Enderne i byggeriets fødekæde skal mødes

Tegnestuen NORD Architects tager det sociale aspekt af bæredygtighed til et nyt niveau, og inddrager samtidig brugerne. NORD Architects har bl.a. tegnet Center for Kræft og sundhed og flere demenslandbyer, der er designet med udgangspunkt i omsorg og bæredygtighed. 

Morten Gregersen, founding partner, er en del af Building Green København 2020 og i den anledning har vi interviewet ham. Læs herunder hvordan NORD Architects arbejder.

Hvordan arbejder du og NORD Architects med bæredygtighed?

Vores agenda har altid været præget af temaer omkring bæredygtighed i forskellige afskygninger og det har taget fart de seneste år. Vi udvikler og designer bygninger med stort fokus på sociale fællesskaber, på at skabe inkluderende arkitektur og inddrage brugerne.

Vi designer med indlevelse, hvilket betyder, at vi altid tænker mennesker og ressourcer ind i sammenhænge som giver liv og mening for mange langt ud i fremtiden – i boligbyggeriet, i sundhedscentret, i skolen, i byen… Vores ’approach’ kan godt være debatterende og vi adresserer gerne økonomiske strukturer, politisk vanetænkning eller ulige forhold som fastlåser byggeriet og arkitekturen i klimabelastende mønstre, der også misser at hæve livskvaliteten for mennesker. Vi taler for træbyggeri, hvor det giver mening, fordi anvendelsen af træ som konstruktionsmateriale, kan løse utrolig mange klimaproblemer i én omgang og er et materiale med store æstetiske og ressourcemæssige potentialer, der kan skubbe globale strukturer i en positiv retning.

Konkret arbejder vi med Det ny Boliglaboratorium, som er Statens Kunstfond og Realdanias initiativ til en ny bæredygtig boligbevægelse, en øko-bydel i Tyskland, en demenslandsby i Oslo og vi har fx arbejdet med udviklingen af Danmarks største statslige kontorbyggeri i træ, der er i konkurrence nu og skal bygges i Odense.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

Der er en skov af både muligheder og udfordringer og byggebranchen har overordnet set alle muligheder for at tage en ny retning mod større bæredygtighed – med flere lavthængende frugter, der kan sænke byggeriets høje klimaaftryk allerede på kort sigt.

Mange folk efterspørger langt mere bæredygtigt byggeri – men problemet er, at de oftest ikke bliver spurgt, eller hørt. Der er stor afstand mellem investorernes, udviklernes eller myndighedernes initiativer og så de mennesker, der i sidste ende bruger, aftager eller bor i byggeriet.

Den relativt korte vej, der er mellem forbrugerne og produkterne i supermarkederne, hvor vi kan vælge og fravælge varer, findes ikke mellem byggeriet og brugerne. Af flere grunde, men især fordi der er en enorm kompleksitet i både strukturer, markeder, økonomi og fødekæderne i byggebranchen. Brugerne kan fx ikke vælge mellem et klimavenligt eller konventionelt bygget hospital, tilvælge en offentlig bæredygtig skole, der ikke tilfældigvis ligger meget tæt på hjemmet. Vi vælger heller ikke et klimavenligt rådhus fremfor et andet.

På de private boligmarkeder har brugerne eller køberne også meget snævre valgmuligheder og der er sjældent reelt bæredygtige ejendomme på markedet. Derfor opstår der byggefællesskaber, hvor mennesker selv tager initiativ til at udvikle og finansiere en boligbebyggelse, der stemmer overens med deres ønsker om mere balanceret levevis og skræddersyede løsninger, der sikrer, at boligfællesskabet hviler på et bæredygtigt fundament – både i tanken om opførelse og måden at bo og leve på. En tendens, der er voksende i Danmark og længe har eksisteret i Tyskland.

Vi kunne skabe langt mere bæredygtigt byggeri med ’co-creation’, hvor brugerne tages med på råd i udviklingsfasen og bygherren involverer slutbrugerne. Brugerne skal ikke nødvendigvis være med gennem hele processen, men skubbe til de valg, der har de tungeste konsekvenser for byggeriernes klimaregnskaber, og som bliver truffet på et tidligt tidspunkt i en beslutnings- og byggeproces. Det er i byggeriets tidlige faser, hvor de økonomiske rammer og de bærende visioner sættes, at beslutningerne om bæredygtighed i alle afgørende aspekter også bliver truffet. Vi, som arkitekter, giver liv til visionerne, udformer og designer arkitekturen og byrummene, men barren for bæredygtighed er allerede sat og bliver ikke reelt løftet videre i processen.

NORD har været heldige og i rollen som bygherrerådgiver haft mulighed for at påvirke nogle grundsætninger for projekter i den tidlige udvikling, hvor byggevisionerne bliver defineret.

description

Stejlepladsen af NORD Architects

Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt byggeri de næste 10 år?

Enderne i byggeriets fødekæde skal mødes – så slutbrugernes stærke ønsker om bæredygtighed ligger på bygherrers bord og er med til at definere og udforme programmerne. Det kunne sætte et nyt tempo på udviklingen af bæredygtigt byggeri.

 

Hvilken betydning har COVID-19 på bæredygtigt byggeri og arkitektur – nu og i fremtiden? Kommer vi til at bygge og designe anderledes i fremtiden?

En positiv effekt af COVID-19 er, at den skaber opmærksomhed på hvordan vi er sammen – og især hvordan vi er sammen med ældre mennesker, hvordan de behandles på plejehjem og hvordan de bliver inkluderet i samfundet. Det åbner for mange relevante betragtninger om hvordan vores sundheds- og plejebyggeri fungerer og om den menneskelige omsorg vi profilerer os på med baggrund i Danmarks velfærd. Arkitekturen, der understøtter den omsorg, eksisterer allerede som fx i de demenslandsbyer NORD har designet. Men der mangler en politisk vilje til at aktualisere den ny type sundheds- og plejebyggeri og give det momentum.

Hvad taler du om på Building Green og hvad håber du, deltagerne får ud af at høre dit indlæg?

Jeg fortæller om nogle af de projekter, hvor NORD har sat et bæredygtigt aftryk. Den fortælling kommer især til at handle om vores træbyggerier og de effekter som det har på klimabalancen.

Glæd dig til talken ‘Små tegnestuer med stor indflydelse’ på Main Stage d. 29 oktober kl. 13.00, når Morten Gregersen går på sammen med Kathrin Gimmel, JAJA Architects og Anders Lonka, ADEPT.

Topbillede: Brønshøj Sognecenter af Adam Mørk.

Flere historier
Niels Jakubiak Andersen deltager i debatten 'Byggeriets CO2-regnskab' på Building Green.
Byggebranchen bør ”Think big, start small and learn fast”