Grøn bæredygtighed ikke må ske på bekostning af social bæredygtighed

Johanne Mose Enwistle skulle have været en del af panelet til debatten ’I fremtiden er bæredygtighed altid både grøn, social og økonomisk’ på Building Green Aarhus 2020, som desværre blev aflyst på grund af coronavirus.
 
I debatten ville panelet have præsenteret konkrete redskaber og eksempler fra både forskning og byggebranchen på hvorfor og hvordan de forskellige dagsordner inden for bæredygtigt byggeri skal samtænkes i praksis. 
 
Johanne Mose Enwistle er dokumentationschef i AART architects, hvor hun arbejder for at dokumentere arkitekturens sociale og økonomiske effekt. I det her indlæg kan du læse et interview med Johanne, der blev lavet inden aflysningen af Building Green.
 

Hvordan arbejder du og AART med bæredygtighed?

Når vi i AART arbejder med bæredygtighed, forsøger vi altid at fokusere både på social, økonomisk og grøn bæredygtighed, da vi mener, at de tre går uløseligt hånd i hånd. En bygning, der på skrivebordet er grøn bæredygtig, er jo ikke bæredygtig, hvis den ikke understøtter bæredygtig adfærd i praksis eller hvis den slet ikke bliver brugt, fordi den ikke er attraktiv for brugerne.
 

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

Udfordringer:

  • At byggerier kan være bæredygtige i teorien og på skrivebordet uden at være det i praksis, fordi man i designfasen glemmer de mennesker der skal bo, arbejde og leve i dem. Det kan have den konsekvens, at bygninger bruges helt anderledes end det var tiltænkt og at de bæredygtige potentialer aldrig opfyldes.
  • At afgørende beslutninger i designfasen påvirkes af en kortsigtet og snæver betragtning om anlægsøkonomi, fremfor en langsigtet og bred betragtning om, hvordan byggerier kan bidrage til både social og økonomisk værdiskabelse for mange forskellige aktører.

Muligheder:

  • Tænk mennesker og deres brug af bygninger i praksis ind i design og projekteringsfasen – kræver dyb viden om, hvordan mennesker bruger eksisterende byggerier.
  • Udnyt potentialerne i det byggede miljø for fysisk nudging til bæredygtig adfærd – både social og miljømæssig bæredygtighed.
  • Stil krav til langsigtet/bred social, miljømæssig og samfundsøkonomiske værdiskabelse i projekter

 

Hvilke tendenser inden for bæredygtigt byggeri vil vi se i det næste årti?

Byggerier, der understøtter fællesskab, som modsvar til ensomhed.

Byggerier, der understøtter deleøkonomi og ændrede behov i forhold til at eje vs. have brugsret/adgang til.
 

Har du og AART fokus på fremtidens bruger/beboer i jeres projekter?

Vi genbesøger vores byggerier, undersøger hvordan de bruges i praksis og dokumenterer den værdiskabelse, som det byggede miljø bidrager til – både ift. social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
 

Du deltager i en debat på Building Green Aarhus. Hvad vil du tale om, og hvad håber du, deltagerne får ud af at høre debatten?

Jeg taler om, hvordan det byggede miljø på én og samme tid kan, skal og bør understøtte både social og grøn bæredygtighed. Jeg kommer med konkrete eksempler på arkitektoniske løsninger, der netop understøtter de forskellige former for bæredygtighed. Jeg hejser flaget for, at et nødvendigt fokus på grøn bæredygtighed ikke må ske på bekostning af social bæredygtighed. Både fordi vi risikerer, at byggeriet derved på længere sigt ikke er grønt bæredygtigt, men også fordi social bæredygtighed er et mål i sig selv.

Jeg håber, at deltagerne bliver inspireret til at arbejde holistisk med bæredygtighed og derved ikke går på kompromis med den sociale bæredygtighed i bestræbelserne på at opnå grøn bæredygtighed.

Vi skal gå skridtet videre og gennemføre bæredygtigt byggeri

Nina Koch-Ørvad skulle have været ordstyrer på Central Stage til Building Green Aarhus den 25.-26. marts, der desværre blev aflyst på grund af coronavirus. Nina Koch-Ørvad er Seniorprojektleder hos Værdibyg, der arbejder med anbefalinger og værktøjer til værdiskabende byggeprocesser. I dette indlæg kan du læse et interview med Nina om bæredygtigt byggeri.
 

Hvordan arbejder du og din virksomhed med bæredygtighed?

I Værdibyg adresserer vi de udfordringer i byggeprocessen, som den enkelte part ikke kan løse alene. Det gælder i høj grad bæredygtighed – ingen aktør i byggeriet kan løfte den bæredygtige dagsorden alene. Det kræver samarbejde, videndeling, god planlægning, ambitiøs kravstillelse, risikovillighed og meget meget mere. De og flere emner forsøger vi at tage fat på gennem vores vejledninger, hvor vi videreformidler erfarne praktikeres gode råd og anbefalinger til, hvordan der kan skabes en mere bæredygtig byggeproces på tværs af fag og faser.
 

