Haraldsminde regnvandsbassin

Fremtiden byder på øgede vandmængder for oven, neden og siden

Vand er en vigtig ressource og vi søger altid at udnytter den på vores projekter hvor det er forsvarligt og praktisk muligt. Vi engagerer os i udviklingsprojekter for klogere på hvordan vi kan bruge regnvandet endnu mere og mere intelligent.

Kristoffer Sindby arbejder som udviklingschef for klimatilpasning hos OKNygaard. På konferencen Build for Water den 29. og 30. november 2022 taler han om hvordan vi kan udnytte vand som en resurse, og hvor kan udviklingen føre os hen.

Læs et interview med Kristoffer Sindby her.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med vand og klimasikring?

Jeg har nok altid beskæftiget mig med vand. Min interesse stammer helt tilbage, fra da jeg var barn, hvor jeg som 7-årig legede i udløbene fra oplandet ud til Sejerøbugten og ville fortælle alle om det spændende ved vandet.

I dag sidder jeg i en stilling som udviklingschef inden for klimatilpasning hos OKNygaard, hvor jeg bl.a. sammen med projektlederne tilrettelægger de kompetencer, der er nødvendige i de enkelte klimatilpasningsprojekter og ser på, hvordan de kompetencer evt. kan styrkes. Samtidig har jeg meget kontakt med de udførende. Det giver mig praktisk viden fra projekter; både ift. hvad der virker, og hvor der er udviklingsmuligheder.

OKNygaard er en del af den europæiske anlægsgartnergruppe idverde, og her samarbejder jeg meget med hovedkontoret i Frankrig om nye initiativer inden for klimatilpasning og ikke mindst naturbaserede løsninger. Bl.a. er jeg engageret i et europæisk projekt med fokus på fremtidens uddannelser inden for klimatilpasning, biodiversitet og borgertrivsel.  Her får jeg god sparring og input fra europæiske kolleger om løsninger og tiltag.

Som sagt er vand en rød tråd igennem mine erfaringer og uddannelser. Jeg har arbejdet som konsulent på Teknologisk Institut, hvor jeg gennem undervisning og udgivelse af rørcenteranvisning har videreformidlet ny viden om klimatilpasning og afløb. Gennem virksomheds- og producentsamarbejde har jeg været med til at udvide den eksisterende viden og forståelse af, hvordan klimatilpasning kan se ud. Der findes mange forskellige løsninger og ved at gøre flere opmærksomme på dem, åbner det op for mere klimavenlige projekter, der har fokus på holdbarhed og fremtidens behov.

Nu vi snakker om fremtiden, havde jeg i 2004 som adm. direktør i Brdr. Sindby oplevelsen at være længere fremme end andre. Jeg arbejdede allerede dengang med kombinationen af vand og grønne anlæg, før det blev almindeligt etableret. Dengang var der mange, der så det som noget futuristisk, innovativt og måske endda også lidt fjollet. Men med tiden fik jeg flere og flere til at forstå vigtigheden af netop den kombination, og i dag er jeg stolt over, at jeg lykkedes med at vise, hvorfor det er vigtigt at tænke ind i fremtidens klimatilpasning. Det pudsige er, at det tit er de simple ting, der giver den store effekt. Det er faktisk kendte teknikker, som bliver sammensat på en enkelt måde.

Med min lange erfaring kan jeg se et tydeligt skift i tolkningen af lovgivningen. Da jeg startede med at arbejde med vand, var det kun faskiner, det var muligt at få tilladelse til at etablere ved en skriftlig ansøgning. Alle andre typer af anlæg skulle altid forklares. Det lykkedes så tit alligevel at få godkendelsen, når løsningen blev forklaret. Det viser, hvor vigtigt det er at få bygget viden op og udvide forståelsen af, hvad en klimaløsning kan være. Min egen viden og erfaring har jeg opbygget gennem konstruktionen af både små og store anlæg, traditionelle som alternative.

Jeg har via mit hverv som formand og næstformand i brancheorganisationen De Grønne Kloakentreprenører og Danske Kloakmestre været med til at sætte mit præg på den politiske dagsorden og udviklet kampagnen ”klimatjek” sammen med andre brancheorganisationer og Miljøministeriet, som gør det muligt for danske boligejere at få et klimaeftersyn af deres bolig, fx vurdering af tiltag for at undgå oversvømmelser. 

Kristoffer Sindby, udviklingschef for klimatilpasning, OKNygaard

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?

Vi står foran en fremtid, der byder på øgede vandmængder for oven, fra neden og fra siden. Det skal vi have i baghovedet, når vi laver projekter, og samtidig skal vi blive bedre til at tænke holistisk. Vi skal huske hele vandets kredsløb. Vandet cirkulerer jo; derfor hænger mængden af nedbør sammen med hvor meget vand, der fordamper fra jordoverfladen og havet.

Apropos holistisk skal værdikæden også tænkes således. Anlæg og drift skal hænge sammen. Det er fx ikke til gavn, hvis man laver en løsning, hvor man ender med at bruge ekstra ressourcer i driften, fordi der er blevet valgt planter, der ikke kan tåle den mængde regn eller er blevet placeret et sted, hvor de ikke får nok vand.

Derfor er det også vigtigt, at vi øger samarbejdet med rådgiverne, så vi i fællesskab kan finde frem til de bedste løsninger. Samtidig skal vi også blive bedre til at samle data ind undervejs i projekter – vi skal se, om anlæg drifter som planlagt; det er med til at øge vores viden og skabe bedre løsninger.

