Skrevet af Vibeke Grupe Larsen i forbindelse med #rydfladenforklimaet
Det bekymrer mig, at sommeren 2023 er varm og tør. Min køkkenhave kræver meget vand og gør det meget håndgribeligt for mig, at længere, varmere og tørrere somre i Danmark er ikke attraktive, som vi bliver preppet med fra mange medier side, for lange, varme, tørre somre vil påvirke vores fødevareforsyning, vores vandressourcer, vores bygningskultur og vores byudvikling, hvis vi vender det døve øre til og fastholder business as usual.
Jeg hilser derfor bevægelsen #rydfladenforklimaet velkommen, for det er meget nødvendigt at få boostet samtalen om nødvendigheden af omstilling i det offentlige rum! Og jeg glæder mig over de mange kompetente og dygtige mennesker, som ytrer sig sagligt og kvalificeret i forhold til at oppe mediernes kommunikation om nødvendigheden af fokus på omstillingen.
Jeg blev forarget, da jeg via SOME hørte om Weekendavisens arrogante, ignorante og enøjede tilsidesættelse af bevægelsen, fordi jeg synes, at den pågældende avis absolut intet gør af gavn for noget som helst, andet end at være megafon for fortsat fornægtelse af, at det hele er på vej i en HELT forkert retning.
Jeg vil også være med til at råbe op! Og jeg gør det ved at genudsende et indlæg fra vores side i Byrummonitor i august 2022, hvor vi causerede over, hvad det er for overordnede rammebetingelser, som sætter en kæp i hjulet for den bæredygtige omstilling.
Dengang stillede vi det retoriske spørgsmål, som afrunding af artiklen: VIL byggebranchen overhovedet flytte sig? I dag vil jeg, med det nyligt afholdte Folkemøde in mente – hvor der blev diskuteret klima i stor stil – mene, at en langt større del af byggebranchen på den korte tid siden da, er blevet klar over nødvendigheden af omstillingen og er begyndt at gøre noget for at flytte sig.
I det lys er det helt i hampen kontraproduktivt at sabotere en gryende omstilling – så #RYDFLADENFORKLIMAET – og læs med, i en let opdateret udgave af indlægget fra august 2022 nedenfor:
“Hvis vi kun opgør vores bygningers bæredygtighed i forhold til, hvad der kan måles og vejes, når vi ikke i mål med Parisaftalen. Vi skal flytte fokus fra en kortsigtet ’cowboyøkonomi’, der alene opgør, hvad det koster at bygge her og nu – til en langsigtet ’rummandsøkonomi’, som inkluderer samfundsøkonomisk, miljømæssig og social værdiskabelse
I et essay med titlen ’The Economics of the Coming Spaceship Earth’ fra 1966, skitserer økonomen Kenneth Boulding to typer økonomi og beskriver dem med to figurer, cowboyen og rummanden.
Forenklet sagt taler Boulding om cowboyøkonomien, hvor cowboyen med en hensynsløs, udnyttende, romantisk og voldelig adfærd er drevet af en kontinuerlig tørst efter erobring og forbrug og betragter de sletter, der omgiver ham som endeløse ressourcer.
Rummandsøkonomien betegner derimod om en tilstand, hvor rummanden er 100 procent klar over, at kloden er et rumskib uden ubegrænsede reserver af noget som helst. Og at systemet har grænser og er reguleret af cyklusser, til at reproducere sig selv med input af vedvarende energi.
Rummandsøkonomi i byggeriet
Myten om cowboy’en karakteriserer forbruget af vores klodes ressourcer i dag, og er ved at udvikle sig til en klimamæssig katastrofe, fordi modellen er baseret på den fejlagtige antagelse, at ressourcerne er ubegrænsede.
Forskellen mellem de to syn på økonomi og deres respektive udbredelse i byggebranchen er et omdrejningspunkt i vores forskningsprojekt hos Danske Arkitektvirksomheder og Syddansk Universitet, hvor vi argumenterer for, at absolut bæredygtighed i byggebranchen er en nødvendig målsætning for at opfylde vores internationale bæredygtighedsløfter.
Absolut bæredygtighed og cirkulær økonomi
Bouldings tanker lå til grund for arkitekten Buckminister Fullers visioner om en helhedstænkt bygningskultur, det som senere med Brundtlanddefinitionen i 1992 kom til at hedde bæredygtigt byggeri, beroende på en sammentænkning af de tre søjler; miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
Gennem taler og foredrag arbejdede Buckminister Fuller med en vision om udbredelsen af en designvidenskabelig tænkning, der både skulle være miljømæssig og økonomisk forsvarlig og samtidig skulle løse sociale og globale problemer som fattigdom, utilstrækkelige boliger og ulige fordeling af ressourcer gennem det byggede miljø af hensyn til fremtidige generationer.
Dette ikke uden grund, for det byggede miljø står for omkring 40 procent af alle klimapåvirkninger, som stammer fra bygge- og renoveringsprocesser, brug af bygninger og nedrivning, bortskaffelse og genanvendelse af bygninger og byggematerialer. I Danmark er det derfor påkrævet at bygge og renovere bæredygtigt i forhold til at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 for at indfri Prisaftalen.
Men hvis vi kun opgør vores bygningers bæredygtighed ud fra hvad der kan sættes tal på, når vi ikke i mål i forhold til Prisaftalen. Vi skal kunne opgøre social værdiskabelse ligeligt med miljømæssig og økonomisk værdiskabelse for at bygge absolut bæredygtigt, det vil sige bæredygtigt i forhold til planetens bæreevne og i forhold til, at alle mennesker fremadrettet kan få opfyldt deres behov. Vores forskningsprojekt handler netop om denne sammenhængstænkning, og hvordan vi skal kunne dokumentere social værdiskabelse i byggeriets processer, som en del af den samlede ligning.