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

Jeg tror, vi skal bevæge os fra produkt- til procesfokus. Vi har i branchen i lang tid diskuteret bæredygtige løsninger, teknologier og færdige bygninger. Fokus har meget været at ”få folk med på vognen”, altså få vist de gode eksempler på, at bæredygtigt byggeri er arkitektonisk smukt, funktionelt og rentabelt. Nu er der behov for at gå skridtet videre og fokusere på, hvordan vi så gennemfører et bæredygtigt byggeri. Der er mange, der gerne vil bidrage til bæredygtigt byggeri, men som synes det er svært. Hvilke processer skal der til – hvordan adskiller de sig fra det, ”vi plejer at gøre” – hvilke steder i byggeriets udvikling fra idé til færdigt byggeri er det særligt svært at bibeholde de høje, bæredygtige ambitioner? Og hvordan kan vi gøre det bedre?
 

Hvilke tendenser inden for bæredygtigt byggeri vil vi se i det næste årti?

Jeg tror, at det er afgørende for det bæredygtige byggeris fremtid, at vi fremover sætter fokus på, hvordan byggeriets organisering, roller og processer i højere grad kan understøtte et bæredygtigt byggeri. Vi har alle de teknologier, der er brug for – de står allerede på hylderne, men vi skal finde ud af, hvordan vi får dem fra hylderne og ud i de færdige byggerier. Der kan være meget længere vej, end man tror, for byggebranchen er en fasttømret størrelse, der ikke bare ændrer gængs praksis fra den ene dag til den anden. Nye materialer, certificering osv. kan være gode løsninger, men hvis de ikke bliver efterspurgt af bygherren, tænkt ind i byggeriet under projektering, udført korrekt og anvendt som de er tiltænkt, så udnytter vi slet ikke de bæredygtige potentialer, der er.

Byrumssikring med Gamma sikkerhedsbænk fra Thors Design

Hos Thors Design håndlaves bæredygtige møbler og indretninger af upcyclet maritimt patineret bolværk, som virsomheden henter op fra de gamle danske færgelejer. De danske designs er unikke, det genanvendte træ er unikt, og dine ønsker og behov er også unikke. Derfor tilpasser Thors Design altid møbler og mål, så de passer til lige netop dit hjem, din virksomhed, din restaurant eller andet.
 

Æstetisk sikkerhed med Gamma plinten

Thors Gamma plint laves af bolværk fra de danske havne og leveres med pudset overflade. Thors Gamma kan bruges både inde og ude og er en solid og robust bænk. Til indendørsbrug kan bænken leveres med små hjul.
 
Teknologisk Institut har beregnet Gamma og godkendt den til at kunne modstå et tryk på 25 ton (se datablad med beregning). Det betyder, at Thors Design kan anbefale Gamma som en permanent, multifunktionel byrumssikring, der også kan anvendes som bænk. Der er både praktiske og æstetiske fordele ved Gamma som sikkerhedsbænk i et byrum. De praktiske fordele er bænkens oplagte funktion som terrorsikring. Teknologisk Instituts beregning beviser bænkens evne til at modstå en høj skubbebelastning.
 
Særligt er det værd at nævne de æstetiske fordele ved at anvende Gamma sikkerhedsbænk som byrumssikring. Gamma er produceret i azobétræ, der har sin oprindelse i Afrika.
 
Sikkerhedsbænken har fra start en mørkebrun farve, men hvis den placeres i et udendørs miljø, vil den med tiden få en lysegrå farve, og i højere grad gå i ét med sine omgivelser. Denne egenskab mener Thors Design er en fordel, da borgere, med den rette placering af bænken, ikke ville være begrænsede i at kunne bevæge sig frit rundt.
 

Se de danske designs til efteråret

Thors Design har i mange år været en fast del af Building Green – både i Aarhus og København. Vi bruger møblerne til at indrette de forskellige venues og skabe rum for netværk såvel som ro. I år skulle Thors Design have fyldt caféen på Building Green Aarhus 2020, men møblerne må desværre vente til at blive brugt i efteråret, men vi måtte desværre aflyse eventen på grund af coronavirus. Thors Design og Building Green glæder sig til at vise de æstetiske møbler frem til efterårets afholdelser i 2020 og i 2021. Se næste Building Green event her.

Data is both a challenge and opportunity within sustainable construction

SundaHus skulle have stået for debatten “Conscious choices – Undesirable chemicals in construction materials and how to effectively reduce and keep track of them” på Building Green Aarhus i marts 2020, som desværre blev aflyst på grund af coronavirus. Building Green Aarhus vender tilbage i 2021. I dette indlæg kan du læse et interview med Jan Boström, CTO i SundaHus, som blev lavet inden aflysningen. 
 

