På konferencen Build for Biodiversity den 14. & 15. marts kan du opleve Karoline Liedtke-Sørensen, der er head of landscape i Cobe. På konferencen præsenterer Karoline, hvordan Cobe strategisk arbejder med byplanlægning, hvor naturen og mangfoldigheden er i centrum. Karoline vil præsentere flere spændende projekter i sit indlæg såsom Jernbanebyen, Brøndby strand og Quartier am Humboldthain i Berlin.
Læs et spændende interview med Karoline her.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bynatur?
Jeg hedder Karoline Liedtke-Sørensen og er Head of Landscape hos Cobe. Som ”Head of” har jeg rollen som specialist og er ansvarlig for R&D og innovation hos Cobe, hvilket jeg deler med andre specialister på tegnestuen. Rollen handler om at være åben og nysgerrig, at have en finger på pulsen og skubbe vores tænkning og formgivning til et nyt niveau. Denne tilgang er essentiel for vores fag og branche, som står overfor de største udfordringer nogensinde.
Naturen og vores forhold til naturen spiller her en afgørende rolle. Naturen, og særligt bynatur, er omdrejningspunktet for alle vores projekter. Det er her, jeg kommer ind i billedet. Jeg komplementerer vores tænkning med en særlig rumlig forståelse, som bunder i en kontekstuel og topografisk læsning af steder. En forståelse af at se naturen som et levende og komplekst system, der beriger vores liv på mange måder, herunder både æstetisk, praktisk og emotionelt.
Hvorfor synes du det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?
Biodiversitet, den levende mangfoldighed på jorden, er det, som gør livet ”lebenswert”, skønt og meningsfuld. Det er den rene rigdom, generøsitet og livsglæde, som viser, at livet kommer i alle farver og former. Det er essentielt at opleve og mærke denne mangfoldighed. Som menneske er det vigtigt at blive bevidst om, at vi ikke står alene, men at vi tværtimod er en ligeværdig del af noget større. Et system hvor alle væsener betinger hinanden og står i kontakt med hinanden. Det sætter os i perspektiv. Derfor er det vigtigt, omend nødvendigt, at arbejde med urban biodiversitet. Den giver os mulighed for at mærke naturen i en travl hverdag i byen og sætter os i kontakt med konteksten. We are only human after all.
Hvordan tror du byggebranchen kan blive en del af løsningen i forhold til den globale biodiversitetskrise?
Vi skal reformere landbruget og etablere store naturområder igen. Derudover skal vi øge vores fokus på den maritime biodiversitet og indtænke den i en urban kontekst. Vi skal ikke ”forbruge” mere landskab ved at bygge på bar mark. I stedet for skal vi fortætte i byerne, skabe grønne byrum og parker, grønne tage og facader og indtænke dyrelivet, når der bygges nyt. Naturen skal have en chance for at være natur – altså være levende, opløftende, foranderlig og, måske til tider, også en smule kløende.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by? Hvilke tiltag kan vi gøre?
For mig handler det meget om vores tilgang til tid, forandring og æstetik. Alt grønt er levende og ikke bare til pynt. Den har en værdi i sig selv og naturens magiske og foranderlige væsen er utrolig fascinerende og opløftende, men kan måske også nogle gange være skræmmende for os. Det jeg mener er, at vi skal blive meget bedre til at acceptere, at naturen vokser, udvikler og forandrer sig. At fortsætte med at tænke i “picture perfect”, altså færdige, grønne billeder hvor man vedligeholder en særlig tilstand eller form, virker derfor paradoksalt. At arbejde med foranderlighed kræver at vi vænner os af med normer og kendte ideer om hvad god og uordentlig natur er. Hvad der er skønt, og hvad der er grimt. På den måde kan man skabe levende byrum, som udfolder deres magi og skaber særlige øjeblikke i byens logik.
Hvad skal der til for at vi får biodiversitet til at spille en større rolle i folks bevidsthed og på den politiske dagsorden?
Jeg synes, at biodiversitet allerede spiller en stor rolle i vores bevidsthed. Folk snakker konstant om det, og der går næsten ikke en dag, hvor man ikke læser om biodiversitetskrisen i medierne og hvordan politikerne sælger grønne facader m.m. som kur. Bevidstheden og idéerne om hvordan man kan bidrage, virker ofte forskruet eller næsten komisk. Folk køber og bygger insekthoteller og samtidig fjerner de alle bladene fra græsplænen om efteråret. I vores sommerhuskoloni sidder mine naboer dag for dag og renser blomsterbedene for skvalderkål og tidsler for at plante ”vilde stauder” og sommerblomsterfrø (mens de med et ironisk smil bemærker, at vi jo dyrker ukrudt i vores have. Kun fordi vi ikke klipper græs og dyrker blomster, men anlægger vandhuller og genetabler skovbrynet). Man renser terrassefliser med ”round up” og stiller bagefter en skål med vand til fuglene. Man kunne forsætte for evigt med eksempler.
Det jeg vil sige er, at der er en bevidsthed om biodiversitet, men den er ofte forskruet og forbundet med en livsstil, som kan købes i Bauhaus. Selvfølgelig er alle initiativer vigtige, og man skal tage befolkningen med. Men vi skal også blive bedre til at kommunikere, hvad der virkelig bidrager til at forøge biodiversitet. Biodiversitet inkluderer alle levende væsner!
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Mit første job var i Berlin, og her boede jeg i lang tid. Byen er fascinerede, især dens udvikling efter murens fald. Jeg har oplevet hvordan store industrigrunde og gamle banearealer bliver transformeret til nye parker. Kommunen har fra starten været med til at udvikle mange af disse arealer til naturparker fremfor at bebygge på dem. Det skyldes helt sikkert den særlige tid i 90’erne og 00’erne, hvor udbuddet på boligmarkedet i Berlin var lavt. Men det har også medført, at Berlin i dag har nye fantastiske parker – altså rigtige parker på 30ha og større såsom Gleisdreieck og Schöneberger Südgelände – der bidrager i lige så høj grad til byens popularitet som dens rige kunst- og kulturscene.
I Berlin brugte man for eksempel Schöneberger Südgelände til at eksperimentere med en ny type natur – ”novel nature”, som de kalder det. Det er udviklet ved bevaring af den eksisterende pioner vegetation, der fandtes på arealerne efter 50 år uden menneskelige indflydelse. Her arbejder man med skovens suksession-stadier og fleksible driftsplaner for at holde forskellige stadier. Man arbejder med spændende rumlige typologier (naturskov, let skov, lysninger) og atmosfærer (fra vild til kunstnerisk intervention), integration af kunst og oplevelser som en essentiel del af parken. Parken står i en fantastisk kontrast til sin urbane kontekst og er derfor i dag meget værdsæt. Både som habitat og som forlængelse af vores daglige erfaringer.
Vil du gerne høre mere fra Karoline og strategisk byudvikling?
På konferencen Build for Biodiversity den 14. & 15. marts kan du høre mere fra Karoline Liedtke-Sørensen, når hun deler Cobes strategiske arbejde med byplanlægning.
