Få dagslyset tilbage med bæredygtigt design

Over hele verden er naturligt dagslys blevet erstattet af kunstigt lys, og det går ud over vores helbred og produktivitet. Men med bedre bygningsdesign kan vi få dagslyset tilbage og øge vores velvære og effektivitet.

I det moderne samfund er naturligt dagslys erstattet af kunstige lysformer som elektrisk lys. Det har store konsekvenser. Med forringet helbred og nedsat effektivitet bliver det mere og mere åbenlyst, at dagslys ikke kun er godt at have men et grundlæggende behov hos mennesker.

Det gode er, at vi med bedre design aktivt kan ændre skaden, der er sket. Vi kan designe bæredygtige bygninger, som udnytter rigeligt, naturligt dagslys og dermed gør os mindre afhængige af kunstigt lys. Desuden kan vi prioritere helbred og velbefindende hos bygningens brugere for at øge effektiviteten. Det betyder, at vi bruger bæredygtighedens cirkulære principper og bidrager til positive sociale, miljømæssige og økonomiske resultater med vores design. Denne guide viser:

  • Betydningen af utilstrækkeligt dagslys på helbred og velvære.
  • Det naturlige lys påvirkning på vores effektivitet, både professionelt og i læringssituationer.
  • Hvordan vi kan designe bedre bygninger, som kan overvinde disse udfordringer.
  • Hvordan man skaber bæredygtigt bygningsdesign, og hvilke certificeringsordninger man skal overveje.

Sådan påvirker utilstrækkeligt dagslys vores helbred

Fra tidernes morgen har dagslys været en integreret del af vores liv Det har vist vejret og tidspunkt på dagen. Det har signaleret fristed og sikkerhed. Det har været en hjælp i bearbejdning af livskriser og synkroniseret biologiske og sociale rytmer.

Et levende og livgivende dagslys er ikke kun en ressource, vi kan erstatte med kunstige lysformer. Forskning tyder faktisk på, at det er et grundlæggende, menneskeligt behov.

I det moderne, tætbebyggede miljø får vi ikke nok af det. Vi har erstattet dagslys med kunstigt lys. Det er gået ud over vores helbred, vores døgnrytme er blevet forstyrret, og vi er blevet modtagelige over for et væld af sygdomme.

En global overflod af kunstigt lys har gjort det, der engang var helt almindeligt – at gå udenfor og se op i en mørk nattehimmel – til noget af en sjældenhed. Satellitfotos af Jorden efter mørkets frembrud viser, at det meste af verden er oplyst af elektrisk lys. Og ikke kun storbyerne, det gælder også småbyer og selv landområder – og det har store konsekvenser.

Hvordan påvirker det kunstige lys os?

Kunstigt lys som elektrisk lys er skadeligt for vores fysiologiske helbred.

LED, som mange steder anvendes som et bedre alternativ til elektrisk lys, udsender et højt niveau af ”hvidt lys med meget blåt”, som siger ”vågn op” til kroppen. Det forstyrrer vores indre døgnrytme og slider på vores psykiske helbred, opmærksomhed, hukommelse og humør.

I det lange løb kan alt dette medvirke til at give søvnforstyrrelser.

Det øger også risikoen for sygdom, overvægt, diabetes og depression.

Afhængighed af kunstigt lys om natten – for eksempel hos personer, der har natarbejde – har også været forbundet med en øget forekomst af mavesår og sågar visse former for kræft.

På den anden side har bedre adgang til dagslys være forbundet med:

  • Øget vitalitet.
  • Mindre søvnighed i løbet af dagen.
  • Reduceret stress og angst.
  • Kortere hospitalsophold – Undersøgelser på hospitaler har vist, at mere dagslys kan forkorte hospitalsopholdet med 2-4 dage for psykiatriske og bipolare patienter.1
  • 33 % lavere risiko for dårlig søvn og stemningsforstyrrelser for hver ekstra halve time, vi får dagslys.2

Dagslysets påvirkning på effektiviteten

Da dagslys har en enorm påvirkning af vores fysiske og psykiske helbred og kognition, er det ikke så sært, at adgang til dagslys påvirker effektiviteten dramatisk – både hvad angår studier og arbejde. Selvom dette er almindelig kendt, har et stort antal kontorer og klasseværelser ikke tilstrækkeligt dagslys.