How does SundaHus work with sustainability?

With SundaHus Material Data, SundaHus make it easy for anyone involved in a construction project to find out if the product they plan to use complies with the project’s specific environmental requirements. It does not matter if those requirements are standard ones stipulated by a green building certification scheme, or if they are unique to that specific project. We also make it easy to handle deviations and create the product logbook that some of those schemes, or maybe just a foresighted building owner, requires. SundaHus believes that by making conscious product choices easy, not requiring special knowledge or a lot of time, we lower the threshold for them to happen. As a result, SundaHus also makes it possible for building owners and other stakeholders to raise their environmental requirements. Since it is now possible to live up to them within normal budget and time constraints.
 

What challenges and opportunities does SundaHus face in sustainable construction?

Data! Even though there are other challenges, data tends to pop up and it is both a challenge and an opportunity. Regardless of what you want to do when it comes to sustainability and circularity within the construction sector: When you try to scale it up, access or lack of access to relevant data is very often the difference between success and failure. If you want to lower your CO₂ footprint, you need LCA data, preferably product specific. If you want to make sure you avoid hazardous chemicals in your building, both to improve the indoor environment but also to reduce risks and prepare for construction product reuse in a more circular future, you need the content information. A material passport if you like. It is not acceptable that it might take many hours to first dig that information up and then assess it for a single product. A building consists of thousands of products, so if this is going to scale and become the standard way of doing things, we need to have the data easily accessible in a structured way, enabling automatic decision support and aggregation.
 
On the other hand, we have spent a lot of time to manually gather and structure data for over 190,000 articles, which puts us in a unique position to deliver our services in a cost-efficient way. This is of course an opportunity for us, but in the long run, manually typing data for thousands of products into our, or any other, system is not sustainable.
 

What sustainable choices and dilemmas in construction are we facing right now? And how do we solve them?

The built environment is responsible for a significant part of Europe’s resource consumption, use of hazardous chemicals and greenhouse gas emissions. At the same time, the build environment is crucial for our society and everyday life, i.e. we will not stop building things. To me, that is a great opportunity, since I am convinced that we can improve the way we build things so that we use less hazardous chemicals and reduce the material consumption as well as the greenhouse gas emissions. If we do that in such a large industry, we will make a huge positive impact on a global scale.
 
The good news is that we already have a lot of knowledge about how to do this, and there is a lot of promising research and development taking place. As an example, I have been deeply involved in the EU funded project Buildings As Material Banks, a.k.a. BAMB, where we have shown that buildings can be designed in a more flexible way, allowing them to be easily adopted to changing demands without them, or the materials removed, losing value. However, the challenge we are now facing as an industry is the transition from theories, pilots and high-profile demonstration projects to business as usual. Don’t get me wrong, all those other things are good and necessary as first steps, but we must also take the next steps. We must make these solutions commercially viable by cutting away unnecessary overhead and streamline all those small decisions that are needed all through the process to really make it happen. Here I believe digitalization can play a central part. It is not the solution, but it is a necessary enabler for the solution.
 

SundaHus is behind the debate “Conscious choices – Undesirable chemicals in construction materials and how to effectively reduce and keep track of them”, why do you see it as an important debate?

Everyone that has been in the construction industry for a while know about asbestos. We also know that the problem has been identified and, except for all those places old asbestos might show up, is now handled. What is not equally well known is that there still is a real problem with undesirable chemicals in construction materials. It is a problem here and now, but it is also hampering the future reuse of products and materials. We will discuss both aspects.
 
But this session is not just about the problem, it is even more about what we can do about it. How does the different green building certification schemes help? What is SundaHus’ experience from using our system for conscious product choices and logging in over 5,000 real-world construction projects in Sweden? What can we do today and what is needed to do it even better tomorrow?
 
I think this, both the problems and the solutions, are important to discuss, since it is much more cost-efficient to do it right to start with then to try to fix it afterwards.
 
Last, but not least, I hope to learn more from the participants on what specific challenges and opportunities they see when it comes conscious material choices.
 

Dokumentation af byggematerialers tekniske egenskaber


Skrevet af ETA-Danmark

Der er ingen i byggebranchen, der længere er i tvivl om, at bæredygtighed er kommet for at blive. Det gælder materialer, processer og det færdige byggeri.
 
Men netop når vi kigger på det færdige byggeri – hvordan kan vi så sikre os, at de bæredygtige materialer og løsninger, der er benyttet, rent faktisk også er egnede til anvendelsen? Hvordan sikrer vi, at dokumentationen er i orden? Og at de bæredygtige materialer også bidrager til et byggeri, der lever op til Bygningsreglementets krav?
 

