Stine Harboe Petersen er erhvervs-ph.d.-studerende hos entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen. På konferencen Den Nye Byggeproces – bæredygtighed gennem stærkt samarbejde den 18.-19. juni holder hun et spændende indlæg om mennesket som centrum for den bæredygtige byggeproces. Med afsæt i sin forskning om kultur i byggeriet giver hun deltagerne indsigt i persontyper og gør dem klogere på, hvorfor de menneskelige aspekter er vigtige – og hvordan vi bliver bedre til at se dem.
I denne artikel kan du læse et interview med Stine Harboe Petersen.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med byggeprocesser i dag?
– Jeg er cand.mag. i International Virksomhedskommunikation og er kommet ind i byggebranchen igennem mit arbejde med byggeriet på KEA Københavns Erhvervsakademi, hvor jeg først som lektor i projektledelse og kommunikation og senere kommunikationskonsulent på det tekniske og byggefaglige område beskæftigede mig med byggeriet i 8 år. Jeg er i dag erhvervs-ph.d.-studerende ved Enemærke og Petersen og SDU, hvor jeg forsker i kultur i byggeriet og dermed også ser på byggeprocesser fra en kulturel vinkel. Det betyder, at jeg forsker i interaktion mellem de udførende i byggeprojekter og undersøger, hvordan kulturelt baserede forforståelser kommer til udtryk i samarbejdet og hæmmer og fremmer det. Jeg ser derfor på byggeprocesser fra en relationel vinkel for at blive klogere på, hvordan den sociale kompleksitet kommer til udtryk, former og forandrer byggeprocessen.
Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at arbejde med en ny tilgang til processer i byggeprojekter?
– Byggeprocesser har i mange år været styret ud fra en systemteoretisk tankegang, hvor fokus på menneskerne i processerne har været et minimum. Det er min oplevelse, at der er en opfattelse af i forskningen og i praksis, at hvis vi har et godt styringssystem, så indordner adfærden sig derefter. Som humanist med baggrund i interaktionsanalyse må jeg bare sige, at sådan er virkeligheden ikke. Mennesker er ikke robotter, hvis adfærd kan programmeres. Vi opfatter alle verden forskelligt og danner forskellige meninger af og om det, vi oplever. Styringssystemer er vigtige, når verden er kompleks, da systemerne hjælper os til at finde orden i hvad, der ellers kan opleves som kaos. Men de står ikke alene, for de står og falder på de mennesker, der indgår i det systemiske arbejde. Derfor er der behov for en ny tilgang til processer i byggeriet, hvor der er fokus på samspillet mellem menneske og system og ikke mindst samspillet mellem mennesker. Det kræver en opmærksomhed på, at mennesker er forskellige, hvilket, hvis det bringes i spil på konstruktive måder, øger innovationsevnen og forbedrer byggesamarbejdet.
Hvad ser du som de største udfordringer ved den mere lineære tilgang i processer – og hvorfor skal vi gøre noget anderledes (kigge mere holistisk / cirkulært på processer)?
– Den lineære tilgang er et konstrueret billede af virkeligheden skabt for at gøre det komplekse mere overskueligt. Det har bare den konsekvens, at vi overser den sociale kompleksitet, der er en del af al form for menneskelig interaktion, og som ikke kan forklares lineært uden vigtige indsigter går tabt. Hvis vi skal have et mere virkelighedsnært billede af byggeprocessen for at kunne styre den på bedst mulig vis, så kræver det, at vi evner at tænke komplekst.
Hvad kræver det af branchen at skabe en mere effektiv, samarbejdsdrevet og bæredygtig byggeproces?
– Det kræver ledelseskompetencer. Og ledelse skal her ikke forstås som styring. Ledelse handler om, hvordan man evner at skabe og vedligeholde relationer gennem god kommunikation. Det handler om, hvordan man skaber overblik for sig selv og andre, så man sammen finder løsninger på de opgaver, man står over for. Og så handler det om at anerkende hinandens kompetencer og være følelsesmæssig intelligent, så man både forstår og rummer andres og egne følelser uden at lade sig rive med, men i stedet bruger den forståelse til at løse de sociale udfordringer, der opstår. Når branchen samlet bliver bedre til alt det, vil vi også se byggebranchen i et helt nyt lys, der gør op med ’os og dem’-mekanismen, som så let aktiveres i projektbaseret samarbejde.
Hvis du skal drømme lidt, hvordan ønsker du dig så at byggeprocesser og dermed branchen ser ud om 10 år?
– Hvis jeg skal drømme lidt, så er det om 10 år almen viden for alle i branchen, hvor vigtigt det er at skabe rammerne for gode relationer i sit byggeprojekt, både horisontalt og vertikalt. Gode relationer skaber større goodwill, færre konflikter og bedre byggeprojekter. Derfor, hvis jeg skal drømme, er det om 10 år normal praksis for bygherrer at tænke relationsskabelse ind fra start i byggeprojektet, hvor de gode projekter med godt samarbejde bliver belønnet for deres helhedstænkning, så dem, der tænker profit over mennesker, hurtigt lærer, at det ikke længere er en bæredygtig forretningsmodel. I mine drømme er den bæredygtige forretningsmodel i byggebranchen om 10 år, at vi på tværs af fagligheder arbejder sammen om gode byggeprojekter, fordi vi er stolte af vores håndværk og den forandring, vi synligt skaber i samfundet, og fordi vores stærke sammenholdsånd bliver tilfredsstillet af, at vi er endnu bedre i fællesskab, end vi er alene.
Hvad taler du om på Den Nye Byggeproces?
– Med mit oplæg ’Mennesket som centrum for den bæredygtige byggeproces’ skal jeg tale om vigtigheden af, at vi i styringen af byggeprocesser har øje for mennesker og de menneskelige kompetencer, der skal til for at sikre de bedst mulige byggeprocesser. Er der f.eks. de personprofiler til stede, der er behov for i det konkrete projekt, og er gruppedynamikken synergiskabende? Jeg håber, jeg med mit oplæg med fokus på det menneskelige giver deltagerne stof til eftertanke i forhold til, hvordan de hver især med små greb kan tænke den menneskelige kompleksitet mere ind i byggeprocessen, lige fra planlægning til udførelse.
Vil du høre mere om den nye byggeproces?
Så vær med på konferencen Den Nye Byggeproces den 18.-19. juni. Læs mere og tilmeld dig her.
