Nyt program til Build for Biodiversity - konferencen om urban biodiversitet

Vi løfter sløret for populær konference om biodiversitet

Programmet til konferencen Build for Biodiversity den 27.-28. april 2022 er netop lanceret, og det er fyldt med spændende talere, debatter og cases. Alt sammen med fokus på at skabe mere urban biodiversitet i Danmark.

Build for Biodiversity er Building Greens konference omkring urban biodiversitet og de udfordringer den globale biodiversitetskrise stiller byggebranchen. Sidste år var konferencen udsolgt og i år er den flyttet til større lokaler, så der er plads til endnu mere erfaringsudveksling om urban biodiversitet.

Konferencen tager udgangspunkt i biodiversitet i byplanlægningen, byggeriet og arkitekturen. Ved at invitere naturen helt ind i byen kan branchen gå fra at være en af de store biodiversitetssyndere til at være en af de bærende kræfter i arbejdet med at løfte og beskytte biodiversiteten. På den måde kan vi skabe grønnere og sundere byer til gavn for alle mennesker, dyr og planter.

Stærkt program med talere fra ind- og udland

På Build for Biodiversity bliver du inspireret til dit videre arbejde med urban biodiversitet, og du får værktøjer til at til hvordan du kan bidrage til at løse de udfordringer vi står overfor. Du kan se frem til et faglig stærkt program med talere fra både ind- og udland, fordelt over fagligheder som arkitekter, biologer, ingeniører, politikere, landskabsarkitekter m.fl.

Du kan blandt andre høre:
– Lea Wermelin, miljøminister og folketingsmedlem, Socialdemokratiet
– Stig L. Andersson, founder & partner, SLA
– Andrew Whalley OBE, chairman, Grimshaw Architects
– Rasmus Vincentz, co-founder, Habitats
– Sebastian Jonshøj, vicepræsident, Danmarks Naturfredningsforening
– Dr Julia Baker, biodiversity technical specialist, Balfour Beatty
– Trine Trydeman, landskabsarkitekt og partner, 1:1 landskab
… og mange flere

Se alle talere og indlæg i programmet

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Flere artikler
Opfordring til dansk byggeri: Husk livcyklusvurderingernes blinde vinkel
Opfordring til dansk byggeri: Husk livcyklusvurderingernes blinde vinkel