Tre pionerprojekter viser vejen frem for træbyggeri
Cobot. Fotokredit: 3XN

Tre pionerprojekter viser vejen frem for træbyggeri

Det sidste nye inden for træbyggeri i Danmark må siges at være erhvervsbyggerier, hvor flere kontorer nu også opføres i træ. Tendensen er med til at understrege, at træbyggeriet her til lands har fået markant større volumen og kommer op i højden. Derfor skal vi huske at have fokus på byggesystemet helt fra start, så vi får udnyttet træets grønne potentialer bedst muligt og undgår CO2-tunge lappeløsninger.  

Ekstremt stort og utrolig højt

I Odense vil Bygningsstyrelsen opføre et kontorknudepunkt med plads til 1.600 statslige arbejdspladser, hvor brugen af træ i de bærende konstruktioner var et direkte krav i udbudsmaterialet. Det er første gang, at en dansk offentlig bygherre har bestilt et træbyggeri i stor skala og den opgave skal udføres af MOE, NCC og C.F. Møller. Med sine 31.000 m2 skriver byggeriet sig ind i en udvikling, hvor der for alvor kommer volumen på træbyggerierne.

Mens kontorknudepunktet i Odense bliver en ny hegnspæl i forhold til størrelsen på danske træbyggerier, sætter projektet TRÆ i Aarhus en ny rekord i forhold til højden. Kontorbygningen får 20 etager, og MOE er sammen med Lendager Group i gang med at designe pionerprojektet, der tilmed skal opføres med en stor grad af genbrugsmaterialer.

Et tredje banebrydende træbyggeri vil også have adresse i Odense. Her er MOE, 3XN, HJ Landskab og NCC nemlig i fuld gang med at skabe det 19.000 m2 store fælles domicil, COBOT & AMR Hub, til de to fremadstormende robotvirksomheder, Universal Robots og Mobile Industrial Robots.

Dagmar Øye, der er projektleder i MOEs Videncenter for Træbyggeri, skal på Buil in Wood i maj tale om byggesystemer – hvad er best practice for træbyggeri? Her vil hun have fokus på, hvad der skal til, hvis vi skal høste de grønne frugter af træbyggeriet:

Selvom træ i sig selv er et bæredygtigt materiale, er det samlede byggeri ikke nødvendigvis bæredygtigt, hvis det kræver store mængder beton og stål at forankre og udføre. Det lette materiale kræver, at der indtænkes løsninger for stabiliteten såvel som akustikken, og der kan være behov for tungere og måske mindre bæredygtige materialer. Gennemtænker man ikke projektet grundigt på forhånd, kan det resultere i benspænd og lappeløsninger senere i projektet med konsekvenser for blandt andet bæredygtigheden. Det er en af grundene til, at videndeling og efteruddannelse på området er utrolig vigtigt, fortæller Dagmar.

Flere artikler
Udfordringerne for biodiversitet er kampen om pladsen og manglende viden
Udfordringerne for biodiversitet er kampen om pladsen og manglende viden