Hassan W. Chaachouh er bæredygtighedsansvarlig for danske ejendomme ved Lærernes Pension. På Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni kan du opleve ham som en del af et indlæg faciliteret af Værdibyg om hvordan vi laver et bæredygtighedsprogram der virker.
Bæredygtighedsprogrammet er et helt centralt dokument for den bæredygtige byggeproces. Et godt bæredygtighedsprogram indfanger både et projekts ambitioner og visioner om bæredygtighed, og oversætter dem til konkrete mål, krav, prioriteter og handleplaner.
I denne artikel kan du læse et interview med ham.
Hvad er den største udfordring i forhold til at gøre byggebranchen og byggeprocessen mere bæredygtig i dine øjne?
Lige nu står vi med udfordringen, at vi klimamæssigt er langt bagud i forhold til reduktionen af CO2-belastningen, hvis vi skal holde temperaturen nede. Dette betyder, med rette, øget fokus på denne front.
Samtidig står vi i en situation, hvor både pandemi og krig har skabt udfordringer med øget materialepriser og -anskaffelse, der har betydet højere risici, svækket business cases og et lavere afkast. Dette frygter jeg påvirker balancen og fokus, når der arbejdes med bæredygtighed i byggeprojekter. Kate Raworths økonomiske ”doughnut-model”, er et godt pejlemærke for en balance der både skal sikre de ydre planetære grænser, men også det indre sociale fundament, og denne frygter jeg nedprioriteres eller udviskes. Særligt når man ser hvordan almene projekter er sat på standby, som er nogle af de bedre aktører, der kan understøtte udviklingen af det sociale fundament. Derfor ser jeg også frem til det Realdania-støttet projekt, hvor aktører er gået sammen om at lave en doughnut-model for byggeriet.
Hvad angår byggeprocessen, er vi en ret tung og traditionel branche fuld af siloer, og et spænd af fagprofiler, der er engageret hen over en lang periode, fra de skitserende og kontorfolk til de udførende håndværkere på pladsen. At nedbryde siloerne, og samle alle aktører om det samme bord, uagtet hvornår de kommer ind i processen, kan være en udfordring, når dele sendes i udbud på forskellige tidspunkter i en proces.
Hvor ser du muligheder for at gøre tingene anderledes i forhold til bæredygtigt byggeri?
Den bæredygtige byggeproces ser jeg som et godt udgangspunkt ift. det gode samarbejde omkring bæredygtighed. Jeg synes, at man ofte støder på, at bygherre skal være pennefører for den bæredygtige rejse. Men man må ikke glemme, at det er rådgiverne, som lever af bæredygtighed og derfor sidder inde med en kæmpe intern vidensbank, hvorfor alle parter bør være med til at skabe denne fælles rejse.
Derfor er det vigtigt, at man så tidligt som muligt inviterer alle parter rundt om bordet til at dele erfaringer omkring visionen og løsningerne. Bygherrer, som i sig selv spænder bredt profilmæssigt, sidder godt nok med det overordnet ansvar, men sidder selvsagt ikke med al knowhow. Jeg ser gerne at bæredygtighedserfaringerne som rådgivere og entreprenører sidder inde med, danner byggestenene for et optimeret bæredygtighedsprogram som aldrig må være statisk, men løbende skal være i udvikling, baseret på både de gode og dårlige erfaringer fra ens portefølje og pipeline, så baseline altid reguleres.
Jeg er opmærksom på og enig i, at vi har behov for konkrete og ambitiøse grænseværdier når vi f.eks. taler CO2-udledning, mv., men bygherrer er alle forskellige og har forskellig indsigt i og erfaringer med bæredygtighed, hvorfor det også er vigtigt, at der vises forståelse for, at ikke alle sidder forrest i bussen. Dog har vi ikke råd til at ikke alle som minimum accepterer en ståplads i bussen, fordi de venter på den næste bus, der måske aldrig dukker op. Og det gør den ikke, hvis ikke hele branchen tager del i denne rejse.
Jeg er tillige opmærksom på FRIs ydelsesbeskrivelse, der får et tillæg omkring bæredygtighed, som ligeledes spiller sammen med Værdibygs vejledning til den bæredygtige byggeproces, og det tænker jeg ligeledes vil være en god støtte, da man aktivt kommer til at forholde sig til de forskellige emner der er dækket ind.
Hvis du skal drømme lidt, hvordan ønsker du dig så at byggeprocessen og dermed branchen ser ud om 10 år?
Byggebranchen er en traditionsrig branche, hvor vi er vant til at arbejde på bestemt vis, efter bestemte faser, med fastsatte roller, og til dels i siloer. Jeg har lyst til at anvende titlen fra Leif Panduros bog, ”Rend mig i traditionerne”.
Skal jeg drømme lidt, ønsker jeg at se en branche der finder nogle smuthuller til at styrke samarbejdet, nedbryde siloerne og samarbejde på tværs i interne organisationer men ligeledes ift. videndeling på brancheniveau. Dette vil kunne flytte den enkelte bygherre eller projektteams baseline flere skridt frem, fordi man ikke kun lærer af egne projekter, men af ”konkurrenternes”. Når vi har behov for at handle for vores alles planet, har vi ikke råd til at være ”konkurrenter”, men derimod samarbejdspartnere. For i sidste ende er vi ikke stærkere end det ”svageste” led i flokken, hvis ikke vi kan løfte i flok. Det handler ikke om at komme først over målstregen, men fælles over målstregen.
