Covid-19 har potentiale til at ændre arkitekturen og byrummet. Her giver to eksperter deres bud på, hvad vi har lært af pandemien, og hvordan vi kan bruge erfaringerne til at bygge sundhedssikre og bæredygtige byer.
Af Tanja Lærke Larsen
Covid-19 har ændret vores adfærd og behov i det offentlige rum. Den smitsomme virus er på mange måder en kilde til frustration og bekymring. Men den åbner samtidig op for nye muligheder. Samfundet, som vi kender det, er blevet vendt op og ned. Restriktioner og nye omgangsformer har givet anledning til at gentænke meget af det, vi tidligere tog for givet.
Netop den læring kan arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter udnytte til fremadrettet at bygge bedre byer til gavn for både sundhed, klima og miljø. Det er holdningen blandt flere repræsentanter fra branchen verden over.
En af dem er Jeff Risom, partner & Chief Innovation Officer hos Gehl. I forbindelse med Covid-19-nedlukningen i foråret og den efterfølgende genåbning har Jeff Risom og Gehl udført en række undersøgelser i fire danske byer: København, Horsens, Svendborg og Helsingør. Undersøgelsen afdækker, hvordan folks adfærd og behov i det offentlige rum har ændret sig som konsekvens af coronakrisen.
Resultaterne er klare: danskernes måde at bruge byerne på har ændret sig bemærkelsesværdigt. Både under nedlukningen i foråret og den efterfølgende gradvise genåbning ser vi ændringer blandt andet i mobilitetsmønster og i forhold til den værdi, danske byboere tillægger lokale rekreative områder og fleksible designs.
– Covid-19 har været en katalysator. Nu gælder det om at udnytte den disruptive periode, vi har været igennem, til at nytænke, siger Jeff Risom. Han mener, at krisen er en oplagt anledning til at skifte stil og i højere grad designe sundhedssikre og grønne byer.
Mobiliteten er forandret
Vores måde at bevæge os rundt i byen på er en af de tendenser, der har ændret sig markant. Fodgænger- og cykelaktiviteten i bymidten faldt ganske vist drastisk både under og efter nedlukningen. Men samtidig er folk i højere grad end før begyndt at gå og cykle i de lokale områder uden for centrum.
– Covid-19 har haft en kæmpestor betydning for vores mobilitet. Folk går og cykler samlet set mere, end de nogensinde har gjort, siger Jeff Risom.
I tillæg til de grønne og sunde transportformer ser vi dog også en uheldig trend, som allerede var under udvikling, men kun er blevet forstærket af coronakrisen: nemlig en stigning i privatbilismen.
– Den tendens kan være farlig, hvis vi ikke passer på. Med flere biler – og det gælder også el-biler – kommer flere veje, flere parkeringsstrukturer, mere beton og dermed mere CO2. Vi bliver nødt til at få en mere nuanceret forståelse for, hvad vi promoverer i forhold til mobilitet, siger Jeff Risom.
Bydesign som strategisk værktøj
Mens en stor del af ansvaret for at mindske privatbilismen ligger hos landets politiske aktører, giver også bydesignet mulighed for at understøtte og invitere folk til fortsat at bevæge sig på sunde og klimavenlige måder.
Rundt omkring i verden ser vi byer lade sig inspirere og arbejde for en alternativ fremtid, hvor veje bliver erstattet af brede fortove og vidtrækkende cykelstier. På den måde kan bydesignet invitere befolkningen til i langt højere grad at gå og cykle fremfor at køre bil eller benytte offentlig transport. Udover at understøtte social distance, som er et gennemgående tema for håndtering af pandemien, så vil mindre luftforurening og mere fysisk aktivitet på denne måde skabe mere sundhedssikre og grønne byer.
Men samtidig kan de nye tendenser også få uheldige effekter, hvis vi ikke er opmærksomme. Det påpeger Jeff Risom:
– Covid-19 omformer tendenser omkring mobilitet, byliv og fremtidens arbejde, som potentielt er i modstrid med en sund livsstil. Bydesign, der fremmer større rum og mere social adskillelse, kan måske beskytte mod en pandemi. Men det risikerer at udhule vores byer og ødelægge det offentlige liv i populære kvarterer – i sikkerhedens navn, siger han.
Nye former for byrum
En anden tendens, der viser sig, er at pandemien skaber et behov for nye former for offentlige byrum. Det gælder både den måde, vi designer de offentlige byrum, og vores prioritering af dem.
Lokale grønne mødesteder har på mange måder bevist deres værd under pandemien. Da chokket lige havde lagt sig, blev det et gennemgående fællestræk for rigtig mange at søge ud i naturen og ud i byrummene.
– Folk søgte ud for at blive en del af et fællesskab med andre mennesker, for at bevæge kroppen, og måske også for mærke en frihed, de følte, de havde mistet, siger Kristine Leth Juul, næstformand i Arkitektforeningen og prorektor på Arkitektskolen i Aarhus.
