Anette Krarup arbejder med social bæredygtighed og er en del af debatten om hvordan vi skaber den socialt bæredygtige by på Building Green.

Vi skal udvikle byrum til mennesker og til alle aldre

Anette Krarup er direktør og stifter af ejendomsudviklingsselskabet Generous development, der arbejder med udvikling af ejendomme og byområder. De udvikler både boliger og erhverv med fokus på at byudvikling for at fungere bedst skal kunne rumme alle funktioner.

Anette Krarup deltager i online debatten ’Hvordan skaber vi den socialt bæredygtige by?’ på den digitale Building Green den 28.-29. oktober. Debatten er faciliteret af Byens Netværk, der har inviteret førende forskere og praktikere på området til en debat om, hvordan indretter vi byen, så den bliver ”for alle”. I dette indlæg kan du læse et interview med Anette Krarup.

Hvordan arbejder du og Generous development med bæredygtighed?

Vi har bæredygtighed som vores udgangspunkt i alt hvad vi laver. Ressourcemæssigt, socialt og æstetisk. Det vil sige, at det er det fundament, vi står på i forhold til alle vores projekter. Når det er sagt, så er vi også realistiske og ved, at man må prioritere, når man er i gang med processen. Ligeledes tager vi udgangspunkt i det enkelte steds/projekts verdensmål. Med det mener vi, at vi meget mere præcist kan arbejde med bæredygtighed i stedet for at tage favnen for fuld og håbe på, at man rammer ”så mange verdensmål og bæredygtighedsprincipper som muligt”. Vi ønsker at arbejde med bæredygtighed i øjenhøjde – nærværende og relevant og ikke som aflad eller fordi ”det skal man jo”.

Er der sket nok de sidste 10 år inden for bæredygtigt byggeri i dine øjne?

Nej, det synes jeg faktisk ikke. Det handler i min optik alt for meget om økonomi. Pengene styrer ofte, hvor grønt byggeriet bliver. Jeg tror, det bunder i uvidenhed og en snert af ”dovenskab”, fordi der er usikkerhed omkring bæredygtige løsninger. Og hvem tør være ”firstmover” og måske betale lærepenge? Jeg er af den overbevisning, at man ved en grundig programmering, hvor man har entrepriseerfaring med i et meget tidligt stadie, kan finde løsninger, der ikke nødvendigvis koster mere. Eller man kan prioritere og spare andre steder. Man frygter måske, at det kan gå ud over salgbarheden – men det tror jeg handler om at få kommunikeret sin vision bedre og ikke overlade det til den sædvanlige referenceramme.

Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt byggeri de næste 10 år?

Vi skal blive mere bevidste og frem for alt innovative i vores byggeri og tilgang som investor/bygherre/developer. Byggeriet må ikke blive ”et nødvendigt onde” for at tjene penge. Penge er en energi, der kan skabe gode eller dårlige ting. For de mange eller for de få. Vi kan ikke være bekendt at fokusere på den ensidige berigelse.

Vi skal gøre os bevidste om, hvorfor vi skal planlægge og bygge bæredygtigt. Og det behøver ikke være det store ”hvorfor”, men en bevidsthed på det plan, der passer den enkelte, så indsatsen bliver helhjertet og relevant.

Hvilken betydning har corona på bæredygtigt byggeri og arkitektur – nu og i fremtiden

Det tror jeg, at vi vil gøre i en eller anden forstand. Men jeg tænker også at corona ikke er den egentlige årsag, derimod tror jeg, at verden er ved at tage en drejning hen mod en ny tid. En tid, hvor alting ikke skal gå så hurtigt. At vi i fremtiden vil se langt større diversitet i boligformer, arbejdsformer og generel tilgang til, hvordan man kan leve sit liv. Deri ligger en bevægelse væk fra den materialistiske og kapitalistiske samfundsmodel og over mod en mere værdibaseret og human verdens sammenhæng, hvor vi alle er bevidste om, at vi lever på én jord, som vi skal være fælles om at passe på. Det kalder på innovative designere, og jeg glæder mig til at se hvad der kommer til at ske.

