Ny international podcast om træ og bæredygtighed

Words on Wood er en ny international podcast, der sætter fokus på skov- og træindustrien, herunder også skovenes betydning for klimaforandringer. Words on Wood henvender sig især til designere og arkitekter, men er relevant for alle der interesserer sig for træ og bæredygtighed.

Serien er baseret på arbejde fra forskere, naturbeskyttelsesfolk, skovbrugspersoner, akademikere, designere og arkitekter og er et rum til åbenhed om de udfordringer og muligheder, som arbejdet med skove giver.

Hver episode er bygget op omkring dybdegående interviews med eksperter inden for hvert deres område. I podcasten møder vi blandt andet kendte designere og arkitekter såsom Formafantasma, Waugh Thistleton, dRMM og Asif Khan, der reflekterer over deres arbejde med skove og tømmer sammen med akademikere og skovbrugspersoner.

Podcasten er udviklet af American Hardwood Export Council (AHEC) i samarbejde med Disegno, Quarterly Journal of Design.

Der er indtil videre planlagt fire afsnit i Words on Wood-serien, hvoraf de to første allerede er udkommet. De kan høres på Apple podcastsSpotify og på americanhardwood.org.

AHEC

American Hardwood Export Council (AHEC) har i mere end 30 år stået i spidsen for at fremme brugen af træ i Europa og har på vellykket vis skabt et markant og kreativt brand for amerikansk hårdttræ. Blandt andet gennem støtte til kreative designprojekter såsom Connected, Legacy og MultiPly, der blandt andet er blevet vist frem under London Design Festival gennem årene.

AHEC har været banebrydende inden for modellering af miljømæssig livscyklusvurdering (LCA) for hårdttræ, en tilgang, der siden er blevet vedtaget af andre industrier. LCA måler en række virkninger: primært energibehov (fra vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer); potentialet for global opvarmning forsuringspotentiale eutrofieringspotentiale og fotokemisk ozondannelsespotentiale.

Disegno

Disegno er et internationalt medie dedikeret til uafhængig og kritisk skrivning om design. Disegno dækker alle designdiscipliner og leverer også politiske kommentarer, akademisk analyse og debat om aktuelle forhold til et designinteresseret publikum.

Flere artikler
Antallet af strategiske partnerskaber er fordoblet