Undersøgelserne udført af Jeff Risom og Gehl viser, at lokale mødesteder på tværs af byerne er blevet vigtigere som konsekvens af pandemien. 60 % af de adspurgte byboere bruger mere tid i lokalområdet end andre steder i byen og 64 % siger, at de værdsætter lokale tilbud mere i forlængelse af Covid-19-udbruddet.
– De lokale mødesteder blev populære under lockdown, og det er de blevet ved med at være efterfølgende, siger Jeff Risom. Han påpeger, at det derfor er vigtigt at prioritere og investere i, at alle får adgang til rekreative grønne områder tæt ved deres hjem. Det kan blandt andet ske ved at skabe flere små pladser samt at skabe bedre adgang til de eksisterende fællesrum, vi allerede har i byen.
Behov for plads
I takt med de grønne/blå friarealers popularitet blev det tydeligt, at den nuværende prioritering af rekreative områder har fejlet.
– Byrummet og de grønne frie fællesarealer kollapsede i deres egen succes. Vi husker alle, da man måtte ensrette færdslen omkring søerne, fordi så ufattelig mange mennesker skulle bevæge sig på præcis de samme steder, siger Kristine Leth Juul og fortsætter:
– Rummet kollapsede også som fællesrum. Det skete, fordi der var så mange, der skulle bruge det. Der skulle være plads til festende unge, joggingløbere, elscootere, boom blastere og stille samtale på en bænk. Det bliver rigtig svært, når vi er mange på et lille område på samme tid.
Hun håber, betydningen af de grønne rekreative fællesrum er blevet tydeligt for alle som følge af pandemien. Løsningen er ifølge Kristine Leth Juul langt hen ad vejen at dedikere mere plads til frie arealer:
– Tilflytningen af indbyggere til byen og væksten i det bebyggede areal er på ingen måde blevet modsvaret af friarealer. Vi er nødt til at udlægge friarealer i en ordentlig størrelse, frem for bare at proppe mere ind i de arealer, vi allerede har, siger hun.
Fleksible bygningsdesign
Også i forhold til bygningsdesign har krisen på mange måder sat sit aftryk og skabt mulighed for innovation. Det ser vi blandt andet i designet af multifunktionelle bygninger. Tilpasningsdygtige designs er i sig selv et velkendt koncept. Men behovet for fleksibilitet er blevet endnu tydeligere under pandemien, hvor vi har set fleksible designs på alle niveauer: fra midlertidige hjemmearbejdspladser til midlertidige nødfaciliteter.
– Fremadrettet får vi brug for endnu flere multifunktionelle bygninger og byområder, som er bygget relativt neutralt fra bunden og kan indrettes fleksibelt afhængig af det aktuelle behov. Vi skal udvikle 4th spaces, som er tænkt i fællesskab, og ikke tilhører en bestemt gruppe, siger Jeff Risom.
Han forudser, at vi blandt andet vil komme til at se flere eksempler på bygninger, der den ene dag fungerer som en sportshal, den næste dag som et konferencested, den tredje som en markedsplads – for så om aftenen at blive transformeret til eksempelvis en restaurant.
Skræddersyede arbejdspladser
Samme tendens til fleksibilitet vil vi også se i arbejdslivet, mener Jeff Risom. Arbejdspladser har typisk været samlet i store klynger. Her har vi kæmpestore kontorlokaler stående tomme halvdelen af tiden, som medarbejdere pendler til og fra hver evig eneste dag. I forlængelse af Covid-19, hvor vi er begyndt at værdsætte lokalområdet i højere grad og hvor tendenser såsom work/life-balance, hjemmearbejde og øget behov for samarbejde og innovation har vist sig, kan vores fysiske arbejdsmiljøer og deres placeringer ændre sig:
– I fremtiden kommer vi måske til at se, at den fysiske placering af vores arbejdsplads vil variere fra dag til dag og være skræddersyet til de præcise typer af arbejdsopgaver, vi skal løse netop den dag: er det et uformelt møde, en dybdegående strategi-konference eller et projekt pop-up? Arbejde både hjemmefra og i andre skræddersyede lokationer i lokalområdet vil sandsynligvis blive mere fremtrædende, siger Jeff Risom.
Han ser generelt optimistisk på Covid-19 og dens potentiale til at skubbe os i en bedre, sundere og grønnere retning – hvis bare tiden tillader det:
– Jeg håber, krisen varer længe nok til, at der vil finde en kulturændring sted. Jeg håber, vi bruger krisen til at tænke over, hvad der er det vigtigste i vores liv: at motionere, bruge tid sammen og så videre. Det håber jeg, vi har haft tid nok til at tænke over, siger han.
Artiklen er oprindeligt bragt i magasinet PLATFORM i december 2020