Derfor har jeg også lidt en drøm, om at bæredygtighed i fremtiden er en så integreret del, at det ikke er en konkurrenceparameter rådgivere tilbyder bygherrer, fordi det er blevet en fælles og åben rejse for hele branchen, og derfor er det andre parametre, man konkurrerer på.
Jeg drømmer mig til en fælles materialebank og måske endda en fælles fond, der kan støtte brugen af nye materialer eller løsninger, hvor bygherre tør tage risiko, rådgiver tør understøtte uprøvede løsninger, kommuner kan godkende disse, fordi garanti og forsikring er understøttet af en fælles fond, der gør, at man ikke frygter den næste MgO-plade projekt. Det kunne måske også tænkes, at vi ender med at udvikle byer og samfund, hvor man opholder sig mere ude end inde og den vej rundt indser, at man ikke har behov for så mange kvadratmeter bolig. I dag er der sat gang i mange diverse fondsstøttet udviklingsprojekter, og jeg tror, at det er den rigtige vej. Alternativt skulle kommunernes udviklingsplaner og lokalplaner åbne mere op for de skæve projekter.
2023 byder på et nyt bygningsreglement der sætter større krav til det bæredygtige byggeri, men synes du vi er ambitiøse nok herhjemme, eller kan vi gøre mere end vi gør?
Der er der ingen tvivl om, at vi godt kunne være mere ambitiøse.
Forsøgsordningen med den frivillige bæredygtighedsklasse anså jeg gerne implementeret i bygningsreglementet fra 2023, med de tilpasninger og erfaringer test-fasen har givet. Hvad angår den nationale strategi for bæredygtigt byggeri med LCA-krav og CO2-grænseværdier, som er indført i bygningsreglementet fra 2023, er der ingen tvivl om, at det er den rigtige vej at gå, men når branchen er længere foran, så virker grænseværdierne snarere som en lempelse. Det finder jeg lidt ærgerligt.
Hvad taler du om på Bæredygtig Byggeproces og hvorfor er det vigtigt?
Jeg har deltaget i de fleste sessions omkring den bæredygtige byggeproces, fordi jeg ser værdien i den bæredygtige byggeproces. Jeg har ageret rådgiver, almen bygherre og arbejder i dag som privat bygherre.
I min tid som rådgiver, selvom det er par år siden, hvor certificeringer var en sjælden anmodning fra bygherrer, blev man som rådgiver hevet ind når bestemte ydelser skulle leveres, ofte efter de første streger var placeret og de store beslutninger truffet.
I min tid som bygherre, både i det almene og som privat bygherre, har dette også været præget af dialogen omkring standardydelser, tid og økonomi. Det er ikke fordi jeg mener, at nogle af dem, jeg har siddet overfor, ikke ønsker at have fokus på bæredygtighed, og særligt når man har anmodet om bæredygtige tiltag, fokus på certificering, sociale aspekter, materialer, og CO2, så har det åbnet en dør på klem. For det er noget samarbejdspartnerne selvfølgelig også gerne vil have fokus på, men intet er gratis, hvorfor disse selvfølgelig skal indpasse i aftaler og standardydelser, altafhængig af kontraktgrundlag, mv. Det har jeg fuld respekt for og forståelse for, men det kan til tider få en til at miste sulten for de kreative tanker, alternative løsninger, hvor alle tænker højt og skævt, før realiteten efterfølgende skal afgrænse dette.
Ved at benytte bæredygtighedsprogrammet på et tidligt stadie, før kontrakten er underskrevet og økonomien er på plads, rollerne fastlagt, ydelsernes rammer aftalt, og alt andet formelt kan godkendes, så håber jeg, at det vil medføre et bæredygtighedsforum for alle involverede. Det vil kunne ende ud med alternative forslag til løsninger og ideer som ikke nødvendigvis behøver at fordyre et projekt, særligt når det er indtænkt tidligt. Det er ikke fordi, at det hele skal handle om økonomi, men som bygherre, har man selv et bagland man skal stå til regnskab overfor, hvor et afkast helst skal overholdes og huslejeniveau helst skal være realistisk.
Med ”bæredygtighedslederens” profil og tillægsaftalen til YBL omkring bæredygtighed, er det fortsat bygherren, som sætter dagsordenen. Bag hver bygherre-profil befinder der sig personer, som har vildt forskellige baggrunde, hvor nogle kan have meget begrænset viden eller erfaring med bæredygtighed, hvorfor det er vigtigt at nævne at rådgivere eller entreprenører gerne må være med til at flytte på deres ståsted, så baseline flyttes den rigtige vej. For som tidligere nævnt, så er det hele branchen der skal flytte sig som en samlet enhed. Det er utopi i mine øjne, hvis den enkeltes målsætning ikke bliver alles målsætning. Hvordan vi så når i mål, ved jeg ikke. Dog er jeg da glad for oprettelsen af Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, som samler virksomheder, videns institutioner og organisationer i byggebranchen.
Vil du høre mere fra Hassan W. Chaachouh?
Du kan opleve ham på Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni i et indlæg faciliteret af Værdigbyg. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
