Rikke Juul Gram er partner og kreativ direktør ved Schønherr. Hun taler på Building Greens konference Build for Water den 6. og 7. december om hvordan vi kan lave langtidsholdbare løsninger til klimatilpasning.
I følgende artikel kan du læse et interview med Rikke Juul Gram.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med vand og klimatilpasning?
Jeg er uddannet bygningsarkitekt, men har arbejdet med landskaber som kreativ direktør og partner i tegnestuen Schønherr de sidste 20 år. Vi arbejder ud fra filosofien, at landskabet er baggrund for alt hvad mennesker har skabt. Før mennesket påvirkede kloden som vi ser det i dag, flød vandet frit og grænserne mellem land og vand var også flydende. Naturen arbejdede på sine egne præmisser. Og det forsøger vi at arbejde med på tegnestuen, hvor vi ser naturen som både en arv og et redskab, på samme måde som vi ser på kulturen.
Hvilke udfordringer ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning?
Der er to udfordringer, der træder meget tydeligt frem. Den ene handler om den manglende helhedstænkning i planlægningen af fremtidens klimatilpasning. Der er en tendens til, at man ikke planlægger ud fra at vand kommer tre forskellige steder fra – ovenfra i form af regnvand, fra siden i form af vandstandsstigninger og stormflod og som et både stigende og udsat grundvand. Det er nærmest umuligt at få offentligheden til at sammentænke ferskvand og havvand, som noget der skal administreres samtidigt, og det er en udfordring. En anden del af den manglende helhedstænkning ligger i, at vi stadig ser vandet som en slags fjende, vi skal bekæmpe. Vi er jo i en situation, hvor naturen som helhed er under stort pres, og ved at arbejde med klimatilpasning med brug af naturbaserede metoder kan vi få skabt mere plads til både naturrige landskaber, og en klimatilpasning som ikke er et badekar bestående af stadigt voksende diger, men i stedet rummer mange flere rekreative muligheder, i nødvendig kontrast til de tæt beboede byer.
Den anden udfordring handler om organisering og finansiering. Mange klimatilpasningsprojekter strander på laveste fællesnævner i forhold til hvilke løsninger der kan gennemføres, fordi der er uenighed om hvem der skal betale. I dag er det dem, der bor i forreste række, der står med regningen, med lidt støtte fra forsyningsselskaber og kommuner. Vi mangler helt grundlæggende en organiseringsmodel for, hvordan vi arbejder med klimatilpasning, der involverer en større del af samfundet.
Hvilke muligheder ser du inden for vand og klimatilpasning?
Mulighederne i forhold til klimatilpasning er, at vi skal se på en samlet tilpasningsplan. I dag er det kommunerne, der har det overordnede ansvar, men jeg mener at det er nødvendigt at man også kigger på et både nationalt og et regionalt niveau. Det handler også om at få forsyningsselskaber, forsikringsselskaber, naturfredningsforeninger og turismeorganisationer til at spille med på en dagsorden som kredser om merværdiskabelse frem for den nok så velkendte silotænkning. Ingen kan løse opgaven alene, vi kan kun finde veje i fællesskab. Deri ligger mulighederne!
Hvad mener du, der skal til for at vi kan accelerere klimatilpasningen?
Regeringen og folketinget skal skynde sig langsomt med at få lavet den helt overordnede nationale klimatilpasningsplan som kan bæres videre af regioner og kommuner. Det haster, fordi klimaudfordringerne er presserende, men vi er på den anden side nødt til at søge gennemtænkte og helhedsorienterede planlægningsstrategier, hvor mange faggrupper tages med på råd.
Desuden må vi se grundigere på hvilken optik vi som borgere har på hvad klimatilpasning er.
Vi er i fremtiden nødt til at se det som en velfærdsydelse på linje med hospitaler, uddannelse, veje og andet, der skal til for at et samfund hænger sammen. Derfor er vi nødt til at se på hvordan vi via skattebilletten kan tage et ansvar.