CE-mærket er ikke en godkendelse

Hos ETA-Danmark hører vi ofte i forbindelse med traditionelle byggevarer, at de jo var CE-mærkede, og at de derfor var godkendt til anvendelsen.
 
Det er desværre ikke korrekt. CE-mærket er udelukkende en produktdeklaration, der fortæller, hvad byggevaren/løsningen kan – men ikke om det kan blive brugt i et dansk byggeri. For her skal byggevaren leve op til Bygningsreglementets krav, og det tager CE-mærket ikke hensyn til. Så CE-mærket er ikke en godkendelse og er i sig selv ikke dokumentation nok til, at byggevaren lovligt kan benyttes i dansk byggeri.
 

Du kan få en national godkendelse – også til bæredygtige byggevarer

Kravene i Bygningsreglementet er obligatoriske, men producenterne bestemmer selv, hvordan de vil dokumentere, at deres byggevarer overholder kravene. ETA-Danmark udsteder nationale godkendelser, som kan hjælpe producenter eller leverandører med at dokumentere, at deres byggevarer – også de bæredygtige og innovative – lovligt må anvendes i Danmark. Det sker i form af MK-godkendelser for Materialer og Konstruktioner, VA-godkendelser for Vand- og Afløbsmateriel samt en Teknisk Godkendelse til Anvendelsen (TGA). En TGA er er en videreudvikling af MK-godkendelsen og er beregnet til at beskrive et byggesystems samlede performance, hvorimod MK-godkendelsen typisk vil indeholde informationer om én enkelt egenskab f.eks. brand, lydisolering eller vandtæthed.
 
Godkendelserne tager udgangspunkt i Bygningsreglementet og det, vi i Danmark betegner som ’Alment Teknisk Fælleseje’. Det vil sige SBI-anvisninger, BYG-ERFA-blade, normer, branchevejledninger m.m. Alt sammen dokumenter, som gennem vidensopsamling af best-practice gennem mange år, har til formål at minimere byggeskader.
 

Lever byggevaren op til dansk byggeskik?

Når ETA-Danmark skal godkende en ny byggevare, går vi i dialog med producent og eksperter fra f.eks. Teknologisk Institut, DBI eller BUILD (SBI) for at vurdere, hvilke egenskaber der er relevante, hvordan de skal testes, bedømmes, og om byggevaren er egnet til anvendelsen. Alle vurderingskriterier er således udfærdiget ud fra et indgående kendskab til Bygningsreglementet og det almene tekniske fælleseje.
 
Når byggevaren er godkendt, baseres godkendelsen på løbende 3. parts kontrol, da det er et lovkrav at holde sin dokumentation opdateret. Erfaringsmæssigt får mange virksomheder ikke gjort dette, selvom de med tiden laver små ændringer ved byggevaren. ETA-Danmarks godkendelser er alle betinget af en løbende kontrol af, at byggevaren er i overensstemmelse med godkendelsen. Derudover er godkendelsen gældende for tre år for at sikre, at vi også ved fornyelse af en godkendelse forholder os til byggevarens egenskaber.
 
Derfor er en national godkendelse et godt sted at starte, hvis du vil være sikker på samt have dokumentation for, at din byggevare lovligt kan anvendes i dansk byggeri, at den er egnet til anvendelsen og lever op til danske krav til god byggeskik.
 

Building Green Aarhus: Dokumentation af byggematerialers tekniske egenskaber

ETA-Danmarks indlæg på Building Green Aarhus skulle have omhandlet, hvordan vi kommer i mål med de ambitiøse klimamål og hvilken rolle dokumentation spiller heri. “Det er altid vigtigt at have dokumentationen i orden – især når nye, innovative byggematerialer markedsføres i en ellers konservativ byggebranche. Én mulighed er en Teknisk Godkendelse til Anvendelsen, som dokumenterer de egenskaber, produkterne til det bæredygtige byggeri har, holdt op mod de krav, der findes i Bygningsreglementet.” Til indlægget skulle to godkendelsesindehavere, Peter Skjeldborg Olafsen, CEO, Outercore ApS og Tina Snedker Kristensen, marketing- og kommunikationschef, Troldtekt A/S, tale om dokumentationsbehov og være modereret af Pia Ohrt Thomsen, konsulent, ETA-Danmark. Desværre blev hverken indlægget eller Building Green Aarhus afholdt i 2020 grundet COVID-19.
 
Skulle du også have deltaget på Building Green Aarhus 2020? Hold øje med vores nyhedsside, hvor du løbende kan læse om nogle af de indlæg, der skulle have været.

Du kan se frem mod efteråret og 2021 og læse om de andre afholdelser af Building Green her.
 

Renoveringer skal lade snavset og minderne stå

Den spanske arkitekt Ricardo Flores har succes med at renovere gamle bygninger og lade snavset og forfaldet stå. Vi må ikke gøre for meget rent, så forsvinder minderne og historierne, der definerer os som mennesker, siger arkitekten, der skulle have været en af hovedtalerne på Building Green i Aarhus den 25.-26. april. 
 
