Altiflex artikel

Det dyreste blev alligevel det billigste for NCC

NCC brugte interimsaflukning fra Altiflex ved stort hotel-renoveringsprojekt. Selvom man valgte den dyreste løsning, blev det den billigste i sidste ende.

Det var et gigantisk renoveringsprojekt, da ‘Ørkenfortet’ ved Knippelsbro i København skulle omdannes til moderne, femstjernet hotel. B&W’s tidligere hovedsæde fra 1962 var kendt for sin karakteristiske betonmur ud mod Torvegade på Christianshavn, og efter en del år i Nordeas besiddelse skulle de 28.500 kvadratmeter omdannes til et lyst, lækkert og indbydende NH Collection Copenhagen.

Med udgangspunkt i et råhus

NCC valgte at strippe hele bygningen ned til et råhus – uden vinduer, døre og skillevægge. Det stillede store krav til både aflukning og sikkerhed. De store vinduespartier skulle lukkes af, så de ikke udgjorde nogen sikkerhedsrisiko. Da alle etagerne stod nøgne uden skillevægge, kunne bestræbelserne på at opnå en fornuftig temperatur indendørs vise sig vanskelige. Der skulle ikke være mange huller i afdækningsplasten, før vinden ville suse ind. 

Tidsplanen var ekstremt stram, og derfor valgte NCC at leje Altiflex-elementer til interimsaflukning. Da lejen løb i over to år, var det den dyreste løsning for NCC. Men i sidste ende skulle valget af Altiflex alligevel vise sig at være den mest lønsomme løsning. 

– Der er altid problemer med traditionel aflukning. Der kommer huller i plasten, og så skal det repareres. Det er kostbar tid, siger direktør i NCC Dennis Nielsen.

Kunne arbejde på alle etager samtidig

Renoverings- og ombygningsopgaven stod på i et par år, og i vintrene sås den primære gevinst i valget af Altiflex.

– Vi kunne varme huset op til mellem 15 og 20 grader og arbejde på alle etager samtidig. Det var yderst fleksibelt. Det gjorde vores indsats langt mere omkostningseffektiv, siger Dennis Nielsen.

Samtidig kunne interimsaflukningen placeres på ydersiden af vinduespartierne, så facaderne kunne monteres indefra. Det gjorde arbejdsmiljøet endnu bedre., ligesom Altiflex-elementerne er godkendt til den lovbefalede sikkerhedsafskærmning. 

Foto: Altiflex interimafluking

Fleksible elementer

Fleksibiliteten i elementerne er et punkt, Dennis Nielsen nævner igen og igen.

– Man kan bruge Altiflex’ egne montører, men man kan også sagtens selv montere elementerne. Det er helt op til den aftale, man laver. Elementerne er yderst holdbare, og de er nemme at arbejde med. Så man er ikke afhængig af specialiserede montører, og det er klart en fordel, siger Dennis Nielsen.

NCC overvejer at integrere Altiflex-elementer til fremtidige projekter. Ifølge Dennis Nielsen vil de blive brugt ved alle de renoveringsprojekter, hvor det giver mening.  

Sponsoreret indhold i samarbejde med Altiflex Group.

Flere artikler
Velux - da vi blev til indendørsgeneration
Fokus på lysindfaldet