Klimaudfordringerne skal løses som en del af velfærden, og vi skal alle bidrage, for vand kender ingen grænser og kommer alle steder fra. I Danmark er der ikke noget jord der ikke er udmatrikuleret, dvs. ejet af nogen, men vandet er ligeglad, det krydser frem og tilbage over grænser og påvirker direkte eller indirekte hele samfundet. Der findes vandoplande der dækker op til 11 forskellige kommuner. Koordineringsopgaven er således enorm, og man risikerer meget let at skubbe udfordringerne med klimatilpasningen videre til både naboen og nabokommunen hvis ikke den helt overordnede strategi ligger fast.
Der er de hårde og de bløde løsninger. Vi kan bygge mure omkring hele landet som et omvendt badekar med stadigt forhøjede kanter, eller vi kan arbejde mere i zoner, hvor vi adresserer og giver plads til at naturen kan arbejde, i stedet for at bygge tættere og tættere på kysterne, hvad tilsyneladende det meste moderne byplanlægning handler om. Vi kunne i stedet lave randzoner langs kyst og vandløb, hvor vandet kunne få lov til at stå og arbejde og absorbere eller forsinke mængderne af vand. Fremtidens planlægning handler om at reservere arealer, og give plads til en klimatilpasning med mange flere naturrige landskaber med rekreative muligheder – i nødvendig kontrast til de tæt beboede byer. På den måde kan man koble det skønne med det praktiske – Landskabet skal altid være smukt og det skal altid pege fremad i respekt for kommende generationer. Det kalder vi hos Schønherr for ’smuk fornuft’.
Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?
Vi er optagede af en opgave i Strøby Egede, som ligger i Stevns Kommune. Den ligger som en tange med hav på den ene side og åen til den anden. Her ligger mange huse ud til havet og man har hver især forsøgt at skabe kløfter og barrierer for vandets indtrængen. Det er ikke så stabil en løsning, som hvis stormflodssikringen var skabt i en helhed med det samlede kystlandskab. Samtidig er der også problemer med ådalens vand på den anden side af byen, som stiger i takt med den øgede nedbør. Kommunen har et ønske om at udvikle området til en naturpark, og søger på den måde at arbejde med klimatilpasning og byudvikling som en helhed. Vi har således fået et lille klimaeksperimentarium, hvor vi kan undersøge nye veje for både tekniske løsninger og finansieringsmuligheder i tæt samarbejde med borgerne.
En anden opgave, som vi har lavet det indledende arbejde til, er et projekt vi kalder ’Det grønne armbånd’. Her er Tårnby-, Dragør-, Hvidovre- og Københavns Kommune gået sammen om at lave en samlet kysttilpasningsplan. Her ser vi på hvordan vi med flest mulige naturbaserede metoder kan lave en sammenhængende tænkning af kysten helt fra Hvidovre og op til Nordhavn. Her har vi foreslået at det hele bliver koblet med forsvarsværket mod vest, som rummer nogle rekreative potentialer, der er relativt uudnyttede. Hvis man kobler de to strækninger, så får man et ’Grønt armbånd’ omkring København – i smuk forlængelse af den historiske ’Fingerplan’. Nye løsninger på en sammenhængende og klimatilpasset hovedstad skal nødvendigvis søges gennem storskalaplanlægning.
Begge projekter vil jeg fortælle mere om i oplægget på Build for Water.
Hvad taler du om på Build for Water?
Jeg taler om langtidsholdbare veje til klimatilpasning. De konsekvenser, der er ved ikke at handle på klimaforandringerne, er uoverskuelige, alt imens gevinsterne ved at investere i beskyttelse mod stigende havvand, regnvand og grundvand er enorme. Jeg vil også tale om modeller for hvem der skal betale for den omstilling, det kræver at finde fælles kloge løsninger på tværs af offentlige og private aktører.
Vil du høre mere om langtidsholdbare veje til klimatilpasning?
Du kan deltage på konferencen og få mere viden om hvordan vi samler ansvaret og fælles søger at løse klimaudfordringerne. Du kan læse mere om Build for Water her og tilmelde dig konferencen her.
