Sebastian Jonshøj er vicepræsident for Danmarks Naturfredningsforening, der er Danmarks største grønne NGO. På konferencen Build for Biodiversity den 27.-28. april 2022 taler han om biodiversitet i betonjunglen – naturens grønne nicher i det urbane landskab. Natur og biodiversitet er trængt overalt i Danmark pga. menneskelig arealanvendelse. Samfundets stadige nyttiggørelse står tilsyneladende i modsætning til en unyttig natur i dens egen ret – eller gør den?
I denne artikel kan du læse et interview med Sebastian Jonshøj.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med biodiversitet?
Jeg er uddannet naturforvalter og beskæftiger mig med biodiversitet i mit arbejde som vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening. Primært gennem politisk interessevaretagelse, formidling og folkeoplysning, men også gennem involvering i konkrete biodiversitetsfremmende initiativer ofte i samarbejde med offentlige forvaltninger, andre NGO’er eller civilsamfundet.
Hvorfor synes du det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?
Biodiversitet i det urbane landskab er vigtig af flere grunde. Dels i sin egen ret, som mere eller mindre eksotisk natur, der i byen finder særlige levesteder, som adskiller sig strukturelt fra naturen uden for byen; i byen findes ingen produktionshensyn, og den eneste umiddelbare barriere er således menneskets vilje – eller mangel på samme – til at tilgodese biodiversiteten. Og dels kan urban biodiversitet være en vigtig katalysator for biodiversitetsfremmende indsatser i ”den store natur” uden for byen, idet den bidrager til befolkningens forståelse for vigtigheden af natur og det grønne i bred forstand.
Hvilke udfordringer stiller den globale biodiversitetskrise byggebranchen?
Den største udfordring for biodiversiteten, globalt som lokalt, er pladsmangel. Derfor er det på mange måder godt, at mennesker rykker stadig tættere sammen og bosætter sig i urbane fællesskaber for derved at spare på pladsen. Men jo større disse urbane landskaber bliver, des større krav bør også stilles til at etablere og forme dem på en måde, så biodiversiteten integreres og bevilges plads inden for dem. Således bør byggebranchen tænke i ”multifunktionelle” levesteder, hvor hensynet til andre arter end mennesket indgår som en naturlig parameter i planlægning og udførelse.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by?
Der er flere niveauer for ambition og handling. Det handler mest af alt om at skabe en bevidsthed blandt borgerne, så de selv bidrager til ovenstående. Man kan ofte komme langt med små og enkle tiltag.
Dernæst skal politikerne dele borgernes ønske og ambitioner og træffe grønne beslutninger, som skaber optimale rammevilkår. Developere, arkitekter og planlæggere skal lave ambitiøse projekter, som indtænker biodiversitet og grønne byrum. Bygherrer skal realisere projekterne i overensstemmelse med det oprindelige ambitionsniveau! Alt for ofte ser vi, hvordan realiseringen amputeres af uhensigtsmæssige kompromisser, forringelser og økonomiske nedprioriteringer af grønne elementer og tiltag.
Forvaltning af grønne arealer/elementer i byen skal ske i forståelse for biodiversitet og med en vis accept af ”vildhed”. Det stiller store krav til det traditionelle plejeparadigme og kræver oplysning og forståelse for naturens dynamikker.
Hvordan får vi biodiversitet højere op på den politiske agenda?
Vi skal til stadighed italesætte biodiversitetskrisen som et regulært samfundsproblem (men også som et eksistentielt problem for hver enkelt af os), som kan og skal løses af os alle sammen, men som grundlæggende kræver nogle politisk betingede strukturelle rammer. Fortællingen om biodiversitetskrisen skal være en optimistisk og løsningsorienteret fortælling båret af udsigten til store (og små) vilde naturoplevelser for alle og en robust og levende natur ”i balance”. Når naturbegejstringen griber vælgerne, vil politikerne følge med; det så vi senest ved det forgangne KV21, og den gryde skal holdes i kog. Det hjælper jo også om at italesætte de mange synergier, der oftest knytter sig til en intelligent biodiversitetsindsats, hvorved der løftes andre vigtige politiske dagsordener (klimatilpasning, social og mental trivsel, byforskønnelse mm.).
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Kan ikke lade være med – som et lille kuriosum – at nævne insekthoteller af forskellig art. Det er svært at sige om de gør en reel forskel for arterne, men de er fremragende virkemidler for forståelsen af levesteder, og de kan være på én gang kunstfærdige og dekorative og samtidig et udtryk for menneskelig accept af rod, vildskab og forgængelighed i vores ordnede bymiljø. De er på sin vis en meget konkret manifestation af det hensyn til andre end os selv, som er forudsætningen for en vellykket indsats for den biologiske mangfoldighed.
I øvrigt er det værd at nævne taghaver, LAR-løsninger, begrønning af facader, urbane nyttehave-fællesskaber, som eksempler på forskellige måder at integrere naturen i byen og skabe folkelig bevidsthed om – og forankring i – bæredygtighed.
Vil du høre mere om biodiversitet fra Sebastian Jonshøj?
Hør hans spændende indlæg om biodiversitet i betonjunglen på Build for Biodiversity den 27.-28. april 2022. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