Vi tænker lineært
Den nødvendige bæredygtige omstilling af byggebranchen går ifølge IPCC 2022 alt for langsomt i forhold til klodens tilstand. Den korte forklaring er, at vi ser den måde, som byggeri bliver til eller renoveres på, som lineær økonomi.
At bygge reelt bæredygtigt er på nuværende tidspunkt for dyrt, ud fra en isoleret omkostningsbetragtning i perspektiv af en lineær projekttankegang, hvor man forstår et bygge- eller et renoveringsprojekt som en kombination at et sæt af mål, der skal opnås inden for en given tidsperiode og økonomi. Sådan budgettænkning er en udfordring i en verden med konstant stigende priser på byggematerialer, som kommer af, at de ressourcer, som vi har til rådighed, reduceres, og der er er krig i Ukraine. Det udløser en global krise, som sammen med efterdønningerne af coronaepidemien påvirker leveringsdygtigheden af det, vi har brug for til at bygge og renovere. Derfor bliver vores byggeprojekter pt. uundgåeligt dyrere undervejs i byggeprocesserne, og der må gennemføres sparerunder, både i designfaserne og byggefaserne, for at få enderne til at mødes. Så spares bæredygtige løsninger ofte væk, fordi de betragtes som for dyre i det kortsigtede perspektiv, der tilnærmelsesvist ligner en cowboyøkonomi.
At lykkes med at bygge reelt bæredygtigt forudsætter derfor et opgør med projekttænkning og i stedet et fokus på at identificere fordele og værdiskabelse, knyttet til bæredygtigt design af byggeri eller renovering af almene boliger i processer i et livscyklusperspektiv. Succes hermed forudsætter tillige, at værdiskabelse ved cirkularitet vurderes i et bredere perspektiv end alene økonomisk værdiskabelse for parterne i byggeriets værdikæde inden for givne tidsplaner, som den p.t. ser ud i lineære projekttænkning i byggeindustrien. Men i forvejen er byggeriets processer allerede blevet meget komplekse i nyere tid, og byggebranchens parter er i disse lys tøvende overfor at skulle administrere denne omstilling, med dens yderligere krav og forventninger til at dokumentere bæredygtighed i byggeri.
Byggeriets udfordring: Fra cowboy- til rummandsøkonomi
For at speede omstillingen op, skal vi se på hvordan vores bygninger skaber værdi på den lange bane. Det er der, hvor den cirkulære økonomi kommer ind i billedet.
Den mest udbredte forståelse af cirkulær økonomi i byggesektoren handler om genanvendelse af byggematerialer. Der er mange udfordringer når byggematerialer skal genanvendes. For eksempel tager det tid at foretage selektiv nedtagning af byggematerialer, oplagre dem indtil de skal forarbejdes og/eller genanvendes. Der går ressourcer til transport og oparbejdning, styrkeforhold kan ændres, udseendet er måske ikke tilfredsstillende, og logistikker i bygge- og renoveringsprocesser skal omtænkes og videreudvikles for at lykkes. Det kræver alt sammen omstilling og indsats og gør genanvendelse kostbar, og mange i byggebranchen forholder sig derfor tøvende overfor implementering af cirkulær økonomi i nybyggeri og renovering.
Cirkulær økonomi er imidlertid også en term for Bouldings forståelse af, at vi må se på byggeri som en rummandsøkonomi, et cirkulært system, der udvikles, designes, bygges, afleveres, anvendes og genanvendes igen og igen og igen i et regenerativt perspektiv. For at lykkes med den bæredygtige omstilling, skal vi altså vende blikket fra en kortsigtet neoliberalistisk, cowboyøkonomisk omkostningsbetragtning, der alene opgør hvad det koster at bygge her og nu, til en regenerativ, langsigtet rummandsøkonomisk totalværdibetragtning, der opgør hvad det koster at bygge i forhold til den værdi der skabes samfundsøkonomisk, miljømæssigt og socialt.
Den sociale værdiskabelse heri handler om, at ejere og lejere, som skal have bygget og renoveret, skal kunne se sig selv i det. De skal være med på den bæredygtige dagsorden, og deres adfærd skal kunne gå i samklang med det, som bliver bygget og renoveret, for at den bæredygtige omstilling kan komme op i gear. Det kræver, at vi i byggebranchen inkluderer anvendelses- og genanvendelsesfaserne af bygninger og byggematerialer i den sammenhængende forståelse af bygningers samlede livscyklus, i stedet for, som i dag, at afslutte byggesektorens ansvarsforhold efter overlevering til ejere/lejere. Det kræver også, at byggesektoren udvikler redskaber, metoder og vurderingsværktøjer der integrerer miljømæssig, økonomisk og social værdiskabelse i stedet for silotænkning som i business as usual.”
Omstillingen skal være attraktiv – og derfor er der brug for kommunikation og samtale for at tale den op og få den til at ske.
Vibeke Grupe Larsen er i gang med et forskningsprojekt om den almene boligsektors omstilling til Cirkulær økonomi, på vegne af Danske Arkitektvirksomheder, Syddansk Universitet og Landsbyggefonden. Forskningsprojektet er en del af Bloxhubs’s forskningsnetværk Circular Built Environment Network, der består af 16 ph.d.er/postdocs og 2 grand solutions projekter, støttet af Realdania og Innovationsfonden.
- Vibeke Grupe Larsen, erhvervs PhD forsker, Danske Arkitektvirksomheder
