Rasmus Vincentz er founder af Habitats, der er en sagsdrevet virksomhed, som arbejder for at få biodiversitet integreret i alle lag af det moderne samfund. På Build for Biodiversity den 27. og 28. april modererer han en paneldebat med en række politiske stemmer for at få afklaring på hvordan branchen kommer videre med det seriøse arbejde med biodiversiteten i Danmark.
Panelet består af Line Barfod, teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune, Laila Kildesgaard, direktør, Kommunernes Landsforening, og Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark.
I denne artikel kan du læse et interview med Rasmus Vincentz.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med biodiversitet?
Jeg er uddannet i samfundsvidenskab og økonomi med klart fokus på bæredygtighed. Altså en DJØF’er, og har derfor stort set ikke noget grundlag for at vide noget om natur og biodiversitet. Efter at have arbejdet internationalt med klimaspørgsmål en håndfuld år gik det dog op for mig at tab af økosystemer og biodiversitet er et lige så stort globalt miljøproblem som klimaforandringerne. Samt at problemerne er nært forbundne. Tab af biodiversitet var, og er desværre stadig, et problem, som vi slet ikke forholder os nok til. Så jeg gik i gang med at oprette virksomheden Habitats til både at sætte fokus på naturens rolle, men også for at vende erkendelsen af problemerne om til løsninger. Løsninger som virksomheder, kommuner og andre kan se mening i at investere i, og dermed kick-starte et marked der integrerer biodiversitet i vores samfund og økonomi.
Hvorfor synes du det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?
Da vi gik i gang med at udvikle Habitats, var der stort set ikke nogen forståelse for, at biodiversitet også skal adresseres i byerne. For mange biologer handlede det om den store, fine natur, helst i reservater. Det blev, og gør måske stadig, set som den rigtige natur, og det småskravl man kan få i en by og bebyggede områder, er mindre fint.
I Habitats anlagde vi fra starten af en helt anden vinkel, for det er også i byerne og byggeri at folk færdes, og hvor man kan gøre en indsats for at få folk til at opleve værdien af en vildere og mere mangfoldig natur. Det er der, vi kan skabe den opmærksomhed om problemerne med tab af biodiversitet, som skal trække de større indsatser. Derudover lever der faktisk et væld af spændende arter i byer og andre områder, der er designet af og til mennesker. Herunder mange som ellers har det svært i det intensivt dyrkede og sprøjtede landskab uden for byerne.
Så i byerne handler det mere om at sikre god formidling, inddragelse og friste folk til at forholde sig til forskellen på død og flad natur, versus levende og vild natur. Både på land og ved kysterne.
Hvilke udfordringer stiller den globale biodiversitetskrise byggebranchen?
Det globale biodiversitetskrise tvinger hele byggebranchen til at gentænke nogle meget fundamentale dele at sin aktiviteter.
For det første har byggebranchen hidtil mest set sig selv som nogle, der laver huse og byer til mennesker. Men i det fokus er vi kommet til at udslette livsgrundlaget for rigtige mange af arter vi plejer at dele planeten, landet og byen med. Så nu skal branchen også se sig som en, der både skaber levesteder for mennesker samt for et væld af andre arter, i et samspil eller harmoni, som vi endnu ikke ved hvordan skal fungere.
For det andet er man i byggebranchen alt for vant til at både starte med at fjerne alt liv på byggegrunden og derefter indføre et ”færdigt” grønt udtryk, som så bare skal vedligeholdes de næste mange generationer. I den tilgang er der bare ikke nok plads til, at naturen kan trives og udfolde sig. Mange steder findes der faktisk interessant natur inden byggeprocesserne går i gang, men de udslettes. Og nogle steder kommer naturen vandrende ind på nye områder, men fjernes så fordi det ikke passer ind i den plan, der er for æstetik og pleje. Det skal også vendes om, så man arbejder med hvad der er og favner det værdifulde, der kommer.
For det tredje skal byggebranchen være med til at presse på for at vi får overblik over de materialer der anvendes, så vi kan sikre at de fremmer naturen der hvor de tages fra. I forhold til byggeri og biodiversitet er det slet ikke nok bare at se på det færdige hus eller område. For der, hvor materialerne hentes fra, kan der være endnu større udfordringer i forhold til naturen. Hvor kommer sand, grus, sten, tegl, træ og stål fra, og hvordan kan vi sikre at der ikke sker en ødelæggelse af naturen der, men i stedet for en opbygning? Lige nu er der intet overblik over det felt, ingen databaser, planer for omdannelse eller krav om dokumentation. Det er et kæmpe felt branchen også skal komme i gang med.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by?
I den enorme indsats for at vende tab af natur og biodiversitet, som vi alle står overfor, skal vi ikke bare tæppebombe byerne med vild og mangfoldig natur. Vi skal passe godt på at vi ikke overgør det og prøver at få sjældne blomster ind på rådhuspladser og i kulturhistoriske perler, hvis de ikke har noget at gøre der.
Derudover skal vi ikke ”fixe” naturen med lidt plads, som om det var et punkteret hjul, der bare trænger til lidt luft. Tilbagegangen i natur er et udtryk for at vi ikke har fundet en måde at skabe gode og bæredygtige samfund på, som kan sameksistere med en levende natur og høj biodiversitet.
Så det, vi skal lede efter, er en helt ny måde at gøre rigtige mange ting på. Det er lige fra dyrkningsformer, til forbrug og byggeri. Vi skal finde ud af det positive samspil mellem natur og mennesker. Og lige netop her har byggebranchen altså en særlig mulighed og dermed forpligtelse, fordi det er her der findes lang erfaring med at få mange andre hensyn til at spille sammen. I vores byer og boliger håndterer vi allerede sundhed, det sociale, økonomi og en del om ressourcer og klima. Så nu skal biodiversitet kobles på den liste. Ikke som krymmel på toppen, men som grundlaget for at vores klode, samfund og daglige liv fungerer.
Du modererer en politisk debat på Build for Biodiversity. Hvad håber du, der kommer ud af den?
Jeg håber virkelig at hele konferencen inklusiv den afsluttende debat kan skabe en solid fælles erkendelse af at det er nu, vi skal til at sikre livsgrundlaget på kloden, og at det starter lige der hvor vi bor! Det kan sagtens starte med de beslutninger, vi allerede træffer for de trækker på ressourcer fra hele kloden samt former livet for os og andre arter mange år fremover.
Derudover er det min plan at den politiske debat skal handle om både de store linjer, og konkrete tiltag vi kan sætte i gang omgående.
Endelig er det mit klare håb, at der opstår en fælles erkendelse af at løsninger, hvis de skal være reelle og korrespondere med problemerne, har karakter af transformative forandringer. Altså en fundamental gentænkning af centrale dele af samfundet herunder byggebranchen. For med mindre end det, og vi bare møder problemerne med krymmel eller halvhjertede snuptagsløsninger, kan det både blive katastrofalt og vi misser en kæmpe mulighed for at skabe endnu bedre liv i vores byer og på kloden, for os mennesker og alle andre arter.
Vil du være med i debatten om biodiversitet?
Hør mere fra Rasmus Vincentz og vær med i debatten på Build for Biodiversity den 27. og 28. april 2022. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
