Hvis vi skal skabe mere bæredygtigt byggeri kræver det, at vi udvikler vores praksis. Vi skal underbygge vores viden om materialer og være nysgerrige på nye muligheder og alternative veje. Vores arbejde skal være stærkt funderet i de digitale teknologier og værktøjer. Vi skal blande os i den offentlige debat, og vi skal turde udfordre vores bygherrer.
Sådan lyder budskabet fra Noel Wibrand, partner med ansvar for bæredygtighed og digital udvikling hos Dorte Mandrup Arkitekter – en tegnestue der er blevet kendt for at skabe funktionelle, kunstneriske bygningsdesign ofte under vanskelige konditioner. Noel er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør og senere arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole.
Skrevet af Building Green redaktionen.
Ingen lette løsninger
Det er rart og trygt at kunne gribe ud efter almengyldige byggemodeller eller de mest kendte bæredygtige byggematerialer. Men virkeligheden er langt mere kompliceret.
”Der findes ikke én løsning eller ét materiale, der giver os svaret på, hvordan vi bygger bæredygtigt. Vi arbejder mange steder i verden, og hvert sted oplever vi vidt forskellige landskabelige, klimatiske, kulturelle konditioner, som kalder på meget forskellige løsninger. Samtidig har det naturligvis også stor betydning, hvilket budget, der ligger bag projektet.”
Kaj 16 i Göteborg tegnet af Dorte Mandrup og renderet af TMRW. Den bærende konstruktion og facaden bygges i træ og bygningen bliver certificeret med Leed Platinum.
Vi skal udvikle vores værktøjer
Materialer, der i én situation er det mest bæredygtige valg, må i en anden kontekst se sig overgået af andre mere hensigtsmæssige materialevalg. Byggemodeller, der i nogle situationer har lav miljø- og klimabelastning, slår ikke til under andre omstændigheder. Derfor lægger Noel vægt på vigtigheden i, at man bliver ved med at afsøge sine muligheder og konstant udvikler sine kompetencer.
”Som arkitekter har vi et enormt ansvar, men også en unik mulighed for at finde løsninger, der kan skabe reelle forandringer – især hvis vi ikke stirrer os blinde på helt specifikke materialer eller byggemetoder. Vi er nødt til at arbejde kontekstuelt og evidensbaseret – ikke være forudindtagede. Og så har vi en klar forpligtigelse til hele tiden at udvikle vores viden og værktøjer,” siger han og peger især på, at teknologi og digitaliseringen er et væsentlige element i en bæredygtig udvikling gennem hele værdikæden – fra design og projektering over udførelse og efterfølgende drift:.
”For at kunne gøre det, er det derfor også afgørende, at vi bedre forstår de forudsætninger, der er grundlaget for vores analyser og simuleringer. Som arkitekter er nødt til at stå langt stærkere digitalt, end vi gør i dag, hvor ser os slået af andre faggrupper. Digitale redskaber og modeller er essentielle for at skabe bæredygtige designs, der med et databaseret grundlag indtænker både social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed og som formidler det til bygherre.”
Med tanke på kunst og viden
Hos Dorte Mandrup betragtes bæredygtighed i høj grad som kontekstbestemt. Samtidig nægter de at gå på kompromis med den kunstneriske tilgang til design og arkitektur:
”Som arkitekter agerer vi både i en fysisk og en kulturel verden. Det betyder, at vi både skal forstå de naturlige betingelser – eksempelvis biodiversitet, naturlige ressourcer og klima – og samtidig forholde os til samfundets normer og menneskers adfærd,” fortæller Noel Wibrand.
”Ved at arbejde evidensbaseret og med udgangspunkt i en kunstnerisk proces kan vi tilføre hvert enkelt projekt et overskud, som så igen også gør det bæredygtigt. Vi passer generelt bedre på ting som har æstetisk kvalitet og som vi forstår. Det er jo ganske simpelt, men samtidigt udvikler vi vores indsigter i kontekst og vores værktøjer løbende, så vi altid kan levere effektivt.”
For at bygge så bæredygtigt som muligt og samtidig opretholde en høj arkitektonisk kvalitet og æstetik, går Dorte Mandrup struktureret og videnskabeligt til værks. De træffer valg baseret på evidens, og de anstrenger sig for altid at gå fordomsfrit ind i nye projekter.
”Det er helt centralt for os, at vi med vores arkitektur skaber en kunstnerisk og sensorisk oplevelse. Vi arbejder i et felt, der hele tiden bevæger sig mellem videnskab, teknisk problemløsning, design og kunst. Så hvis vi skal lykkes med smuk arkitektur, der i sin form og materialitet kan sanses og opleves, som samtidig skal svare på fremtidens udfordringer, er det helt afgørende, at vi fastholder dialogen mellem det videnskabelige og det kunstneriske.” siger Noel Wibrand.
”En fremtidig bæredygtig udvikling kalder på bedre løsninger. De løsninger skal komme ud fra forskning, viden og evidens. Som arkitekter skal vi være teknisk, videnskabeligt og digitalt stærkere funderet i alle niveauer af den arkitektoniske proces. Den belastning byggeriet har på klimaet stammer jo både fra produktion af byggematerialer, opførelsen af bygningen og driften fremadrettet. For at effektiviserer og forbedre processen kræver det værktøjer til indsamling af data, analyse og simulering. Derfor er udviklingen af digitale værktøjer og styrkelsen af vores digitale kompetencer helt afgørende.”
