Skrevet af Karen Marie Fisker Langkjer i forbindelse med #rydfladenforklimaet
Det er nu – over de næste 5 år, at slaget skal slås. Det er det, vi gør lige nu, der afgør om vi når i mål eller ej. Særligt os, der arbejder i byggebranchen, som vi ved, er en af Danmarks mest miljøbelastende sektorer, – vi har en helt unik mulighed for handle direkte ind i løsningerne på de problemer, vi står i. Og det er den vigtigste og mest meningsfulde opgave, vi har de næste 5 år.
Man hører tit at ’politikerne skal vågne op’, ’kommunen skal være dem, der sætter rammerne’ – og ovre hos kommunen siger de: ’det bliver nødt til at være de private virksomheder, der går forrest’. Og Ja – det er rigtigt – for alle skal flytte sig. Men det betyder ikke, at vi hver især skal vente på de andre. Nogle mennesker arbejder der, hvor de har stor indflydelse, andre har mindre, men uanset hvor du er, så kig dig omkring og opdag det mulighedsrum, du befinder dig i. Hvad kan du gøre, der hvor du er? Hvad har du indflydelse på?
Som landskabsarkitekter er det ikke os, der tegner og bygger de store højhuse af beton og stål, og vores projekters klimapåvirkning er typisk lille set i konteksten af et stort byggeprojekt. Men hvis vi kigger rundt i det rum, vi har indflydelse på, er der mange ting, vi har mulighed for at arbejde med og forbedre. Indenfor landskab skal vi også arbejde hen imod bæredygtige projekter, og vi skal bruge den viden og de værktøjer, vi har indenfor biodiversitet, klimatilpasning og cirkularitet til at hjælpe og inspirere dem omkring os med smukke og arkitektonisk langtidsholdbare løsninger, der sætter form og billeder på den fremtid, vi er på vej i mod.
Og når vi så står der i 2050 sammen med vores børnebørn, og de spørger os: hvad lavede du, bedstemor, i 2020’erne hvor menneskeheden havde 1 chance for at redde kloden?
Eller når du står der i morgen med dit barn, der kommer hjem fra skole og fortæller, at de har lært, vi har en klimakrise.
Så skal og vil vi kunne sige, at vi gjorde vores absolut bedste. At vi gjorde alt det, vi kunne – der, hvor vi havde mulighed for det. Det er ikke sikkert, vi løser det, og det er ikke sikkert, vi kommer i mål, men når vi står der om 27 år – eller bare 7 år – og kan se, om det lykkedes eller ej, vil vi kunne sige: vi gjorde vores bedste – og vi gjorde alt hvad vi overhovedet kunne.
Vi står overfor en stor opgave, og det bliver svært, men vi er efterhånden virkelig mange, der trækker i den samme retning – lige fra EU til den lokale boligforening, der indretter kvashegn på udearealerne. Det giver håb, og jo bedre vi kan blive til at inspirere hinanden, jo hurtigere kommer det til at gå. For at omstille os til en grønnere og mere bæredygtig fremtid handler ikke om afsavn, og at vi skal ofre ’det gode liv’. Den grønne omstilling er en mulighed for os til at udskifte de tomme kalorier med meningsfuldhed – så vi i højere grad kommer til at leve et liv, der stemmer overens med vores grundværdier som medmenneskelighed, næstekærlighed, omsorg for vores omgivelser og forbundethed med det, der omgiver os.
- Karen Marie Fisker Langkjer, arkitekt MAA MDL, associeret partner, leder af LYTT bæredygtighed, LYTT