Niels Bjørn er urbanist og arbejder med formidling af det fysiske miljø og leverer specialiseret, bystrategisk rådgivning til kommuner, boligorganisationer og kommercielle bygherrer.
På Building Green den 28.-29. oktober deltager Niels Bjørn i en debat faciliteret af Byens Netværk omkring, hvordan vi skaber den socialt bæredygtige by. I dette indlæg kan du læse et interview med Niels Bjørn.
Hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg arbejder med den sociale dimension af bæredygtighed i byudvikling og har gjort det i over ti år.
Jeg er selvstændig rådgiver for kommuner, boligorganisationer og private developere. Jeg rådgiver i, hvordan de opfører/omdanner byggeri på måder, der understøtter individets livskvalitet og sociale værdier som tryghed, tillid, tolerance osv.
Jeg er optaget af såvel processer og organisering i byudviklingsprojekter, som af konkret design. Eksempelvis nørder jeg meget i forskning og undersøgelser, der viser, hvordan vi som mennesker påvirkes følelsesmæssigt, sansemæssigt og adfærdsmæssigt af det byggede miljø. Jeg har en baggrund som forsker, og jeg synes, der laves meget god forskning. Så jeg ser det også som min rolle at oversætte forskningen ind i praksis.
Er der sket nok de sidste 10 år inden for bæredygtigt byggeri i dine øjne?
Det går den rigtige vej, men der er absolut ikke sket nok. For ti år siden lignede folk i branchen spørgsmålstegn i hovederne, når jeg nævnte social bæredygtighed. I dag ved alle, at det er noget, de bør forholde sig til – selv om det stadig er få, som reelt har ret meget viden om, hvad social bæredygtighed er. Det er der i øvrigt heller ikke konsensus om.
Lige nu er vi i en tid, hvor der er uro og uenighed om den sociale dimension af bæredygtigheden. Jeg mærker i den grad, at der ikke er faglig konsensus om, hvad social bæredygtighed betyder. Og håber snart, der er forskere, som hjælper med at fastlægge begrebet. I dag er det alt for “gratis” at bruge begrebet. Hvis vi sammenligner med miljømæssig bæredygtighed, er der forholdsvis klare definitioner, som gør, at man kan efterprøve, om et materiale og en bygning er miljømæssigt bæredygtig. Det samme er ikke tilfældet med den sociale dimension.
Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt byggeri de næste 10 år?
Økonomien skal træde ned fra positionen som den afgørende faktor i (stort set) ethvert nyt projekt. Selv der, hvor man siger, man arbejder med flere bundlinjer, er det reelt økonomien, som bestemmer. I dag er byggeriet genstand for økonomiske spekulanter. Det betyder, at der i dag er førende aktører i branchen, som kun er der for at optimere økonomiske indsatser for aktionærer og andre investorer. Det presser bæredygtigheden. Vi kan reelt ikke opnå bæredygtighed inden for byggeriet, før vi accepterer, at vi ikke skal tjene kæmpe summer på byggeriet. Vi kan godt tjene penge stadigvæk; vi skal bare nedsætte profitkravene og så kan vi bygge ordentligt og på samfundsmæssigt bæredygtige måder.
Hvilken betydning har corona på bæredygtigt byggeri og arkitektur – nu og i fremtiden? Kommer vi til at bygge og designe anderledes i fremtiden?
Byudvikling er langsomt. Vi kan ikke ændre praksis for så langsomme processer på grund af en sygdom.
Men vi skal lære af det. Til at begynde med troede vi, at det var tætheden i byerne, som var problemet i forhold til smitterisiko. Nu ved vi, at det i langt højere grad er segregeret, og at smitten sker i fattige områder. Det bekræfter mig i, at det fortsat er en god idé at arbejde hen imod den socialt blandede by og undgå store områder, hvor vi stuver fattige mennesker sammen, som det reelt er tilfældet med de socialt udsatte områder.
Du deltager i debatten ’Hvordan skaber vi den socialt bæredygtige by?’ på Building Green København, hvorfor er det en vigtig debat?
Vi skal til at forstå, at social bæredygtighed har en dimension, som handler om dig og mig og enhver. Det handler om at sørge for, at byen er god at bo i, færdes i, arbejde i og besøge. At den giver os som mennesker muligheder for at udfolde os selv, og at vi undgår, at byen bliver et totalitært system. Jeg er ret optaget af mindretalsproblemstillinger. Vi tror måske, at vi udvikler byen til alle. Men der er mennesker og grupper, som føler sig ekskluderet fra det “alle”-begreb. Er det reelt den hvide, heteronormative middelklasse, som vi udvikler byerne til og for?
Jeg håber, at vi med debatten kan skubbe på de spørgsmål.
Vil du høre mere om social bæredygtighed fra Niels Bjørn?
Tilmeld dig streamingen af Building Green den 28.-29. oktober og vær med i debatten.
Læs mere her og tilmeld dig her.