Hvordan skal vi indrette byrum det næste årti og skal mulige pandemier tænkes ind i byudviklingen?

Vi skal udvikle byrum til mennesker og til alle aldre – alders inklusive byrum. Jeg synes, at byrum ofte er for programmerede og for store og dermed kun henvender sig til enkelte målgrupper. Og det er de samme byrum, der bliver lavet mange steder. Jeg tror, vi skal tænke i diversitet og basere designet på små fællesskaber. Interessefællesskaber, der er relevante for præcis det sted, vi bygger. Nogle steder er til aktivitet og fysisk raske mennesker. Andre igen til eftertænksomhed eller den uformelle snak på neutral grund. Store og små byrum.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at arbejde mere hjemme end før – både fordi vi på den måde kan beskytte os, men også fordi virksomhederne kan se, de skaber mere ro for deres medarbejdere – og sparer penge. Det er registreret, at der i det store hele ikke produceres mindre, fordi man sidder hjemme. Som medarbejder bliver man mere effektiv, man sparer transporten (tid og penge) og kan være mere for sin familie.

Det betyder, vi skal arbejde med det tredje sted – mødet mellem hjem og arbejde – og måske skabe et mødested for dem, der har behov for at dele en printer eller en kaffemaskine. Små værksteder, hvor man sammen kan fikse sin cykel eller ordne delebilen – og ikke mindst få dækket det sociale behov.

Du deltager i debatten ’Hvordan skaber vi den socialt bæredygtige by?’ på Building Green København, hvorfor er det en vigtig debat?

Fordi social bæredygtighed er afgørende for, at man som menneske har overskud til at tage ansvar for miljøet. Vi skal skabe rum – inde og ude – hvor folk føler tryghed og kan lade op. Vi skal arbejde med stedsspecifikke bebyggelser i byerne, så folk genfinder stoltheden i det sted de bor og derigennem finde overskud til at fungere uden for hjemmet.

Det handler også om at påvirke folks adfærd. Vi er i mange sammenhænge styret af frygt – corona, trump, putin osv. Det vil sige, at vi skal arbejde meget med tryghed. Det kan vi helt sikkert gøre gennem planlægningen af vores byer – men der er også en stor og meget bredere indsats – der skal ske i forhold til at påvirke vores adfærd. Vi skal udvise større tillid til hinanden og være mere interesserede i, hvordan vi hver især har det.

Der er fællesskaber alle steder. I den opgang vi bor i for eksempel, men hvor ofte hører vi ikke, at man faktisk ikke aner, hvem der bor i opgangen. Hvis vi nu løftede hovedet fra vores telefoner og viste lidt interesse for hinanden, så tror jeg, vi er nået langt i forhold til social bæredygtighed.
Adfærd – mere tillid, tro på fremtiden og mere kærlighed – amen! 😉

Hvad håber du, deltagerne får ud af at høre/deltage i debatten?

Jeg håber, at vi alle kan lære noget af hinanden og blive inspireret til at gøre det bedste vi kan – sammen i fællesskab på alle planer. Jeg håber også, jeg kan være med til at give deltagerne troen på, at det batter noget – alt det vi gør, og at det er nødvendigt at udvise lidt mod.

Vil du høre om byudvikling og deltage i debatten om den socialt bæredygtige by med Anette Krarup?

Tilmeld dig den digitale streaming af Building Green den 28.-29. oktober og vær med i debatten.
Læs mere her på siden under Building Green KBH og tilmeld dig her.

Flere historier
Lene Espersen, Kaare Dybvad, Ida Auken og andre taler om klimalov på Building Green.
Politikere, praktikere og pionerer mødes til debat om klimalov på Building Green