Prisvindende løsning udnytter solafskærmning som energikilde

SorptionShade vandt i november Innovationsprisen 2020. Produktet er en løsning, der bruger solafskærmning til at omdanne solens varme til nedkøling og opvarmning af en bygning. Resultatet er bedre indeklima, mindre forbrug af kWh og dermed også en reducering i udslippet af CO2.

Bygninger med solafskærmning får nu mulighed for at bruge afskærmningen til mere end bare at holde lys ude. Med SorptionShade omdannes varmen fra solens stråler nemlig til energi i bygningens ventilationssystem. Helt almindelige standardprodukter til solafskærmning modificeres med andre ord til at være en naturlig leverandør af varme og kulde i en bygning. Og lige nøjagtigt den opskrift har sikret SorptionShade prisen fra Energiforum Danmark. Begrundelsen var blandt andet, at det er en grøn løsning, der virkelig gør en forskel, der kan betale sig, og har stort internationalt potentiale.

SorptionShade er udviklet af ingeniør Stefan Thielemann i samarbejde med PRO|VENTILATION, der har specialiseret sig i at arbejde med indeklima. Og her ser man ikke bare prisen som en hæder men også som en løftestang i forhold til at styrke den grønne omstilling i byggeriet.

– Vi er enormt stolte over og taknemmelige for at modtage Innovationsprisen 2020. Alle nye tiltag for at fremme den grønne omstilling i byggeriet er afgørende, og vi ser SorptionShade som en ekstremt innovativ løsning i den sammenhæng. Vi håber selvfølgelig, at det her vil skubbe produktet ind i byggebranchen i Danmark. Og vi håber, det vil give både bygherrer og arkitekter blod på tanden i forhold til at anvende SorptionShade, som vil være en attraktiv installation i forhold til både varmeregnskab og klimakonto, siger Patrick Holt-Hansen, der er ansvarlige for forretningsudvikling i PRO|VENTILATION.

Ideen fik Stefan Thielemann fra Canada, hvor en såkaldt solvæg stammer fra. En solvæg er et ekstra element, man sætter på en bygning for at bruge solens stråler som effektiv energikilde. Det fik ham til at tænke i den modsatte retning – nemlig at anvende et allerede eksisterende element på en bygning til præcist det samme.

– Mit mål med SorptionShade er at bruge et allerede eksisterende solafskærmningsprodukt til at udnytte og bruge den energi, der allerede eksisterer fra naturens side. Vi har udviklet det her system, så luft bruges til at trække varmen fra solens stråler på afskærmningen ind i bygningens ventilationssystem. Og herfra kan det så enten bruges til opvarmning eller transformeres til nedkøling, forklarer han.

En ting er den positive effekt i forhold til et lavere udslip af CO2 og en noget lavere varmeregning. SorptionShade er også med til at sikre et godt indeklima.

– SorptionShade er et helt unikt og patenteret system, der kan levere optimalt indeklima. Produktet har det ekstreme fordel, at det både holder solens stråler ud og samtidig bruger varmen og energien fra den til enten at opvarme eller nedkøle en bygning efter det aktuelle behov. Derved holdes indeklimaet på et sundt og stabilt niveau, forklarer Patrick Holt-Hansen.

Sorptionshade er en optimal løsning på bygninger over 500 m2. Den giver bedst mening ved nybyg og ved renoveringer, hvor der alligevel skal skiftes solafskærmning og ventilationssystem.

Indholdet er sponsoreret i samarbejde med PRO|VENTILATION.

Flere artikler
Nye regler for brugen af grøn cement og genanvendt beton får stor betydning og er vigtige at kende for alle aktører i branchen.
Nye krav til beton gør det nemmere at bygge grønt