Vil vi have mere bæredygtig infrastruktur i vores byer, kræver det, at vi ser byplanlægning, byudvikling og infrastruktur i en sammenhæng. Data og intelligente løsninger er nogle af de værktøjer, vi kan gøre brug af for at kunne arbejde strategisk med en bæredygtig udvikling af vores byer
Karin Thuesen Pedersen er udviklingsdirektør hos COWI, og på konferencen Sustainable Infrastructure den 9. og 10 november 2023 kan du opleve hende i et indlæg om bæredygtig infrastruktur er en tværfaglig disciplin. Via eksempler fra ind- og udland, vil du i indlægget blive klogere på hvordan COWI arbejder strategisk med bæredygtig byudvikling.
I denne artikel kan du læse et interview med hende.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtig infrastruktur og byudvikling?
Jeg har arbejdet med byudvikling og byomdannelse i mere end 25 år, 10 år som projektchef, og de seneste tre år som COWIs byudviklingsdirektør.
Ved indretningen af byer skal der være fokus på både økonomi, miljø og social bæredygtighed. Det er vigtigt at anerkende, at byudvikling kræver helhedstænkning. Bæredygtig byudvikling kræver investeringer både fra investorer, kommuner og virksomheder der alle skal være villige til at tage ansvar for klimaet og den grønne omstilling.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for bæredygtig infrastruktur og byudvikling?
Byerne er i stigende grad levende mekanismer hvor urbaniseringen udfordrer de gode designløsninger til at ændre sig i takt med indbyggernes og byernes behov. Byområderne i vores byer bliver større, mere komplekse og forbundne, og det vil være i byerne, at mange af vores århundredes globale udfordringer skal løses. Også i fremtiden, rykker vi fortsat tættere sammen i de større byer. Det giver mere transport i byerne, i byernes opland og mellem de større byer. Her står klimapåvirkningen som en hovedudfordring, der ikke løses alene ved omlægning til eldrift.
Hvordan skal fremtidens transport og mobilitet udvikles i dine øjne?
Vi skal blive langt bedre og mere opmærksomme på at arbejde med symbiosen mellem nye infrastrukturprojekter og den fysiske planlægning af bolig- og erhvervsområder.
Mens vi har set passagerfremgang i den skinnebårne kollektive trafik over de seneste 10 år, så har bustrafikken tabt passagerer. Efter to år med Corona og yderligere betydelige passagertab, ligger der en stor opgave i at løfte kvaliteten af den kollektive trafik til et niveau, hvor den for flere mennesker er et attraktivt tilbud i hverdagens transport.
Derfor er det godt med både ansigtsløft til stationer, investeringer i højklasset bustrafik i flere byer, fuld automatisering af S-banen og investeringer i cykelinfrastruktur, som både under støtter brug af cyklen alene og i kombination med kollektiv trafik.
Hvordan skaber vi gode sammenhængende byer, som vi har lyst til at leve i?
Trods stor trafikvækst på vejene og trange kår i den kollektive trafik, så kan de fleste borgere faktisk stadig få hverdagen til at hænge sammen uden massivt tidsforbrug på transport. Det kan vi takke de visionære planer fra tidligere generationer for. Der er skabt en struktur mellem by og trafik, som vi i dag nyder gavn af. Effektiv transport baner vejen for velstand og livskvalitet.
Et godt eksempel er de store jernbanelove fra slutningen af 1800-tallet. Med dem blev oplandsbyer forbundet til de større byer, hvor industrialiseringens nye arbejdspladser befandt sig. For den del af befolkningen, som boede i nærheden af stationsbyerne, kunne den længere afstand til arbejde nu tilbagelægges med tog. Et andet eksempel er planen om det store motor vejs-H, som har forbundet landsdelene med højklassede veje. Det var også et langsigtet greb, som har vist sig at styrke virksomheders transportmuligheder og gøre arbejdskraften endnu mere mobil.
I hovedstadsområdet finder vi Egnsplanen for Storkøbenhavn fra 1947 (Fingerplanen), som rammesatte symbiosen mellem byudvikling og trafikbetjening. Oplandsbyer ligger som perler på en snor i korridorer, der kan betjenes med højklasset kollektiv trafik og en kapacitet, der langt overstiger, hvad motorveje kan levere. I dag nyder mere end 300.000 daglige passagerer godt af S-togsnettet, som giver hurtig transport over lange afstande uden risiko for at sidde i kø. Velvidende, at efterslæbet med at vedligeholde banerne og signalsystemet har forstyrret kvaliteten af S-toget i en årrække, så er det grundlæggende en præmis for et lavt tidsforbrug til transport i hovedstadsområdet, at rygraden i den kollektiv trafik er i orden.
Hvordan kan vi finde løsninger, som gør det muligt at skabe miljøer og udvikle byer, der kombinerer det bæredygtige, det effektive og det intelligente?
I den kommende tid skal der for alvor fokuseres på, hvordan data og digitalisering kan bruges til at styrke trafikafviklingen og indretning af vores byer og største transportkorridorer. Her indgår blandt andet trafikledelse, forretningsmodeller for deletransport, multimodalitet og digital rejseplanlægning med realtidsinfo og pålidelighed.
Med digitale værktøjer og øget adgang til anonymiseret data kan en kombination af kvalitative og kvantitative analyser sommetider give overraskende indsigt i byernes og stedernes muligheder og potentialer.
Hvad taler du om på Sustainable Infrastructure, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?
Med afsæt i en række cases COWI har været involveret i fra ind og udland vil jeg med afsæt i ovenstående give mit bud på, hvor vi kan arbejde med Sustainable Infrastructure i vores byer.
Jeg håber at kunne give en forståelse for at udformningen af vores byer og nye byområder kræver fokus på både økonomi, miljø, klima og social bæredygtighed.
Det er vigtigt at anerkende, at byudvikling kræver helhedstænkning. Bæredygtig byudvikling kræver investeringer både fra investorer, kommuner og virksomheder der alle skal være villige til at tage ansvar for klimaet og den grønne omstilling. Infrastruktur og byudvikling må og skal gå hånd i hånd, for at vi kan realisere vores klimamål.
Vil du høre mere fra Karin Thuesen Pedersen?
På Sustainable Infrastructure den 9. og 10. November 2023 kan du opleve hende i indlægget “Bæredygtig infrastruktur er en tværfaglig disciplin”. Læs mere her og tilmeld dig her.
