På vej mod et biodiversitetskreditmarked i Danmark

august 27, 2025 @ 9:40 - 10:10

About Session

I England har BNG – Biodiversity Net Gain – markedet eksisteret i mere end et år. I Danmark vil mange aktører i den danske byggebranche gerne tage ansvar for deres biodiversitetspåvirkning, men er BNG vejen frem i Danmark? En kortlægning af et potentielt BNG marked i Danmark viste, at interessen er stor, men udfordringerne også mange.

Der er en voksende international konsensus om, at det er nødvendigt at etablere mainstream biodiversitetsmarkeder. Dette for at tillade, at privat kapital bedre kan understøtte transitionen mod en økonomi, der værdisætter og respekterer naturen. Naturbeskyttelse sættes i stigende grad i forbindelse med finansiel risikomitigering, og nye måder at co-finansiere og investere i natur udvikles hele tiden. Med relativt veletablerede karbonmarkeder står vi nu overfor at skulle skabe et nyt og mere komplekst marked – nemlig biodiversitetsmarkedet. Spørgsmålet er nu, om byggebranchen vil være drivende i tilblivelsen af et biodiversitetsmarked i Danmark?

Speakers

Signe Fosgaard

Signe Fosgaard

Direktør, Green Finance Institute, Danmark