Jesper Pagh snakker om byudvikling på Sustainable Infrastructure

Bæredygtig byudvikling er et oxymoron

De danske kommuner har forskellige byudviklingsudfordringer, der skal løses. Men fælles for mange er, at data, trafikanalyser og andre analyseværktøjer bruges til det langsigtede strategiske byudviklingsarbejde.

Jesper Pagh er stadsarkitekt ved Rødovre Kommune, og på Sustainable Infrastructure den 9. og 10. november er han med i en debat om bedre integration af det digitale og intelligente i byrummet set fra stadsarkitektens perspektiv.Her kan du høre stadsarkitekter diskutere de forskellige udfordringer, de står overfor, og bliv klogere på hvordan data og intelligente løsninger bidrager med kvalificerede beslutningsgrundlag.

I denne artikel kan du læse et interview med ham.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtig infrastruktur og byudvikling?

Jeg er stadsarkitekt og chef for byudvikling i Rødovre Kommune. Her har jeg ansvaret for kommunens fysiske planlægning fra planstrategi over kommuneplan og lokalplaner til byggetilladelser, dispensationer og ibrugtagning. Bæredygtig byudvikling er et oxymoron – men det er et godt udtryk for et ideal, som vi stræber efter. I Rødovre er vi af historiske og geografiske årsager i den heldige situation, at vi lokalt kan komme langt ved at transformere den eksisterende by, frem for at udvikle ny på bar mark, og med relativt få greb kan udvikle infrastrukturen og måske især brugen af den, så vi i et vist omfang kan ændre kommunens borgeres mobilitetspraksisser i retning af gang, cykling og kollektiv transport. Det allermest konkrete bæredygtige infrastrukturudvikling, der foregår i Rødovre Kommune lige nu er dog som så mange andre steder udvikling af fjernvarmeforsyningen.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for bæredygtig infrastruktur og byudvikling lige nu?

Det går for langsomt, og de reelle idealer er for små og følges op af for lidt handling. Bæredygtighed og CO2-neutralitet kan vi altid opnå inden for et begrænset område; geografisk, økonomisk, erhvervsmæssigt eller lignende, men naturen er jo ligeglad med kommune- og landegrænser. En kæmpestor udfordring i hovedstadsområdet og i hele landet er den manglende koordinering af den kommunale planlægning og erhvervs- og bosætningsmæssig lokalisering, af en stat, der i stigende grad er fuldstændig fraværende i den fysiske planlægning, når det handler om reel bæredygtig omstilling, men i stedet fremturer med motorvejsudvidelser, kunstige øer mm. (like it’s 1999), samtidig med at den kollektive transport forfalder og ikke udvikles tilstrækkeligt med udgangspunkt i fiktive økonomiske modeller.

Hvordan skal fremtidens transport og mobilitet udvikles i dine øjne?

Den skal tage udgangspunkt i, hvilke visioner vi har for, hvilket land vi gerne vil leve i, og hvilket hverdagsliv vi ønsker skal være muligt. Lokalisering af boliger og erhverv skal koordineres på et niveau over de enkelte kommuner, og der skal investeres massivt i kollektiv transport og hurtigt internet, som kan binde landet sammen. De eksisterende modeller for beregning af samfundsmæssige gevinster og tab ved investeringer i forskellige former for infrastruktur, herunder passagergrundlag for kollektiv transport mm. er helt utilstrækkelige, og modvirker den bæredygtige omstilling ved selektiv internalisering og eksternalisering af omkostninger.

Hvordan skaber vi gode sammenhængende byer, som vi har lyst til at leve i?

Det gør vi ved at spørge, hvad det er for liv, de mennesker, der bor i byerne har lyst til at leve. Det er der ikke ét svar på.

Hvordan kan vi finde løsninger, som gør det muligt at skabe miljøer og udvikle byer, der kombinerer det bæredygtige, det effektive og det intelligente?

Jeg tror ikke helt, jeg forstår spørgsmålet… I min forståelse af bæredygtig byudvikling, er den bæredygtige by ikke nødvendigvis en ’effektiv’ by i den forståelse, vi oftest bruger dét udtryk (at opnå størst mulig (økonomisk) gevinst med færrest mulige ressourcer), men i høj grad også et spørgsmål om, hvad det er for gevinster, vi ønsker at opnå? Måske vil vi gerne have mere tid i vores hverdag til at læse tysk litteratur, spille klaver, tegne med vores børn eller høre lærken synge. Det er ikke nødvendigvis effektivt, men det kan være dejligt. Og diskussionen om, hvilke byer vi vil have, må starte med en samtale om, hvilke liv vi gerne vil kunne leve. Intelligente løsninger er i den sammenhæng i bedste fald et effektivt (!) værktøj til at understøtte nødvendige løsninger på presserende problemer.

Hvad taler du om på Sustainable Infrastructure, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?

Jeg deltager i en debat om bedre integration af det digitale og intelligente i byrummet, og jeg håber at deltagerne bl.a. får det ud af debatten, at data og kunstig intelligens kan bidrage til at træffe informerede beslutninger, men at det i sidste ende altid må være den menneskelige intelligens, følelser og fornemmelser der afgør, hvordan vi bedst indretter byens rum.

Vil du høre mere fra Jesper Pagh?

På Sustainable Infrastructure den 9. og 10. November har du mulighed for at opleve ham i en debat om bedre integration af det digitale og intelligente i byrummet set fra stadsarkitektens perspektiv. Læs mere her og tilmeld dig her.

Flere artikler
Københavns biodiversitetsstrategi: Mere bynatur og grønne områder
Københavns biodiversitetsstrategi: Mere bynatur og grønne områder