Samskabelse er også et vigtigt nøgleord. Vi skal bruge hinandens viden til at få skabt de bedste løsninger. Indimellem må man gå ind i nogle projekter, hvor man ikke har al viden på forhånd, fx som bygherre. Det kan godt være en udfordring, men så er det, at alle involverede må spille hinanden gode og tage dialogen undervejs om retningen på projektet.   

Hvordan kan vi gentænke vores vanlige processer og metoder, så vi accelererer klimatilpasningen?

Vi skal tænke intelligent og praktisk. Jeg oplever ofte, at der tænkes for teoretisk. Der, hvor det nogle gange glipper, er hverdagspraktikken. Jeg har med min baggrund som anlægsgartner og kloakmester den praktiske baggrund og forståelse for, hvordan arbejdet udføres, og hvad der rent faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden frem for kun på papiret. For mig at se handler det om at samle data og dokumentation ind i løbet af projektet. Det gør, at vi kan få teori og praktisk udførsel til at mødes og få bedre forståelse for hinanden.

Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?

Der er mange projekter, som jeg synes er rigtig spændende af forskellige årsager.

Der kommer mere og mere fokus på at inddrage lokalsamfund og beboere i projekter, fordi det jo påvirker deres hverdag, både når projektet er undervejs og efterfølgende, når projektet er i drift. Her vil jeg fremhæve et af vores klimatilpasningsprojekter i Gedvad, hvor vi bl.a. holdt ”åben skurvogn”, hvor beboere og andre interesserede kunne komme forbi og se, hvad projektet gik ud på og få en snak med os. Der var også praktiske informationer om bl.a. adgangsveje.

Et andet godt eksempel på borgerinddragelse er et projekt i Låsby ved Skanderborg. Her blev lokalsamfundet aktiveret igennem borgermøder og ved at lave en eventfilm, der formidlede problemstillinger – og muligheder. Samtidig viser det også et godt eksempel på, hvordan klimamidler kan være med til at give et løft af området.

Hvis vi ser på processer, så synes jeg, at Haraldsminde, som OKNygaard også har været med til at anlægge, viser vigtigheden af god interessenthåndtering og samarbejde over lang tid. Hele processen har været i gang i mange år og kommer til at fortsætte mange endnu. Det er spændende at følge undervejs, hvordan projektet hele tiden udvikler sig.

Nu har jeg nævnt nogle gange, at der indimellem må tages nogle valg, uden man har den forudgående viden. Her må projektet på Risvangs området i Aarhus nævnes. Her skulle der afprøves nye løsninger i forbindelse med adskillelse af regnvand og spildevand baseret på LAR-løsninger. Så der var virkelig tale om innovativt samarbejde mellem udførende, rådgiver og bygherre, hvor de tog nogle spændende valg og chancer undervejs.

Så vil jeg også til sidst fremhæve endnu et aspekt, som er vigtigt i klimatilpasning: Nemlig ønsket om at tilgodese både funktion, natur og mennesker. I projektet med MarselisborgCentret tilgodeser man både behovet for de udendørs rehabiliteringsaktiviteter, der er for stedets beboere, giver lokalsamfundet et grønt område og samtidig er området optimeret til opsamling af regnvand. 

Enghaveparken i København tilgodeser også brugernes behov, om end på en lidt anden måde. Her er anlægget integreret i byrummet på en måde, så man kan bruge parken så længe som muligt, selvom dele af den er oversvømmet. Det ligger nemlig i forskellige niveauer. Samtidig er der også det spændende ved parken set ud fra et vandperspektiv, at der ligger opsamlingsanlæg under parken, så regnvandet kan genbruges til vanding af træer.

Haraldsminde regnvandsbassin

Hvad taler du om på Build for Water?

Jeg kommer ind på forskellige emner, som på forskellig vis handler om at se mulighederne:

  • Hvordan udnytter vi den gratis ressource, vi får fra himlen til at modstå tørke og spare på den knappe drikkevandsresurse?
  • Driften af LAR-anlæg: Sådan øger og bibeholder vi biodiversiteten og udnytter den lokale regn.
  • Hvordan oplever vi, at biodiversitet og vandhåndtering indgår i vores møde med kunderne
  • Optimering af samskabelse på projekterne, inkl. konkrete eksempler.
  • Vi bliver klogere, når vi indsamler data under et projektforløb, og når vi forsætter den indsamling under driften!
  • Og så et fremtidsblik:
    • Hvordan inddrager vi det grå spildevand, så vi evt. kan bruge det til at vande bytræerne m.v.
    • Hvordan indtænker vi smart city og IOT, når vi bygger og drifter klimatilpasningsanlæg

Hvad skal deltagerne tage med sig?

Jeg håber, at man som deltager vil få en ny måde at anskue projekter på, hvordan der kan tænkes mere på værdiskabelse, og hvordan vi i OKNygaard implementer det i vores dagligdag.

Forhåbentlig får man også en god forståelse af, hvordan man kan tænke praktik ind i projekter fra begyndelsen af, og hvordan der kan gives en bedre sammenhæng mellem teori og praksis.

Flere artikler
Jesper Ring snakker om bæredygtighed på Bæredygtig Byggeproces.
Om 10 år taler vi ikke om bæredygtighed, der er vi bæredygtige!