Læs en artikel om biodiversitet med interview af Rasmus Vincentz fra Habitats

Det er ikke nok at anlægge en pæn park og drysse lidt grønt krymmel på toppen af et byggeri

Virksomheden Habitats kæmper for at gøre biodiversitet til en lige så vigtig del af arbejdet med bæredygtighed som CO2 reduktioner og energivenlige løsninger. For uden mere vild natur går vores økosystemer i stå, og det vil have katastrofale sociale og økonomiske konsekvenser.

Over hele kloden har vi fjernet natur, opdyrket jorden, fældet træer og ryddet ud i beplantningen. Det har medført en reduktion i biodiversiteten på 60 procent siden 1970erne, og dyr, insekter og planter mangler levesteder og føde. Derfor er flere og flere arter ved at uddø, og FN konkluderer, at hastigheden hvormed vi mister biodiversitet aldrig har været hurtigere i menneskets historie. Alene i Danmark er 95 procent af naturtyperne og 57 af arterne truet, og økosystemer, som regulerer vores klima og forsyner os med rent drikkevand og fødevarer, risikerer at kollapse. Og på trods af denne kritiske udvikling, har vi ikke formået at vende udviklingen. Tværtimod.

Det fik i 2011 cand.scient.soc. Rasmus Vincentz og kaospilot Philip Hahn-Petersen til at grundlægge rådgivningsfirmaet Habitats. Habitats samarbejder med både kommuner, offentlige og private virksomheder om at sikre en høj biodiversitet i planlægning, anlæg og drift af byggeri, byudvikling og bynære områder. Målet var fra starten at få biodiversitet på agendaen hos både virksomheder og beslutningstagere og gøre det til en uundgåelig del af dansk klimapolitik. Og efter snart ti år, hvor de har banket på døre hos kommuner, brancher og virksomheder og råbt vagt i gevær på naturens vegne, er interessen for biodiversitet endelig begyndt at stige. Men der er lang vej igen, før biodiversitet får den opmærksomhed, der er brug for.

Rasmus Vincentz, grundlægger af rådgivningsfirmaet Habitats

– Det har været en meget lang rejse, og vi er slet ikke i mål endnu. Lige nu bliver der snakket meget bæredygtighed i byggebranchen, og det elsker jeg. Men når man smykker sig med bæredygtighed, så er det en stor fejl ikke også at have biodiversitet med. Det kan man ikke bare udelade, hvis man vil kalde sig bæredygtig. Og når man arbejder med naturen i byggeriet er det ikke nok at anlægge en pæn park og drysse lidt grønt krymmel på toppen af et byggeri. Her gad jeg godt, at byggebranchen havde en lidt større visioner og ambitioner, siger Rasmus Vincentz og fortsætter

– Mange arkitekter er af den gamle skole. De starter med at få ryddet et areal for al beplantning, inden byggeriet går i gang. Her skal man blive bedre til at bevare den natur, der allerede er på området og inddrage den i planlægningen. Også selv om den umiddelbart ikke ser så speciel ud. Desuden skal man lade være med at anlægge så mange græsplæner, for de har bare en meget lav naturværdi. I stedet skal arkitekter bruge den vilde og interessante natur, der faktisk kan være i og omkring byerne – i modsætning til på landet, hvor jorden tit er opdyrket og gennemsprøjtet, siger han.

Biodiversitet betaler sig

For Habitats handler biodiversitet om meget mere end at redde bier og sommerfugle. Det handler om at genskabe de økosystemer, som vi mennesker er dybt afhængige af. Derfor ser de biodiversitet som en faktor, der både har social og økonomisk betydning for vores livskvalitet og muligheder. Det har flere virksomheder forstået, som ifølge Rasmus Vincentz er frontløberne, når det kommer til arbejdet med biodiversitet. Og selvom det går langsomt, så er flere og flere arkitektfirmaer også ved at komme med på vognen. For folk vil gerne have mere natur, hvor de bor og arbejder, og boliger stiger i værdi, når der er mere end en nyslået græsplæne at se på. Samtidig er det ikke dyrt at indtænke biodiversitet i et byggeprojekt. Tværtimod kan det gøre projektet billigere, fordi man bruger den eksisterende natur og udvider med mere vild natur, der kan passe sig selv i modsætning til græsplæner med stort behov for vedligeholdelse.

Ledøje Fælled

Det har blandt andet boligorganisationen KAB fået øjnene op for, der har gjort biodiversitet til et signaturprojekt, og hvor Habitats har hjulpet dem med at få den vilde natur ind i deres eksisterende boligområder og deres nybyggeri. Det samme gælder Banedanmark, som Habitats har rådgivet til at få mere vild natur på deres baneterræn. Og så har Habitats været med til at starte foreningen Vild med vilje, der vil gøre op med kulturen om, at natur skal tæmmes, slås og klippes. Foreningen hjælper virksomheder, kommuner og institutioner med i stedet at skabe natur, der får lov til at vokse vildt og udvikle sig på egne præmisser

– Hvor virksomheder i starten sagde ”øh”, når vi henvendte os til dem, er der i dag en helt anden forståelse for biodiversitetens betydning. Verdensmålene, der i mål 14 og 15 har direkte fokus på biodiversitet og i de fleste andre indirekte fokus, fylder mere i både det private og offentlige, og der er kommet mere opmærksomhed omkring den kritiske tilstand, naturen er i, siger Rasmus Vincentz.

Manglende politisk opbakning

Men på trods af den stigende forståelse for biodiversitetens betydning blandt virksomheder, får vi ikke skabt nok vild natur, hvis ikke politikerne prioriterer det. Det er dem, der ifølge Rasmus Vincentz kan lægge pres på at få det implementeret i byggebranchen og gøre det obligatorisk i alle virksomheder. Men han er også godt klar over, hvorfor biodiversitet ikke har højere politisk prioritet. Der er nemlig slet ikke de samme muskler bag naturen, som der er bag klimaet, hvor milliardvirksomheder som Vestas, Grundfos, Rockwool og Velux har stor politisk indflydelse. Tværtimod har naturen landbruget imod sig, som er vellidt og veletableret, og som tjener penge på at fjerne natur.

Danmark er en del af FN´s biodiversitetskonvention sammen med 195 andre lande. Og 2020 var året, hvor de skulle indfri de 20 såkaldte Aichi-mål. Men Danmark har kun indfriet et af målene, hvor syv andre er i direkte tilbagegang. Det gælder blandt andet målene om bæredygtig produktion og naturbeskyttelse.

Derfor er der brug for sådan nogen som Habitats, der repræsenterer naturen ved forhandlingsbordet med politikerne og viser dem, at det giver mening at investere i naturen.

– Vi savner, at der er mere forståelse for vigtigheden af biodiversitet fra politisk hold. Danmark har jo ikke en strategi for biodiversitet, som de har i mange andre OECD lande. Det er pinligt. For det er politikerne, der kan lægge pres på at få det på dagsordenen i byggebranchen og gøre biodiversitet til en naturlig del af hele indsatsen for bæredygtighed. Det er dem, der kan stille krav til brancherne og bestemme, hvor vi skal hen med naturen i Danmark. Det er ikke nok at lave fem eller 10 procent mere natur. Vi skal forestille os et samfund, hvor naturen er en del af vores liv og hverdag, og hvor vi er en del af naturen, siger Rasmus Vincentz.

Artiklen er oprindeligt bragt i magasinet PLATFORM i december 2020

Flere artikler
Opfordring til dansk byggeri: Husk livcyklusvurderingernes blinde vinkel