Af Trine Møller Pedersen

Grisen bliver ikke federe af at blive vejet. Sådan udtrykker sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, det misforhold, der er mellem de teknologiske muligheder i registrering af energidata, og de reelle ændringer i energiforbrug, som disse nøgletal skaber i praksis.

Udfordringerne bliver klarlagt og fremtidens muligheder diskuteret af tre specialister:

– Vi skal debattere, hvordan vi undgår, at de professionelle bygningsejere tager nye teknologiske muligheder til sig for så at glemme det altafgørende: Nemlig analyse og handling. Der ligger guld gemt i energidata, forklarer Energiforum Danmarks Dorte Nørregaard Larsen.

Mere databaseret renovering

Morten Skov er chefingeniør i produktudviklingsafdelingen Kundeløsninger hos HOFOR, der er Danmarks største multiforsyningsselskab og blandt andet leverer varme for tre milliarder kroner årligt til de 10.000 største bygninger i forsyningsområdet København.

– Der er et betydeligt energispild i de helt store bygninger, hvilket er blevet tydeligt i kraft af de energidataregistreringer, som vi har indført og optimeret over godt ti år, fortæller Morten Skov og fortsætter:

– Der er rigtig mange varmecentraler, som kører ineffektivt. Vi kan også se, at der er et betydeligt overforbrug i nybyggeri, hvilket er skræmmende og skal forklares med, at anlæg ikke er dimensioneret korrekt, ikke har en hensigtsmæssig drift, eller man generelt ikke bruger teknologien korrekt. Helt nye bygninger kan have samme forbrug som en gammel bygning fra 1900-tallet, afslører energidata.

Forsyningsselskabet er opsøgende over for bygningsejerne og tilbyder forskellige produkter til at overvåge energidata. Og tendensen vil kun vokse:

– I fremtiden kan man for eksempel fejlsøge helt ned til den enkelte ventil og få fejlen rettet med det samme, hvilket vil erstatte årlige tjek. Herudover kan vi anvende ny teknologi til automatisk at analysere overforbrug og sende forslag til forbedringer direkte til bygningsejere og rådgivere, siger Morten Skov.

Billedtekst: Chefingeniør i HOFOR, Morten Skov ønsker mere såkaldt databaseret renovering, så man baserer projekter på fakta og ikke blot beregninger.

Energidata til rådighed på timebasis

Bjarne Dalgaard er teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen, hvor han blandt andet arbejder med at samle og analysere energidata.

– Da mange bygningsejere og lejere har ejendomme beliggende i flere forsyningsområder, er en af de store udfordringer at få data fra de fjernaflæste målere, men Bygningsstyrelsen er allerede langt med at indgå individuelle aftaler med de mere end 50 forsyningsselskaber som styrelsen har ejendomme beliggende i, forklarer Bjarne Dalgaard og tilføjer:

– Der er et stort behov for, at alle forsyningsselskaber, kan levere forbrugsdata efter en ensartet struktur helt ned på timebasis, så kunden kan følge sit eget forbrug for både bygningsmassen og den enkelte bygning.

I maj 2017 indførte Bygningsstyrelsen et nyt digitalt system til automatisk og løbende registrering af energiforbruget i de statslige kontorejendomme, hvor brugerne har adgang til eget forbrug.

– Valide data på timebasis kan anvendes på et strategisk niveau, men også til benchmarking, kortlægning opfølgning af energiindsatser samt at eftervise, at der udføres en effektiv drift, forklarer Bjarne Dalgaard.

Kunstig intelligens vil gøre energidata mere brugbar

Rasmus Gorm Pedersen er partner og CEO i Vitani Energy Systems, der leverer løsninger, som optimerer energiforbrug ved hjælp af energidata. Han forklarer, at det nye i energimåling, sammenlignet med traditionelle målinger, er, at man ikke kun måler, hvor mange kW man eksempelvis bruger, men hvad de enkelte dele i energisystemet bruger energien til.

– Konkret kan man via energidata bede de ansatte i et supermarked om at vente med at tænde alt lyset indtil butikken åbner for kunder eller lægge låg på kølemontre om natten, ligesom man kan bede om at få computere slukket, når kontoret lukker. Men man kan kun vide, hvor man skal sætte ind, når man bruger sine energidata til at finde de tidspunkter og de elementer, hvor energiforbruget er højt uden en naturlig årsag, forklarer Rasmus Gorm Pedersen.

Han er sikker på, at energidata vil få en enorm betydning i fremtiden. Især fordi brugen af kunstig intelligens kun vil stige og løbende fjerne en stor del af behovet for omkostningstungt drift- og analysearbejde.

– Man kan kalde det en digital varmemester, som forudser morgendagens behov via vejrdata, og eksempelvis varmer bygningen op til 30 grader, når det er billigst i nattetimerne for at medarbejderne kan møde ind til behagelige 21 grader.