Buus A/S sætter fart og retning på arbejdet med bæredygtighed 

Det startede med indkøbet af en el-bil i 2015. Siden er der sat fart på Buus A/S fokus på arbejdet med bæredygtighed ud fra den tredobbelte bundlinje. Udgangspunktet er virksomhedens nye Strategi for Bæredygtighed og udgivelse af den første bæredygtighedsrapport.

Lige som resten af samfundet, står bygge- og anlægsbranchen overfor en gennemgribende grøn omstilling, hvor kunder såvel som medarbejdere stiller øgede krav til, at virksomheder tager medansvar for den verden, vi alle er en del af. En udvikling som må forventes at accelerere i takt med, at flere og flere virksomheder omfattes af EU’s direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD), og som branchen også selv kan og skal være med til at styrke. Sådan lyder forventningen og ønsket fra Anders Bjørnlund og Kristian Buus, der ejer en af Danmarks største, danskejede anlægsgartnervirksomheder, Buus A/S.

– Siden jeg startede Buus op, har vores fag gennemgået en voldsom udvikling, som har gjort vores fagområde langt mere komplekst. Det er en utrolig spændende tid. Den grønne omstilling rammer lige ind i vores fagområde og har givet faget et kæmpe boost, siger Kristian Buus, direktør og partner i Buus A/S.

– Det er vigtigt, at vi som virksomhed tilpasser os samfundet, og følger med i den tid, vi lever i. Gør vi ikke det, så er det afvikling i mere end én forstand. Både for os som virksomhed, som fag og som del af samfundet, fortsætter han.

Buus A/S nye Strategi for Bæredygtighed skal sætte retning og skabe transparens i forhold til virksomhedens arbejde med bæredygtighed nu og fremadrettet. Et bærende element er ambitionen om at arbejde ud fra hensynet til den økonomiske, miljømæssige og den sociale bundlinje. En tilgang, der nu skal integreres i hele forretningen og dagligdagen.

– Vi lever i en markant anderledes tid, end vi gjorde for bare 15-20 år siden, og vi ser ind i endnu større forandringer bl.a. med tabet af biodiversitet, der ifølge World Economic Forum bliver en af de største globale økonomiske risici inden for de næste 10 år. Det er for mig et stærkt billede på, at det er tid til forandring, siger Anders Bjørnlund, partner og tilbudschef i Buus A/S.

– Vi skal nytænke etablering og pleje af grønne områder og imødekomme fremtidens behov. Vi har et kæmpe medansvar qua vores viden, for det er jo bl.a. os, der er med til at skabe fremtidens landskaber. Det er vigtigt, at vi ændrer tankegang hele vejen rundt fra bygherrer, til entreprenører, ingeniører, arkitekter, mig selv, kunder, alle. Vi skal alle være med i forandringen og den grønne omstilling, siger han.

For at kvalificere arbejdet med bæredygtighed har Buus A/S søgt og fået tildelt EU-midler til medfinansiering under SMV Grøn: 2.0, der bl.a. inden udgangen af 2024 bruges til udarbejdelse af Buus A/S første bæredygtighedsrapport – herunder et klimaregnskab – og en analyse af virksomhedens mulighed for at arbejde med øget cirkularitet.

Læs mere her.

Sponsoreret indhold i samarbejde med Buus A/S

Flere artikler
Daylight Visualizer - Velux Commercial
Sørg for at bygningsdesignplanerne har de nøjagtige beregninger af dagslysniveauer