Fokus på innovation på Building Green

Innovation er en vigtig del af den bæredygtige omstilling

På Building Green København var der sat ekstra fokus på innovation – med det nye område Start Up + Meet Up og scenen Innovation Stage banede Building Green vejen for, at startupvirksomheder kunne vise deres innovative og grønne ideer frem.

Building Green København 2021 er netop færdigafholdt, og her har der blandt andet været stor fokus på innovation. Dette er en vigtig del af den bæredygtige omstilling i byggeriet, og derfor satte vi i år ekstra fokus på iværksætteri og innovation. Her var et helt nyt område afsat til 8 startupvirksomheder, som fik muligheden for at vise deres grønne og innovative produkter og ideer frem. Derudover blev der også på Innovation Stage sat ekstra fokus på innovation og grøn omstilling i byggeriet.

Innovation Stage

På Innovation Stage var der mulighed for at høre mange spændende startups fortælle om deres ideer og virksomheder, og hvordan de vil være med til at skubbe til den grønne omstilling i byggebranchen – her var det blandt andet muligt at opleve de 8 virksomheder fra Start Up + Meet Up. Derudover var der mange spændende talere, som fortalte om behovet for innovation, hvilke barrierer der findes, og hvordan man som virksomhed kommer fra idé til forretning.

Om oplevelsen på Innovation Stage siger Project Assistant Danielle Søndergaard:

– I det lille rum oppe på balkonen blev der hurtigt fyldt med nysgerrige deltagere som hørte spændende indlæg. Her var der blandt andet oplæg fra Rune Kilden og Jan Rhode om status på innovation i byggebranchen. Vi hørte interessante oplæg fra Christina Schultz og Mette Schak Dahlmann som fortalte om diversiteten i byggebranchen, eller måske en manglende diversitet og forståelse? Meget stærk fortælling fra Mette, som gav sit eget syn på hvordan hun har oplevet branchen og hvordan hun har kæmpet for diversitet i murerfaget.

De to dage på scenen var bygget op om 4 sessioner, hvor der til hver session var startupvirksomheder, der lavede fine pitch med hver deres agenda. I alt var hørte vi fra 12 startupvirksomheder.

Byudvikler Rune Kilden på Innovation Stage

Innovative startups

En af virksomhederne i det nye område Start Up + Meet Up var Njord. For dem var det en stor fornøjelse at deltage på Building Green, som gav dem muligheden for at møde fremtidige kunder. De siger blandt andet:

– Mange af gæsterne var kommet for at se hvad der rør sig inden for fremtidens byggeri; for at se i hvilken retning udviklingen tager, og hvor de skal kigge hen i fremtiden. At blive en del af denne fremtidsplatform, var vigtigt for NJORD. Dels fordi vi gerne vil være med til at påvirke fremtiden som dagsordensættere for hvad der kommer til at ske; dels fordi vi naturligvis gerne vil netværke med og associeres med alle de andre virksomheder, der også kommer til at tegne fremtiden.

Ved at deltage på Building Green var Njord med til at brede budskabet om den grønne omstilling og innovation. Hertil siger de:

– Både innovations- og bæredygtighedsdagsordenen kom vi godt omkring – vores kunder var glade for at høre, alle de parametre vi arbejder på at være bæredygtige indenfor, og synes vores produkt både qua dets bæredygtighed, men også på grund af dets modularitet, design for diassembly og design er ganske innovativt – og disse budskaber, fik vi spredt ret godt.

Stor interesse på det nye område Start Up + Meet Up


I det nye innovationsområde var virksomheden Milva også en af de heldige, som havde fået en plads:

– Det var en god oplevelse for os. Når man er en start-up som vores, der har arbejdet intensivt i en lukket gruppe med at udvikle en god idé over flere år, er det meget betryggende at møde så god opbakning fra resten af branchen, når man så endelig får muligheden for at fortælle om den. Vi blev bekræftet fra mange flere aktører, store som små, end vi havde forventet, at det vi har gang i kan være en del af løsningen med at omstille byggebranchen til en mere cirkulær forretningsmodel. Det er herligt at møde solskin når man bevæger sig ud af hulen.

Milva havde nogle gode dage på Building Green og var meget glade for den positive interesse de mødte fra branchen:

– Det var meget bekræftende at se, at der er så mange i branchen der brænder for den cirkulære omstilling. I vores daglige arbejde møder vi ikke så mange med den indstilling, hvorfor vi kæmper lidt mere med at få vores budskab igennem. Det var ikke tilfældet på Building Green, hvor vi oplevede at alles begejstring hver gang vi fortalte, om ny teknologi der kunne assistere dem i deres omstilling. Mange vil gerne et opgør med de ’gamle modeller’ var vores oplevelse, og vi er glad for at de tog så godt imod vores metode og tilgang.

Start Up + Meet Up er støttet af Erhvervsstyrelsen.

Flere artikler
Hvordan vil covid-19 ændre fremtidens byrum?
Hvordan vil covid-19 ændre fremtidens byrum?