Over halvdelen af vores bygninger skal renoveres frem mod 2050. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse. I Danmark handler mange renoveringsprojekter om at skabe en ny identitet med nye materialer og ny arkitektur. Men i Spanien har arkitekten Ricardo Flores succes med at gå en helt anden vej. Her sætter det gamle retningen for det nye. Det har givet hans tegnestue Flores & Prats international opmærksomhed.
 
– Vi gør ikke hovedrent. Vi lader så meget stå som vi kan, så den gamle bygning kommer til udtryk og bringer minderne frem. Jeg vil gerne skabe arkitektur, der bringer minderne frem og tager dig tilbage til din barndom og din mormors kødgryder. På den måde bevarer vi historien om vores samfund. Hvordan vi kom til, hvor vi er i dag, lyder det fra Ricardo Flores.
 

Minderne består i det nye

Tegnestuen Flores & Prats har for nylig omdannet en gammel arbejderforenings lokaler i Barcelona til et poetisk teater kaldet Sala Beckett. Stedet er åben for studerende og professorer i løbet af dagen og har forestillinger om aftenen. Bygningen var i en meget slem forfatning, da renoveringen begyndte, men i stedet for at rense fuldstændig ned og begynde forfra, besluttede Ricardo Flores og Eva Prat sig for at bygge videre på minderne i bygningen. På den måde blev teateret også en hyldest til det gamle arbejderkvarter.
 
– Vi kommer ikke med et stort ego. Vi tror på, at det bedste resultat kommer fra en dialog mellem bygning, arkitekt og bygherre. Ingen af de tre instanser må få for stor indflydelse. Det handler om at skabe en balance og give fortiden plads til at eksistere i nutiden, siger Ricardo Flores.
 

Fortiden i nutiden

Fortidens plads i nutiden var også et af temaerne på Building Green i Aarhus, hvor brug og smid væk-kulturen er til heftig debat. Kan vi med fordel genoplive gamle traditioner for at få en mere bæredygtig arkitektur? For Ricardo Flores er der ingen tvivl om, at vi har meget at lære fra generationerne før os:
 
– Jeg kan godt lide den intuitive bæredygtighed i ældre byggeri, hvor brugerne har kontrollen fremfor et ventilationsanlæg. I gamle dage gik man ikke over åen efter vand. Du brugte ikke materialer langvejs fra, men lokale materialer der var tilgængelige i nærheden af byggepladsen. Sådanne dyder prøver vi at genoplive. Vi arbejder ikke med importerede materialer. Det kræver mere arbejdskraft, men det giver så meget mere mening både kulturelt og miljømæssigt, slutter Ricardo Flores.

Building Green Aarhus aflyses desværre på grund af coronavirus


Som en del af de danske myndigheders forebyggelse af spredningen af coronavirus (COVID-19) har myndighederne den 6. marts anbefalet at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere i marts måned. Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger og støtter op om at stoppe spredningen på bedste vis.
 
Derfor er vi desværre i denne force majeure-situation nødsaget til at aflyse Building Green Aarhus den 25. og 26. marts.
 
Vores deltageres, udstilleres og medarbejderes sikkerhed er altid første prioritet for os. Vi er rigtig kede af aflysningen, og vi ved, at rigtig mange har set frem til at deltage og har lagt meget tid og arbejde i eventen.
 
Building Green Aarhus kommer tilbage i 2021, og vi lægger nu alle deres kræfter i eventen i Hamborg i juni og i München og København i oktober, der afholdes som planlagt.

Ordstyrer Rie Øhlenschlægers syn på bæredygtigt byggeri


På Building Green Aarhus 2020 skulle Rie Øhlenschlæger have været ordstyrer og holde snor i de mange talere og debatter om bæredygtigt byggeri og arkitektur. Desværre blev eventen aflyst på grund af coronavirus. 
 
Rie Øhlenschlæger er arkitekt MAA og indehaver af AplusB, og i dette indlæg kan du læse et interview med Rie omkring bæredygtigt byggeri, som vi lavede inden aflysningen.
 

Hvordan arbejder du og AplusB med bæredygtighed?

Mit firma AplusB arbejder som rådgiver blandt andet for almene boligorganisationer med udvikling af strategier og målsætninger for bæredygtig udvikling og integrering af SDG’erne. Vi arbejder også med udvikling og bedømmelse af totalentreprisekonkurrencer med fokus på optimering af arkitektonisk og bæredygtig kvalitet.
 

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

Udfordringerne er konservatisme i byggesektoren og blandt offentlige og private bygherrer, og en forståelig skepsis overfor nye teknikker og materialer sinker udviklingen af det mere bæredygtige byggeri. Men byggesektoren kan, hvis den vil – og hvis rammebetingelserne støtter udviklingen – i høj grad være med til at fremme den grønne omstilling.
 

