”sambrug” og “sameksistens” mellem forskellige mennesker bliver vigtige.

Vi har i flere af vores sundhedsprojekter og demenslandsbyer fokus på at få bebyggelserne og funktionerne til at spille sammen med lokalmiljøet og skabe inkluderende arkitektur. I Byen for Livet i Odense, har vi planlagt et plejehjem centralt i en moderne boligbebyggelse, så ældre, unge, seniorer, børn og voksne, studerende og arbejdende, singler og samlevende er tæt på hinanden og kan hjælpe med alt fra indkøb, børnepasning, madlavning og fællesspisning. Forbindelsen og kontakten mellem ’demenslandsby’ og lokalområde vægtede vi også højt i designet af Frankrigs første demenslandsby, Alzheimer’s Village Dax.

Vi får livskraftige byer, hvis vi blander funktioner, typologier, institutioner sammen og har vores opmærksomhed rettet ind på sameksistensen mellem alle byens elementer– og forskellige mennesker. En del af byudviklingen ligger jo i udviklingen af enkelte byggerier – som skoler, sundhedshuse og boliger. Vi har for eksempel i design og udvikling af Kødbyen Skole været med til at åbne skolens rum, så det også er byens rum. Det er vigtigt, at de enkelte funktioner ikke lukker sig om sig selv, men derimod samtænkes, så vi får mere kulturel mangfoldighed, og folk kan mødes på tværs.

Et andet vigtigt sundhedsaspekt er at give mennesker demokratisk indflydelse på de rammer, de færdes i. Vi har i mange år arbejdet med at inddrage borgere og brugere i udformningen af byrum og arkitektur.

Hvordan kan vi blive bedre til at få sundhed, fællesskab og menneskers fysiske, mentale og sociale behov integreret i byudviklingen?

Det kan vi ved at planlægge for større diversitet, hvor vi samtidig evner at se på tværs og understøtte synergier og fællesskaber. Vi skal kunne planlægge for både de specialiserede, de tværgående og blandede bymiljøer. Det tror jeg, vi får en større diversitet og flere særegne kvaliteter ud af. Men det kræver, at vi bliver bedre til at etablere nye typer alliancer og partnerskaber mellem civilsamfundet, den private og offentlige sektor. Det vil kunne afspejle sig i nye driftsmodeller og afspejle sig i designet af bymiljøer og arkitekturen. Det er vores design af Center for Kræft og Sundhed et godt eksempel på. Her er en stor gruppe frivillige tilknyttet centeret, ligesom Kræftens Bekæmpelse samarbejder med Københavns Kommune omkring rådgivning, rehabilitering og forskning. Centerets udeområder og rehabiliteringsfaciliteter bruges også af andre brugergrupper i lokalområdet.

En aldersintegreret byudvikling, hvor man skaber livsduelige rammer for enlige, forskellige familieformer, ældre aktive, ældre demente, børn og unge, kan åbne for nye sunde livsmønstre i byerne med blandede typologier inden for vores velfærdsinstitutioner, boliger og byrum. Jeg er overbevist om, at større sammenhængskraft – i selve tænkningen og planlægningen af byerne og deres indhold, kan skabe bedre grundlag for social bæredygtighed og interaktion mellem mennesker.

Hvilke byudviklingsprojekter synes du er spændende lige nu? 

Vi interesserer os for byudvikling, hvor man formår at koble forskellige funktioner med hinanden for at understøtte den sociale bæredygtighed. Vi lever i en tid, hvor der er et stort behov for at eksperimentere sig frem til nye løsninger. Nogle af de projekter, vi selv er involveret i, peger på stærke, og forhåbentlig langtidsholdbare fællesskaber med høj diversitet på flere måder.

I Hannover i EcoVillage er vi med til at udvikle et nyt boligområde med 800 boliger for et dybt engageret byggefællesskab, der fra scratch opbygger et bæredygtigt økosamfund dedikeret til et moderne liv, der respekterer de planetære grænser. Her tegner vi boligbebyggelser, hvor stueetagen er for folk med bevægelseshandicap, første etage for bofællesskab for forskellige familier og anden etage er ungdomsboliger, så man integrerer forskellige boligbehov i ét byggeri.

Kildedal er et stort byudviklingsområde i Ballerup, hvor vi er involveret i et delområde, hvor der er et stort fokus på at få naturen inddraget som karaktertræk med høj biodiversitet og et smukt eksisterende landskab. Det handler om at byudvikle med de eksisterende naturværdier, som bliver et vigtigt livsgrundlag for de nye fællesskaber.

Jeg synes, at der er flere kommende byudviklingsområder i Danmark, som har potentialet for at samtænke funktioner, sundhed og byliv og blive til attraktive bydele. Herunder det nye knudepunkt “København Syd”, Jernbanebyen, Frederiksberg Hospital, Refshaleøen, Travbyen i Billund og Kongelunden i Aarhus.

Hvad taler du om på konferencen? Og hvad håber du deltagerne får ud af at høre det?

Jeg vil tale om Aldersintegreret byudvikling og give flere perspektiver på, hvordan vi kan udvikle vores byer, sundhedsinfrastruktur og sundhedsbyggeri, så vi kan inkludere det stigende antal ældre og mennesker med demens i meningsfulde omgivelser. Jeg vil specifikt vise cases inden for de tre kategorier af sundhedsprojekter, som vi udvikler – nemlig demenslandsbyer, sundhedscentre med multifunktionelle og specialiserede sundhedstilbud.  Mit håb er at kunne videregive perspektiver, så vi i fællesskab kan skubbe til udviklingen af mere bæredygtige byer, fællesskaber og en ny velfærdsarkitektur.

Vil du gerne høre med om aldersintegreret byudvikling?

Hør et spændende indlæg med Johannes på Build for Health & Creativity den 18. & 19. april om aldersintegreret byudvikling. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Flere artikler
Oplev Rikke Juul Gram på Build for Water
Regeringen skal skynde sig langsomt med en national klimatilpasningsplan