Hanne Tine Ring Hansen er bæredygtighedsingeniør ved Søren Jensen. På Building Green Aarhus den 15. og 16. juni kan du opleve hende i debatten faciliteret af Green Building Council Denmark: Hvordan påvirkes vores byggeri af de nye klimakrav?
Med LCA har vi fået en metode til at vurdere materialernes miljøbelastning gennem hele deres livscyklus. Hvordan kommer det til at påvirke vores måde at bygge på? I forhold til materialerne vil de producenter, der udvikler materialer med et lavere miljø- og klimaaftryk, blive belønnet i LCA-vurderingen med de produktspecifikke EPD’er. Hvad betyder det for vores brug af materialer?
I denne artikel kan du læse et interview med Hanne Tine Ring Hansen.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg har en baggrund som civilingeniør med speciale i arkitektur suppleret med et ph.d.-projekt om metodiske tilgange til design af bæredygtigt byggeri. De sidste 14 år har jeg arbejdet som rådgivende ingeniør med speciale i bæredygtigt byggeri.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?
Den største udfordring vi har som branche er, at vi nu har brugt meget lang tid på at forberede os til den forandring vi skal igennem som branche og nu skal vi trykke på speederen. I over 10 år har vi taget tilløb og øvet os og nu skal vi skalere indsatsen eksponentielt. Samtidig har vi en stor flaskehals på kompetencesiden, hvor efterspørgslen var stabilt stigende frem til 2019, hvorefter den er steget eksponentielt. Det betyder, at vi i rådgiverbranchen har svært ved at følge med efterspørgslen.
Der er nu så stor opbakning til den bæredygtige omstilling af byggebranchen, at der er et stort potentiale for at demonstrere løsninger igennem eksperimenter og skalere løsninger. Der ligger et stort potentiale på skalering af vores indsatser for bæredygtigt byggeri, hvis vi på tværs af branchen bliver bedre til at løfte i flok og dele viden og udvikle værktøjer til branchens fælles bedste fremfor at udvikle og vedligeholde egne værktøjer. Der er desuden et stort uafsøgt potentiale for virkemidler for social bæredygtighed, der går ud over indeklima og indsamling af empiri for, hvordan forskellige indsatser påvirker byggeriets sociale bæredygtighed i planlægnings, bygge og brugsfaserne.
Når vi taler bæredygtigt byggeri er der mange svære valg involveret. Hvilke valg ser du som de sværeste pt.?
Det sværeste valg, som vi kigger ind i, er at vi skal ændre på vores forståelse af bæredygtighed. Vi har siden 1987 haft en forståelse, der ligestiller økonomi, social og miljømæssig bæredygtighed. Vinduet for at gøre noget ved klimaforandringerne lukker sig frem mod 2030 og det øgede fokus på karbonudledning fra byggeriet medfører, at vi bliver nødt til at acceptere, at tingene ikke kan være i balance før vi lykkes med at reducere karbonudledningen fra byggeriet. Vi skal vælge nogle løsninger, der vil især gå ud over den økonomiske bæredygtighed på vores byggeprojekter her og nu, men på lang sigt vil være samfundsøkonomisk bæredygtige. Det kan også blive nødvendigt at træffe nogle svære valg i balancen mellem den sociale og miljømæssige bæredygtighed, hvis vi kigger på de planetære ressourcer, som er til rådighed i markedet. Her skal vi kigge indad og spørge os selv, om vi kan skære ned på energi- og materialeforbrug til tekniske installationer uden at gå på kompromis med komfort eller om vi skal til at ændre vores opfattelse af hvad social bæredygtighed er.
Hvilke overvejelser har du og din virksomhed, når I vælger materialer til et projekt?
Det er en helhedsbetragtning på mange forskellige parametre, men på det seneste har miljøpåvirkningen (især karbonudledning og uønskede stoffer) været tillagt mere vægt end tidligere. Robusthed, bygbarhed, fornybarhed, mulighed for genbrug og anlægsøkonomi indgår fortsat i overvejelserne, men miljøpåvirkningen står højest på dagsordenen i øjeblikket med god grund.
Hvilke tendenser inden for bæredygtigt byggeri tror du, vi vil se i fremtiden?
Jeg håber vi vil se en større grad af renovering og bygningstransformation fremfor nybyg. Den største gevinst miljømæssigt og ofte også arkitektonisk og anlægsøkonomisk ligger i bygningsrenovering og transformation. Det betyder også, at design til transformation også bliver et vigtigt emne når vi endelig bygger nyt.
Jeg forventer at det skærpede fokus på impactdrevet bæredygtighed fortsætter og at flere af vores bygherrer stempler ind i at vi skal vælge løsninger der flytter os og udfordrer os til at tage svære valg og gå i den rigtige retning.
Jeg forventer, at vi kommer til at se en nedprioritering af traditionel anlægsøkonomi til fordel for miljømæssig bæredygtighed. Vi kan ikke blæse og have mel i munden, og vi har brugt de sidste 10 år på at bruge anlægsøkonomi som argument for ikke at gøre det, som vi ved flytter mest på miljøsiden. Nu er vi ved at løbe tør for tid, så hvis vi skal lykkes med at komme i nærheden af målsætningerne i Parisaftalen er det nu det gælder. Her har jeg store forhåbninger til at en kommende karbon afgift på dansk og europæisk plan kan skabe de nødvendige anlægsøkonomiske og driftsøkonomiske incitamenter, som vi har brug for.
Hvilke bæredygtige projekter synes du er spændende?
Generelt er jeg ret nysgerrig på alle projekter, der udfordrer status quo og flytter os i en mere bæredygtig retning. Det kan være projekter, der fokuserer på at dokumentere effekter fra arkitekturen, nye metoder eller måder til at arbejde med biodiversitet, design til adskillelse, karbonneutralt byggeri.
Både løsninger og metoder der udfordrer plejer og flytter os i en mere social eller miljømæssig retning er jeg nysgerrig på.
Vil du høre med fra Hanne Tine Ring?
Vær med i debatten faciliteret af Green Building Council Denmark: Hvordan påvirkes vores byggeri af de nye klimakrav? på Building Green Aarhus den 15. og 16. juni. Læs mere her og tilmeld dig gratis her.
