En spirende bevidsthed om menneskets rolle i verden er under etablering. Særligt blandt en aktivistisk ungdom og progressivt tænkende er der en altoverskyggende følelse af, at vi lever på en lille kugle, der er i færd med at slides op. ”Den store krise”, som vi står midt i, bevirker, at økosystemer, klima, biodiversitet, ja måske selv vores egen menneskelighed, er under pres. Hvordan tager vi hver især som individuelle aktører i ”Den store krise” ansvaret på os – og med hvilken form for ansvarsfølelse? Følger vi fodslæbende efter alle de andre, handler vi i virkeligheden uansvarligt. Tager vi omvendt det fulde ansvar for ”Den store krise” på egne skuldre, handlingslammes vi nemt. Og hverken den altoverskyggende ansvarsfølelse eller den totale mangel på samme er særligt fordrende for at få løst den store udfordring, vi står overfor. Så hvordan sætter vi os selv som aktører i ”Den store krise” fri til at handle med mod og ansvarlighed? Med udgangspunkt i 3 konkrete cases fra de sidste 4 års praksis i AART Byrum og Landskab vil Jens Kinch åbenhjertigt fortælle om, hvordan de til tider pragmatisk og til tider aktivistisk har forsøgt at tage medansvar for ”Den store krise” og de arealer, de har været med til at forme, og hvilken rejse de har været på fagligt såvel som følelsesmæssigt. Hvordan de har forsøgt ikke at lade sig slå ud af de ting, de ikke har kunnet gøre noget ved, og hvordan de har forsøgt at udvise mod og ansvarlighed til at ændre verden, der hvor de har øjnet den mindste mulighed.