urban tree

Urban Transformation: Grønt er det nye gråt

Vores byer står i dag overfor en række udfordringer, som eksperter forudser, kun bliver værre i fremtiden. De fleste danske byboere har nok selv oplevet disse udfordringer på den ene eller anden måde, enten i form af ejendele, der er gået tabt i skybrud og oversvømmelser, forandrede klimamønstre med betydeligt højere sommertemperaturer, eller at befinde sig midt i en betonørken med langt imellem de grønne åndehuller.

Læs et debatindlæg med Urban Tree. Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og afspejler nødvendigvis ikke Building Greens synspunkt.

I dag bor 55 % af Jordens 8 mia. mennesker i byer. I 2050 vil tallet ifølge FN være 68 %, og byerne vil i denne sammenhæng komme til at huse ca. 2,5 milliarder flere beboere – en udvikling, der kun vil forværre de ovennævnte udfordringer. Dels fordi den enorme tilflytning til byerne giver et kolossalt pres på de arealer, der egentlig kunne udvikles til bynatur, men som oftest inddrages til boligbyggeri. Men også fordi levevilkårene i byerne bliver vanskeligere og vanskeligere, i takt med at klimaforandringerne skruer op for varmen og nedbøren, men ned for mængden af grønne oaser og biodiversitet.

Det forventes, at byerne vil opleve hyppigere og kraftigere oversvømmelser pga. øgede nedbørsmængder og stigende vandstand. De stigende mængder vand sammenholdt med byernes mange befæstede arealer, hvor regnvandet ikke kan trænge ned, udfordrer et kloaksystem, der ikke er dimensioneret til at håndtere de store regnmængder, hvorfor det i de fleste tilfælde vil resultere i ødelæggende oversvømmelser.

Derudover forventes det, at et fænomen som Urban Heat Island effekten vil resultere i endnu varmere byområder på grund af mængden af beton, sten og asfalt, manglende vegetation og store områder med forseglet belægning. Dette vil have en negativ indvirkning på både miljø og livskvaliteten for byboere, især i varme sommermåneder, hvor høje temperaturer kan føre til sundhedsproblemer og et forøget energiforbrug til afkøling. Derfor må vi tilpasse vores byer, så vi bedre kan beskytte os mod ekstrem varme.

En del af løsningen er flere grønne åndehuller, hvor vi kan færdes og opholde os. Der har i flere århundreder været tale om ’naturens helbredende effekt’, og aktuelle videnskabelige undersøgelser viser, at muligheden for at opholde sig i grønne omgivelser har en positiv indvirkning på vores sundhed, trivsel og velvære. Samtidig er træer og vegetation med til at rense luften og afhjælpe den dalende biodiversitet i byerne.

Derfor er det vigtigt, at vi bevarer byernes grønne ånderum, der sender naturen helt ind i byerne. Vi skal bevare de grønne oaser og parker, og begrønne de bygninger, som tåler det. Samtidig skal vi udvikle pladser og samlingssteder, så de ikke blot udgøres af parkeringspladser, men bliver et reelt samlingspunkt, der inviterer til lokale arrangementer og skaber liv og sammenhold i byerne.

Jeg er optaget af bæredygtig byudvikling i en bredere og mere holistisk forstand, da byerne er en ekstremt vigtig brik i klimaspillet. Jeg mener, at urban transformation skal debatteres i et bredere format, og vi må ikke glemme den menneskelige/sociale og miljømæssige bæredygtighed. Det er sådan, vi får helstøbte byer med et solidt fundament, som er i balance.

Det er paradoksalt, at mens beslutningstagerne fortsat investerer i tekniske klimasikringsløsninger, der indebærer transport af store mængder regnvand over lange afstande til enorme anlæg, samtidig fortsætter med at forsegle de resterende overflader med belægninger, der forhindrer regnvandet i at trænge ned. Vi skal have mere fokus på nature-based solutions såsom plantning af bytræer og andre begrønningsmuligheder, idet disse løsninger skaber mikroklimatiske fordele for lokalmiljøerne. De nedsætter eksempelvis luftforurening, Urban Heat Island effekten, CO2 osv.  

Der er dog også adskillige begrænsninger for levevilkårene for f.eks. bytræer i det urbane miljø. For det første kan de lide under begrænset adgang til sollys, vand og næringsstoffer på grund af den tætte bebyggelse og det begrænsede jordareal. Derudover kan luftforurening og salt fra vintervedligeholdelse også påvirke træernes vækst og sundhed negativt. De mange befæstede områder i byen gør det vanskeligt at placere træer på grund af ringe jordbundsforhold, underjordisk byrumsinventar, såsom rør og ledninger, eller p-kældre og metroanlæg. Derfor er der brug for alternative og innovative løsninger til disse områder, som udgør en stor del af byrummet.

Eksempler på sådanne begrønningsløsninger kan være facadebeplantning i form af grønne tage og vægge, vertikale haver, regnbede, plantekummer osv. Et andet eksempel på en innovativ løsning til de områder, hvor bytræer kan have svære levevilkår, kan være at placere URBAN TREE, som er et multifunktionelt byrumsmøbel, der både bidrager til begrønning af byrummet, og samtidig fungerer som et regnvandsreservoir, der benyttes til vanding af dets beplantning. Derudover er det en fleksibel løsning, da den placeres direkte ovenpå belægning.

Det er vigtigt at huske på, at der ikke findes en “one-size-fits-all” løsning, når det kommer til at begrønne byrummet. Det er derfor vigtigt at overveje lokale forhold, såsom klima, eksisterende infrastruktur og beplantningsmuligheder, når man vælger en løsning, der passer bedst til det specifikke sted.

Kort fortalt kan mere begrønning i byrummet forsinke og fordampe regnvand i byrummet, samtidig med at der skabes noget grønt for omgivelserne, der kan øge biodiversitetsniveauet, sænke Urban Heat Island-effekten og skabe sociale samlingssteder. Ved at skifte de grå områder ud med grønt kan vi således imødekomme nogle af de klimatiske udfordringer, og gøre byerne rarere at bo i for mennesker, nu og i fremtiden.

Flere artikler
Nicolai om at leve småt og bo godt.
Kan man leve småt og bo godt?