Hvilke bæredygtige valg og dilemmaer inden for byggeriet står vi overfor lige nu?

Vi står overfor at beslutte, at vi har brug for mindre areal, at vi nok slet ikke skal bygge så meget, men hellere optimere det vi har, at vi er i direkte modstrid med et evigt ønske om vækst i produktion. En omlægning af vores skattesystem så miljøbelastning/ressourceforbrug i højere grad beskattes er en af flere veje frem.
 

Hvilke tendenser inden for bæredygtigt byggeri vil vi se i det næste årti?

– Mindre private boliger og mere fællesareal
– Stigende efterspørgsel på bofællesskaber/kollektiver mm
– Mere blandede funktioner for bedre udnyttelse af arealer
– Fokus bliver stadig større på sunde materialer med mindst mulig CO2- og miljøbelastning
– Certificering vil blive meget udbredt, hvis det bliver billigere at certificere via for eksempel DGNB
 

Har du og AplusB fokus på fremtidens bruger/beboer i jeres projekter? 

AplusB arbejder med Cirkulær Økonomi både i forhold til anlæg og drift – og blandt brugerne som er interesserede i bæredygtighed. Men udviklingen hæmmes af manglende fokus på bæredygtig skatte- og afgiftspolitik.
 

Kan vi finde inspiration i ”gode gamle” byggeløsninger til fremtidens bæredygtige byggeri – og hvordan?

Der kan findes megen inspiration i tidligere perioders mindre arealforbrug – og dermed mindre ressourceforbrug. Enkle og lokale materialer som i ”gamle dage” men brugt nutidigt. Kompositløsninger forkastes og det 20 århundredes begejstring for beton som byggemateriale vil ændres til en holdning, hvor vi kun bruger beton, der hvor andre løsninger ikke er mulige: For eksempel vil vi ikke acceptere facadeelementer af beton.
 

Vil vi se en tendens med flere renoveringer, hvor gammel arkitektonisk værdi bevares?

Vi bliver mere og mere opmærksomme på at uden kontakt til historien kan vi ikke skabe fremtiden. Vi vil transformere/renovere og bevare historiens spor – også for at spare på ressourcerne. For eksempel er det tåbeligt at rive 3000-4000 almene etageboliger ned, når vi samtidig mangler boliger!
 

Hvilke udfordringer er der pt. med manglende data og målinger på byggematerialer?

Vi har brug for materialedeklareringer som standard og at de kommunikeres på en enkel måde så andre end ingeniører forstår dem.

Hvordan kan dansk byggeri bidrage til bæredygtig skovdrift i troperne?


FSC Danmark skulle have stået bag debatten ‘Hvordan kan dansk byggeri bidrage til bæredygtig skovdrift i troperne?’ på GoGreen-scenen på Building Green Aarhus den 26. marts kl. 10. Desværre blev vi nødt til at aflyse eventen på grund af coronavirus. I debatten ville FSC Danmark og en række aktører fra den danske byggebranche diskutere, hvad der skal til for at øge brugen af bæredygtigt tropisk træ i Danmark, og hvordan valg af tropisk træ i dansk byggeri kan skabe en positiv udvikling i troperne.
 
I dette indlæg kan du læse et interview med Morten Brodde, der er rådgiver og Relation Manager i FSC Danmark, som vi lavede inden aflysningen.
 

Hvordan arbejder FSC med bæredygtighed?

Som det danske kontor for FSC-mærket arbejder vi med at udbrede en bæredygtig indkøbspraksis, når det gælder valg af træ og træprodukter og produkternes oprindelse. FSC-mærket sikrer, at træ og træfibre er fra bæredygtigt drevne skove og andre ansvarlige kilder som eksempelvis genbrug. Vi arbejder både med NGO’er, politiske beslutningstagere, offentlige indkøbere, virksomheder og private forbrugere på tværs af de mange sektorer, der bruger træ og papir.
 

Hvilke udfordringer og muligheder ser FSC inden for bæredygtigt byggeri?

Når det gælder træ, er der rigtig mange muligheder for at sikre sig, at træ og træfibre i byggematerialer har en ansvarlig oprindelse. Det er der, fordi vi i dag har et hav af leverandører af FSC-certificerede byggematerialer med flere og flere certificerede produkter på hylderne. Det er altså nemt for de udførende, arkitekter og rådgivere og bygherrer at vælge bæredygtige træprodukter. Også når det gælder produkter som papirisolering og træfiberisolering, som også fås FSC-mærket. Med certificerede byggematerialer giver byggeriet også et betydeligt bidrag til en del af FN’s mål for bæredygtig udvikling, så også her har vi store muligheder gennem dokumenterbart bæredygtigt træ. Selvom markedet for certificerede byggematerialer er stort, må det ikke blive en sovepude. For at sikre at træ i bygge-, anlægs- og renoveringsprojekter er ansvarligt fældet, så skal bygherrer og rådgivere huske at stille krav om certificerede byggematerialer.
 

