Gitte Gylling Hammershøj Olesen er markedsdirektør for bæredygtighed og grøn omstilling ved COWI. På Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni kan du opleve hende i to indlæg. En debat omkring om certificeringsprocessen er for ressourcekrævende, og hvordan vi kan strømline processen og en debat faciliteret af værdibyg, om hvordan man laver et bæredygtighedsprogram, der virker.
Certificeringsprocessen er en administrativt tung og dokumentationsomfattende opgave, og ofte er processen så ressourcekrævende, at det ikke er en realistisk mulighed for flere, især mindre, projekter at blive certificeret og bæredygtighedsprogrammet er et helt centralt dokument for den bæredygtige byggeproces. Et godt bæredygtighedsprogram indfanger både et projekts ambitioner og visioner om bæredygtighed, og oversætter dem til konkrete mål, krav, prioriteter og handleplaner. Begge emner er vigtige at tale om og vil blive berørt på konferencen, fordi de berører nogle centrale problematikker i den bæredygtige transformation af byggebranchen.
Du kan læse et interview med hende her.
Hvad er den største udfordring i forhold til at gøre byggebranchen og byggeprocessen mere bæredygtig i dine øjne?
Der er ingen tvivl om, at man i byggebranchen udviser stor villighed til at accelerere den bæredygtige omstilling. Men behovet for at gå fra tanke til handling er stadig aktuelt. Den helt store udfordring ligger i, at vi endnu ikke er gode nok til at samtænke discipliner og løsninger. Som branchen ser ud i dag, er man låst fast af tunge processer og traditioner, som ikke er gunstige for udvikling og nytænkning. Det resulterer i, at de fleste aktører gør som de plejer, selvom intentionerne for bæredygtig udvikling givetvis er til stede.
Hvor ser du muligheder for at gøre tingene anderledes i forhold til bæredygtigt byggeri?
Der er særligt to parametre vi bør skrue på, hvis vi skal rykke ved “plejer” i byggebranchen.
For det første er vi nødt til at skabe nogle strukturerede processer for, hvordan vi kan dispensere afprøvning af nye bæredygtige løsninger i byggeriet. Eksisterende regler inden for byggeriet er udviklet med henblik på at skabe en fælles ramme for, hvordan vi skal bygge og med hvilke materialer. Men der er behov for mere fleksibilitet i forhold til at afprøve nye løsninger og materialer. For eksempel er det ikke muligt at understøtte bruges af genbrugsprodukter gennem sådan noget som certificering, fordi produktet vil være sammensat af adskillige andre komponenter, hvis ophav man ikke nødvendigvis kan dokumentere. Dermed er incitamentet for at vælge det bæredygtige alternativ ikke længere til stede i så høj grad som ved de nyproducerede alternativer.
For det andet skal vi gøre det mere overskueligt for bygherrer og andre aktører af varierende størrelse at indtænke bæredygtighed som et ligeværdigt designparameter på linje med tid og økonomi. Det skal ligeledes være lettere at dokumentere klimapåvirkningen af de designvalg man i sidste ende træffer. Det kan vi gøre med de rette digitale værktøjer. I COWI er der blandt andet to nye digitale værktøjer på trapperne. Det ene viser klimapåvirkningen af ens designvalg allerede i den helt tidlige designfase og kan give os en tidlig og meget overordnet indikation af, om vi er på rette kurs. Det andet forsimpler den endelige indsamling af materialers klimapåvirkning fra de forskellige leverandører til senere dokumentation og til eventuel certificering, så vi kan bruge vores tid og energi der hvor den skaber en forskel frem for på dokumentation.
Resultatet af de digitale værktøjer er en mangedobling af erfaringsopsamling, samt en gennemskuelig og dataunderstøttet proces for hvordan vi tænker bæredygtighed ind i byggeprojekterne fra start til slut.
Hvis du skal drømme lidt, hvordan ønsker du dig så at byggeprocessen og dermed branchen ser ud om 10 år?
Det er min drøm, at bæredygtighed bliver hævet til samme niveau som de andre discipliner i byggeriet – faktisk at det i langt højere grad bliver anskuet som den ledelsesdisciplin det er.
For at nå dertil skal byggebranchen digitaliseres og automatiseres. På den måde kan vi koncentrere os om at lave bæredygtige løsninger frem for at håndtere data manuelt. Og så skal vi arbejde mere struktureret med at indlejre bæredygtighedsprocessen i selve byggeprocessen.
Bæredygtighed er i dag primært en projekteringsdisciplin. Det skal rykkes helt frem til den tidlige designfase, så der bliver sat nogle rammer for det sammen med projektet. Noget der kan gøres allerede i dag, er at sætte højere krav til bæredygtighed, så ingen længere kan undgå at tage stilling. Ikke kun de krav der udstikkes af bygherrerne; det er alle parter, der skal være med til at understøtte og drive udviklingen gennem ambitiøse målsætninger.
2023 byder på et nyt bygningsreglement, der sætter større krav til det bæredygtige byggeri, men synes du vi er ambitiøse nok herhjemme, eller kan vi gøre mere end vi gør?
Det er ambitiøst, at vi er et af de første lande, der har et CO₂-e krav. Men det er ærgerligt, at der i det nye bygningsreglement kun fokuseres på CO₂. Når man taler om byggeriets samlede klimaaftryk, skal man huske, at også andre faktorer som for eksempel totaløkonomi, biodiversitet, bæredygtighed på byggepladsen og giftige afgasninger spiller en stor rolle. En mere ambitiøs målsætning kunne være en klarer kobling mellem LCC (life cycle cost) og LCA (life cycle assesment) for et mere retvisende billede af branchens bæredygtige profil. Det betyder dog på ingen måde, vi er i mål – men at vi ikke kommer til kun at løse et problem ad gangen, er virkelig vigtigt.
Hvad taler du om på Bæredygtig Byggeproces, og hvorfor er det vigtigt?
På Bæredygtig Byggeproces deltager jeg i to paneldebatter: ‘Er certificeringsprocessen for ressourcekrævende, og hvordan kan vi strømline processen?’ og ‘Værdibyg: Hvordan laver man en bæredygtighedsplan, der virker?’.
Begge emner er vigtige at tale om, fordi de berører nogle centrale problematikker i den bæredygtige transformation af byggebranchen: Hvordan vi i fællesskab kan simplificere og strukturere processerne for bæredygtigt byggeri.
Jeg håber, at mine indspark kan tilføre ny viden til branchen om, hvordan vi rent faktisk kan bruge nye digitale værktøjer til at lette certificeringsprocessen og til at ophøje bæredygtighed til et meningsfyldt og transparent designparameter. Og så håber jeg, at deltagerne bliver inspirerede og klædt på til at bruge Værdibygs vejledning, så vi kan høste en masse viden om, hvad der virker og ikke virker.
Vil du høre mere fra Gitte Gylling H. Olesen?
Du kan opleve hende på Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni i to paneldebatter, som begge berører to centrale problematikker i den bæredygtige transformation af byggebranchen. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