Hvad angår for eksempel dagslys på arbejdspladsen, viser en undersøgelse af syv kontorbygninger i Pacific Northwest3, at mere end 83 % af beboerne sagde, de var ”meget glade” for dagslys og sollys på arbejdspladsen, mens kun 20 % følte, at de havde det i tilstrækkelig grad.

Det er et problem, for mere dagslys har stor betydning for effektiviteten.

I skoler er det påvist, at elever med mest dagslys i klasseværelserne klarer sig 20-25 % bedre i matematik- og læseprøver efter et år end elever med mindst dagslys. Den samme undersøgelse viser også, at et stort vinduesareal i klasseværelset kan forbedre testresultaterne med en tilsvarende procentsats.4

I kontormiljøer er det påvist, at medarbejdere med godt udsyn ud ad vinduer havde 6-12 % højere arbejdseffektivitet end dem, der ikke havde noget udsyn.5 En anden undersøgelse viste, at dagslys og kvaliteten af udsigten ud ad vinduet tilsammen forklarede 6,5 % af forskellen i medarbejdernes sygefravær.6

Bedre bygningsdesign, som kan overvinde disse udfordringer

Med vores valg af belysning og bygningsdesign kan vi aktivt få det naturlige lys tilbage og fremme helbredet og øget effektiviteten i de bygninger, vi skaber, og det kan have stor økonomisk betydning for en virksomhed.

Hvis man tager en gennemsnitlig virksomhed i servicesektoren, vil denne virksomhed som regel bruge 85-90 % af deres samlede driftsomkostninger på lønninger og personalegoder. Kun omkring 10 % går til leje af kontorbygningen og cirka 1 % til bygningens energiomkostninger. Hvis denne virksomhed øger medarbejdernes produktivitet med blot 1 % ved at have en sundere arbejdsplads, vil det have samme virkning som en 10 % reduktion af huslejen eller helt at fjerne energiomkostningerne.

Når man ser sådan på designvalgene, har man en holistisk tilgang til bæredygtigt design. Engang betød bæredygtig arkitektur, at man simpelthen skar ned på ressourcerne, men i dag har vi en bredere forståelse af bæredygtighed, så man går fra rent tekniske bygningsløsninger til løsninger, som aktivt fokuserer på menneskers velvære i bygningerne.

Realisering af bæredygtigt bygningsdesign: certificeringsordninger

Fremtidsorienterende virksomhedsejere investerer i stigende grad i sundere bygninger, fordi de kan se fordelene ved det. Her giver grønne bygningsklassificeringssystemer som BREAM, LEED og DGNB værdifuld planlægningsvejledning. Andre ordninger som Active House og WELL er endnu mere specifikt fokuserede på brugernes helbred og komfort. Deres kriterier viser, at godt dagslys ikke kun handler om, at der skal være så lyst som muligt. Bygningsejere og arkitekter skal også overveje at:

  • Give adgang til direkte sollys i mindst et bestemt antal timer om dagen.
  • Minimere potentiel blænding ved hjælp af effektive afskærmningssystemer, som kan kontrolleres af bygningens brugere.
  • Give en behagelig udsigt ud ad vinduerne, særligt på natur.
  • Specificere vinduesruder med en høj lystransmission og højt farvegengivelsesindeks.
  • Installere åbningsbare vinduer, som kan betjenes af bygningens brugere.

Designløsninger, som overholder disse rammer, behøver hverken at være komplicerede eller dyre. Når deres helbredsmæssige fordele sættes ind i ligningen sammen med omkostninger til opførelses- og energiomkostninger, tjener de sig som regel ind på nogle få år.

Er du klar til at begynde at designe med dagslys?

Vi hjælper dig gerne på vej, hvis du er klar til at begynde at designe med dagslys. Download vores guide Daylight Solutions for Sustainable Buildings for at se, hvordan VELUX modulære ovenlys kan hjælpe med at få dagslyset tilbage og fremme helbred, velvære og effektivitet med dit bygningsdesign.

Download vores guide Daylight Solutions for Sustainable Buildings. 

Indholdet er sponsoreret i samarbejde med VELUX Commercial.

Flere artikler
Gør vores uddannelser grønnere