Hvilke bæredygtige valg og dilemmaer inden for byggeriet står vi overfor lige nu?

I takt med at vi bygger mere i træ og bruger træ i det hele taget, så skal vi huske at sikre, at træet, vi bruger, har en bæredygtig oprindelse – eksempelvis via FSC-certificerede byggematerialer. Der er en tendens til at tænke, at træ er bæredygtigt, fordi det er træ, og den gryde må vi ikke falde i. Træ er heller ikke bæredygtigt, alene fordi man genplanter. Træ er et fornybart materiale med en række super gode egenskaber, også når det gælder klima og C02, det er klart. Men når vi bruger træ, så har vi et ansvar for, at der er ordentlige sociale, økonomiske og miljømæssige forhold i skoven, uanset hvor træet kommer fra. Og vi skal kunne dokumentere det. Her er certificeringsordninger som FSC en af måderne at gøre det på.
 

FSC står bag debatten ”Hvordan kan dansk byggeri bidrage til bæredygtig skovdrift i troperne?” på Building Green Aarhus 2020, hvorfor ser I det som en vigtig debat?

Vi mener, at dansk byggeri har en enestående mulighed for at give skovejere i de tropiske områder et vigtigt incitament til at bevare deres skove og drive dem bæredygtigt. Alternativet kender vi alt for godt gennem omlægning til produktion af sojabønner, kvæg, palmeolie eller andre ikke-skovrelaterede formål. Samtidig er der stadig myter omkring brug af tropisk træ, som vi gerne vil udfordre. Med skovbrandene i tv er emnet højaktuelt, og derfor har vi valgt at samle en række kompetente folk, der har erfaring med brug og import af tropisk træ og forvaltning af jord i troperne.
 

Hvad håber I, deltagerne får ud af at høre/deltage i debatten?

Vi håber, at debatten giver svar på, hvordan man som udførende, bygherre og rådgiver kan stille krav til tropisk træ, der bidrager til en positiv udvikling i tropiske skovområder. Vi håber også, at deltagerne får en mere nuanceret opfattelse af brug af tropisk dansk i dansk byggeri. Og så håber vi, at der bliver godt gang i debatten og spørgsmålene!

 

Hvordan kan certificeringer bidrage til en mere bæredygtig byggebranche?


Miljømærkning Danmark skulle have stået for debatten ’Hvordan kan certificeringer bidrage til en mere bæredygtig byggebranche?’ på Building Green Aarhus i marts 2020. Desværre blev eventen aflyst på grund af coronavirus. 
 
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Danmarks officielle miljømærker – Svanemærket og EU-Blomsten. De kontrollerer og certificerer miljømærkede produkter og services. I dette indlæg kan du læse et interview med direktør Martin Fabiansen, Miljømærkning Danmark/Svanemærket, der også skulle have deltaget i debatten, som vi lavede inden aflysningen.
 

Hvordan arbejder du og Miljømærkning Danmark/Svanemærket med bæredygtighed?

Miljømærkning Danmark har ansvaret for de to officielle miljømærker i Danmark, Svanemærket og EU-Blomsten, og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkerne gør det nemt for forbrugere og indkøbere at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser – og målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser mærkerne på hele livscyklus, når de fastsætter krav. For byggeri konkret betyder det, at der er krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen.
 

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

I Europa står byggeri for 40 % af det samlede energiforbrug, 40 % af materialeforbruget og 20-35 % af de væsentligste skader på miljøet. Hertil kommer den enorme affaldsmængde fra byggeriet. Det betyder, at bæredygtigt byggeri har enorm stor mulighed for at gøre en forskel og bidrage til den grønne omstilling. Det er store dele af branchen allerede opmærksom på. Derfor ser vi i disse år en øget interesse for at bygge bæredygtigt – og flere og flere er på jagt efter gode redskaber. Et af de redskaber, man kan bruge, er Svanemærket. Og det gør flere og flere; fra 2016 til 2019 så vi en firedobling i antallet af svanemærkede byggerier, og den tendens ser ud til at fortsætte.
 
Det er i den forbindelse vigtigt at tilføje, at selv om der i offentligheden er meget fokus på nybyggeri, så ligger der også et rigtig stort potentiale inden for den eksisterende bygningsmasse. Mange bygninger i Norden har nået renoveringsalderen. Og bygningsejere, almene boligselskaber og kommuner står overfor at skulle renovere en stor del af deres bygningsmasse i løbet af de kommende år. Her er Svanemærket også et af de redskaber, man kan bruge til at sikre, at renoveringen både fører til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer samtidig, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav.
 

