Troels Frey Andersen på bæredygtig transformation om LCA
Troels Frey Andersen, projektleder i Realdania By & Byg. Foto: Mikkel Meister

Nogen skal turde gå forrest og vise, hvordan man kan lave en transformation bæredygtigt

Troels Frey Andersen er projektleder i Realdania By & Byg og også med i en spændende debat om certificering af transformerede projekter på konferencen Bæredygtig Transformation 25. & 26. oktober. Panelet tager et kig på nogle af udfordringerne ved at certificere og om LCA’er kan dokumentere klimaaftrykket på et projekt retvisende.

Inden konferencen kan du læse et interview med Troels her.

Hvad er din baggrund? Og hvordan arbejder du med transformation til dagligt?

Jeg har en diplomgrad og kandidatgrad fra DTU med fokus på bygningsprojektering, energibesparelser, miljøanalyser (LCA) og integration af vedvarende energi i byggeriet. I dag arbejder jeg som projektleder i Realdania By og Byg, hvor jeg laver LCA for alle vores restaureringer og transformationer samt formidler det, vi har lært og fortsat lærer. Derudover er jeg DGNB-konsulent på nogle af vores forsøgsbyggerier.

Hvad ser du som de største muligheder og udfordringer i forbindelse med bæredygtig transformation?

Cirka 20 % af de bygninger, som står i dag, vil ikke stå her i 2050. Heri ligger der et stort potentiale for flere bæredygtige transformationer. En transformation er en unik mulighed for at skabe en brugeroplevelse, der giver større velvære end ved nybyggeri. Hvis transformationen formår at tage hånd om og bevare bygningens kvaliteter samtidig med at modernisere den i sådan en grad, at den bliver anvendelig igen, så kan man skabe en bygning af højere kvalitet end et typisk nybyggeri.

Men det er samtidig også en af udfordringerne. At finde den rette balancegang mellem hvor meget, man kan gøre i bygningen uden at miste dens kvalitet og charme og uden at gå på kompromis med den komfort, vi kræver af vores bygninger i dag. Det stiller store krav til bygherre, arkitekter, ingeniører og håndværkere.

En anden udfordring, når vi taler bæredygtig transformation, er, at vi ikke kommer uden om det store energiforbrug, der findes i eksisterende byggeri. Dette skyldes, at de er opført, før der var noget, der hed energikrav i bygningsreglementet. Derfor skal man i sin transformation være ekstra opmærksom på at nedbringe dette for at få en bæredygtig bygning.

Hvad mener du, vi skal være særlig opmærksomme på, når vi transformerer eksisterende byggerier?

Når vi taler bæredygtighed, er der mange hensyn at tage, i dag er det klimabæredygtighed, som er dominerende. Så førsteprioriteten må være at få sænket energiforbruget i bygningen så meget som muligt med færrest mulige ressourcer. Et andet aspekt er den sociale bæredygtighed og det, at bygningen skal bruges efterfølgende. Det betyder, at man skal sørge for at lave en transformation, som muliggør de funktioner, der efterspørges, samt den komfort, der kræves for at opnå tilfredse brugere. For hvilken værdi har en bygning, som ingen gider at bruge?

Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt byggeri og transformation de næste 10 år?

Først og fremmest et øget fokus på det i branchen. Det betyder, at nogen skal turde at gå forrest og vise, hvordan man kan lave en transformation bæredygtigt. Branchen skal inspireres, der skal eksemplificeres, således at alle i branchen ser potentialet i transformation frem for besværet, eller i hvert fald overbevise dem om, at det er besværet værd.

En anden vej er øget CO2-afgift. Problemet er, at det i dag er mandetimer, der koster penge, frem for materialer. Det betyder, at det er relativt dyrt at transformere, fordi der går mange mandetimer kontra materialer. Ved at priserne på materialer bliver dyrere, bliver transformationer relativt billigere.

Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til bæredygtig transformation?

Generelt kan jeg sige, at de projekter, som jeg er mest begejstret for, er dem, hvor man ikke er i tvivl om, hvad bygningen var før. Om det er en gammel silo, som er blevet transformeret til lejligheder, eller en stald, der er blevet til hotelværelser. De transformationer, som har en historie, skinner igennem.
Det originale skal have lov til at stå frem i bygningen, og det nye skal ikke overskygge det gamle, men komplementere. Og så for at en transformation kan kaldes bæredygtig, skal den selvfølgelig have et reduceret energiforbrug og ressourceforbrug, øget biodiversitet og glade brugere.

Vil du gerne høre mere om bæredygtig transformation og Troels?

På konferencen Bæredygtig Transformation den 25. & 26. oktober kan du høre mere fra Troels i den spændende debat om certificering af transformerede projekter. Læs mere om den spændende konference her og tilmeld dig her.

Flere artikler
Christine Mosbech er med på Bæredygtig Byggeproces i en paneldebat
Kompleksiteten i en byggeproces gør, at det er en træg maskine at vende