Kaj 16 i Göteborg tegnetaf Dorte Mandrup og renderet af TMRW. Den bærende konstruktion og facaden bygges i træ og bygningen bliver certificeret med Leed Platinum.
Transformation og genbrug
Noel Wibrand pointere, at tegnestuens projekter ofte fremhæves som eksempler i en bæredygtighedssammenhæng, selvom bæredygtighed ikke nødvendigvis har været det drivende parameter i det enkelte projekt. Ifølge Noel hænger det sammen med, at den bæredygtige tankegang er fuldstændig indgroet i den måde, tegnestuen altid har arbejdet på – kontekstuelt og evidensbaseret:
”Hver gang vi påtager os en opgave, arbejder vi grundigt med konditionerne på det givne sted. Vi bruger tid på den forudgående analyse, hvor vi indsamler viden og data. Det er kun på den baggrund, at vi kan træffe informerede designbeslutninger, der er bæredygtige og i sidste ende mindsker bygningen samlede miljøaftryk”.
Dorte Mandrup transformerer, genbruger og upcycler så vidt muligt bygninger og byggematerialer, hvis der er kvaliteter til stede, som det giver mening at bibeholde. Ofte er der en stor CO2-gevinst at hente ved at udnytte bygninger og materialer, der allerede findes på stedet, frem for at fremstille nyt:
”Ser man på vores store træprojekt i Göteborg, Kaj16, arbejder vi foruden træ med at upcycle en eksisterende betonbygning på grunden. Genbrug af det eksisterende kan have en signifikant bæredygtig effekt, fordi det minimerer affald og behovet for at udvinde nye materialer. Men også her skal man forstå materialet og konteksten,” fortæller Noel og uddyber:
”Med Kaj16 giver det mening at upcycle betonen, fordi materialet allerede findes på stedet og ikke skal fragtes. Men hvis det havde været nødvendigt at fragte betonen for at rense den, eller fordi den skulle hentes fra et andet sted, havde det sandsynligvis ikke givet mening. På den måde er der hele tiden en overvejelse af, hvad der giver bedst mening i forhold til det sted, vi arbejder. Derudover skal vi også tænke på, hvor meget vedligehold bygningen kræver, og at det ikke bliver nødvendigt at udskifte dele af konstruktionen om ti år.”
Noel nævner også en anden spændende transformation, hvor tegnestuen opdaterede en eksisterende bygning til en moderne arbejdsplads:
”Transformationer giver en stor energibesparelse i forhold til at bygge nyt. En af de største transformationer, vi har lavet, er kontorprojekt til Massive Entertainment i Malmö. Her har vi transformeret en gammel fabrik til nye arbejdspladser med ny taghave og gårde, hvorved vi har tilføjet kvaliteter, der ikke var på stedet i forvejen i tæt samspil med den oprindelige arkitektur og i en urban kontekst.”
Det går ikke hurtigt nok
Den grønne omstilling af byggeriet går slet ikke hurtigt nok i forhold til, hvor meget der bliver bygget, og Noel understreger behovet for handling:
”Det handler om at sætte krav til alle led i værdikæden – politikere, bygherre, råstofproducenter, rådgivere, udførende osv. Lige nu fokuserer udviklingen meget på materialernes indlejrede energi, træbyggeri, upcycling og ”designing for dissasembly”. Det er interessant, men det er lige så interessant, at vi hele tiden afsøger de muligheder som nye teknologier, som eksempelvis ”digital twins” giver os, så vi forstår bygningens påvirkning af klimaet, inden den står færdig”.
Det er også vigtigt at huske, at bæredygtigt byggeri er meget mere end CO2-beregninger og energieffektivitet. Den økonomiske og sociale bæredygtig bør indgå som lige så vigtige parametre i vores beregninger, som den miljømæssige, mener Noel Wibrand:
”Vi må ikke glemme, at bæredygtighed handler om mere end at bygge klimavenligt. I en verden hvor ensomhed er et stigende problem, og hvor det bliver sværere og sværere at få råd til en ordentlig bolig i byerne, er det mindst lige så vigtigt at have øje for den sociale bæredygtighed. I Nordhavn har vi eksempelvis arbejdet med at skabe en integreret bebyggelse, der forener almene boliger med en daginstitution, boliger til kognitivt handicappede og erhverv, midt i en relativt eksklusiv bydel. Bebyggelsen indeholder en række sociale tiltag som fælles taghaver og gårde. Bygningen er DNGB certificeret, men endnu vigtigere i denne sammenhæng er den sociale bæredygtighed. Vi har skabt almene boliger med fokus på fællesskaber af en høj arkitektonisk kvalitet, som vi tror på, at folk vil passe godt på langt ind i fremtiden, og som svarer på behovet for billigere boliger og fællesskaber midt i byen,” slutter Noel.
Læs om tegnestuen og se deres projekter her.