Hvilke bæredygtige valg og dilemmaer inden for byggeriet står vi overfor lige nu?

Et af de store dilemmaer er, at flere store dagsordener kæmper om branchens opmærksomhed – blandt andet klima, ressourceforbrug, indeklima, cirkulær økonomi og verdensmål – og at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad de mest bæredygtige løsninger egentlig er. Er det for eksempel godt at bruge flest mulige genbrugsmaterialer – eller kan kemikalier i materialerne betyde, at det bliver genbrug på bekostning af et sundt indeklima, eller at det reducerer muligheden for senere recirkulering?
 
Hvis vi skal løse dette dilemma og styre rigtigt i vores valg, skal vi undgå burden shift. Derfor er det vigtigt at anlægge en helhedsbetragtning, så man ikke kun fokuserer på for eksempel klima og dermed risikerer at flytte miljøbelastningen over på andre områder som for eksempel uønsket kemi. Det er netop sådan, Svanemærket agerer ved at se på hele livscyklus og ved at tilbyde en uvildig tredjepartskontrol, hvor både byggeproces og det færdige byggeri bliver kontrolleret.
 
Det offentlige er en kæmpestor bygherre – og dermed også en oplagt driver inden for bæredygtigt byggeri. Et godt eksempel på en offentlig spiller, der har taget denne opgave på sig, er Gladsaxe Kommune, hvor man i tråd med kommunens strategi har valgt at gøre FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling til en del af kommunens egen udvikling – og derfor har besluttet, at alle nye børnehuse skal være svanemærkede.
 
 

Hvilke overvejelser har du og Miljømærkning Danmark/Svanemærket i forhold til materialevalg?

Svanemærket stiller skrappe krav til de materialer, der kan indgå i et certificeret byggeri. Eksempelvis er der skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter. Det vil sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve. Det betyder bl.a., at bisphenol A ikke er tilladt i et svanemærket byggeri, og at indvendige overflader som fx gulv og vægge ikke må være beklædt med PVC. Et andet eksempel er strenge krav til bæredygtigt certificeret træ. Kravene sikrer, at træet i husets konstruktion stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og er lovligt fældet. Dette er bl.a. vigtigt, fordi afskovning medfører store tab af biodiversitet, jorderosion samt lokale og globale klimapåvirkninger.
 
 

Hvilke udfordringer er der pt. med manglende data og målinger på byggematerialer?

Også når det kommer til byggematerialer, kan det være svært at gennemskue, hvilke materialer der samlet set er mest bæredygtige – og også her er det derfor nødvendigt at anlægge en helhedsbetragtning på byggematerialet. Vil man sikre sig, at man vælger materialer, hvor hele produktets livscyklus er tænkt ind, så det gode klimavalg ikke bliver til et skidt indeklimavalg, kan man gå efter byggematerialer, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten. Der findes i dag et bredt udvalg af produkter, som har været gennem en omfattende certificeringsproces, inden for bl.a. maling, gulve, køkkenbordplader, lak, lim, fugemasse og træplader. Og i Nordisk Miljømærkning er vi åbne over for dialog om at udvikle krav inden for flere områder, hvis der kommer efterspørgsel fra markedet.
 

Miljømærkning Danmark/Svanemærket faciliterer en debat på Building Green, hvad vil du lægge fokus på, og hvad håber du, deltagerne får ud af at høre den?

Vi har i Miljømærkning Danmark valgt at skabe en spændende paneldebat omkring, hvordan certificeringer kan bidrage til en mere bæredygtig byggebranche. Debatten vil stille skarpt på styrkerne og udbyttet ved certificeringer – både for miljøet, beboerne og totaløkonomien. I panelet har vi inviteret andre certificeringsordninger samt repræsentanter for de forskellige aktører i byggeriet, der har erfaring med netop certificeret byggeri, så de kan øse af deres erfaringer til publikum på Central Stage. Det er således min ambition og håb, at tilhørerne vil få dybere indsigt i og afklaret spørgsmål til certificeringsordninger, samt give dem mod og lyst til at tage næste skridt på vejen til at bygge mere bæredygtigt og kunne dokumentere dette via en certificeringsordning.
 
Planlagte paneldeltagere:
Martin Fabiansen, direktør, Miljømærkning Danmark/Svanemærket
Mette Qvist, CEO, Green Building Council Denmark
Niels Christian Nielsen, kreativ direktør & partner, Arkitektfirma Hune & Elkjær A/S
Thomas Raunsbæk, adm. direktør, Scandi Byg A/S
Peter Olson, adm. direktør, AP Ejendomme
Jørgen Bach, udviklingsdirektør, Arkitema Architects K/S
Moderator: Niels Krause-Kjær, journalist & vært på ”Deadline” på DR2