HOLMRIS B8 lancerer stor møbelkollektion med CO2e-tal

HOLMRIS B8 lancerer stor møbelkollektion med CO2e-tal

Som front runnere på den bæredygtige omstilling af møbelbranchen tager HOLMRIS B8 endnu et skridt i den rigtige retning.

De har målt CO2e-udledningen på en hel møbelkollektion – kaldet Nordic Collection – på ca. 80 produkter, så du kan indrette en hel arbejdsplads med møbler, hvor du kender det præcise tal på hvert møbels CO2e-udledning.

Kollektionen består af et unikt miks af HOLMRIS B8’s egne møbler samt kendte designbrands som HAY, Muuto, Montana og indeholder derfor både arbejdsborde, stole og opbevaring, loungemøbler, lamper og møbler til møde- og kantinefaciliteter.

Som nogle af de første i branchen anvender HOLMRIS B8 virksomheden MÅLBAR’s værktøj til at udregne, hvor meget CO2e et møbel udleder i tilblivelsen. Steffen Max Høgh, Sustainability Director i HOLMRIS B8, siger:

“Det er en kæmpe rejse, som kræver, at vi kigger på vores værdikæde, men vi ser det som en naturlig del af vores virksomhed og ambition om at gå forrest i den bæredygtige omstilling, at vi samler branchen og tager dialogen med leverandørerne omkring at give kunderne præcis data på CO2e-udledningen. Nu er første skridt taget, og vi er startet med de mest populære produkter, som tilsammen udgør Nordic Collection, men planen er at gå videre med andre produktserier herefter.”

Steffen S H - Holmris
Steffen Max Høgh, Sustainability Director i HOLMRIS B8

Plantning af træer som kompensation

Med kendskab til et møbels CO2e-udledning bliver det nemmere for kunderne at sammenligne, prioritere og ikke mindst vide, hvor meget CO2e, der skal kompenseres for. Derfor tilbyder HOLMRIS B8 også konceptet Furnitree, hvor kunderne kan købe træer, som plantes i fredede folkeskove, som kompensation for møblets udledte CO2e.

På den måde kan HOLMRIS B8 og de øvrige leverandører af møbler i Nordic Collection imødekomme kundernes målsætning om at blive CO2e-neutrale på møbelfronten.

”Vi kan ikke kompensere os ud af klimaproblemerne, men det er et nødvendigt supplement. Den nye viden om CO2e-målinger, vi er kommet i besiddelse af, gør, at vi kan ændre design og udskifte komponenter, som belaster klima og miljø med andre materialer, som belaster mindre,” siger Steffen Max Høgh, Sustainability Director i HOLMRIS B8.

Se mere om klimatal på møbler

Flere artikler
WE BUILD DENMARK
WE BUILD DENMARK vil accelerere udviklingen af bæredygtige løsninger