Christine Mosbech er arkitekt hos Vilhelm Lauritzen Architects. På Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni kan du opleve hende i en paneldebat faciliteret af Værdibyg om hvordan man laver en bæredygtighedsplan der virker.
Bæredygtighedsplanen er et helt centralt dokument for den bæredygtige byggeproces. En god bæredygtighedsplan indfanger både et projekts ambitioner og visioner om bæredygtighed, og oversætter dem til konkrete mål, krav, prioriteter og handleplaner.
I denne artikel kan du læse et interview med hende.
Indledningsvis skal det siges, at vi er rigtig heldige. Vi arbejder i en branche, der står for næsten 40% af de samlede CO2-udledninger globalt. Vi tilhører dermed en branche, hvor de store resultater kan opnås, og det er både et godt incitament og meget inspirerende. Vi har virkelig muligheden for at gøre en forskel, men man kan nok også sige, at de løsninger, der virkelig skal redde planeten – og dermed os – ikke er udfoldet endnu. Der sker hele tiden noget, og det er derfor denne type konference er så vigtig. Her får vi spredt viden og får dermed flere ideer i fællesskab. De planetære udfordringer løses ikke i enerum – men i fællesskab – gerne internationale fællesskaber.
Hvad er den største udfordring i forhold til at gøre byggebranchen og byggeprocessen mere bæredygtig i dine øjne?
En af de store udfordringer er tiden. Byggeri er en langsom kunstart. Den 28.marts havde Danmark opbrugt sin andel af de ressourcer, som kloden kan genskabe på et år – så vi har ikke meget tid til at transformere hele branchen.
Kompleksiteten i en byggeproces og dens mange aktører gør, at det til en træg maskine at vende. Der er en udfordring i at få hele holdet til at spille efter nye regler. Alle aktører i byggeriet skal med, og det skal ske fra projektets spæde start. Det er essentielt, at der arbejdes mod et fælles mål med et fælles sprog. Bæredygtighed er jo et ret komplekst begreb og det påvirker mere eller mindre direkte alle aspekter af et byggeri fra plandisponeringen, over materialevalget til omgangen med materialer på byggepladsen. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på en overordnet planlægning og ledelse. Hvis vi skal vende udviklingen hurtigt, skal der helt nye strukturer til – nye roller, ny teknologi osv. Måske endda helt nye økonomiske strukturer – altså økonomiske incitamenter. Det er jo sådan nu, at mange investeringer indenfor bæredygtighed ligger på bygherrens skuldre, mens det er ofte lejerne eller slutbrugere, der får gevinsten. Der kan derfor mangle incitamenter for bygherrerne til at finansiere de klimavenlige løsninger
Jeg tror vi står overfor et paradigmeskifte, hvor alle i branchen, der traditionelt har været modstandere og kritiseret hinanden, må gå mere sammen og se i øjnene, at vi har et fælles mål og en fælles udfordring. Så må vi glemme interessekonflikter og modstand.
Hvor ser du muligheder for at gøre tingene anderledes i forhold til bæredygtigt byggeri?
Jeg tror på mere industrialiseret byggeri. Skalerbare ideer fremstillet under kontrollerede former. Det kan således hurtigere omstilles til at være mere bæredygtigt, end hvis vi opfinder den dybe tallerken i hvert projekt. Det kan også genanvendes i en helt anden skala. Men udvikling af det industrialiserede byggeri kræver store investeringer. Det er derfor en udfordring at holde tempo.
Vi skal have mindsket afstanden mellem visionen på den høje klinge og maskinrummet rundt omkring. Lige nu er der mange, der taler om at blive CO2-neutrale. Men der er tit afstand mellem visionen og dem, der rent faktisk projekterer, og ikke mindst de bygherrer, der træffer beslutninger og især finansierer projekterne, og i sidste ende afgør, hvor bæredygtigt byggeriet ender med at blive.
Vi har klart brug for folk med store armbevægelser og store visioner, det er dem, der er ledestjerner – men de skaber i sig selv ikke resultaterne.
Generelt er forholdet mellem visioner og virkeligheden enormt interessant.
En anden mulighed er at samarbejde mere på tværs og udnytte de forskellige kompetencer indenfor bæredygtighed generelt og byggeri på nye måder. Det er der innovation opstår. Vi må lære af, hvordan andre brancher arbejder. Vi må holde fast i en livslang læringskurve og fortsat dygtiggøre os indenfor nye teknologier, materialer mm. Det er jo grundlæggende viden om de forskellige løsninger hos os der udvikler projekterne, der afgør, om løsningerne kommer til anvendelse. Kombineret med visionære bygherrer, der kræver gode løsninger.
Der er 3 parter i en byggesag, der alle skal være visionære. Det er bygherrerne, myndighederne og rådgiverne. Samspillet mellem dem er afgørende og hvis bare en af de 3 ikke er med på den visionære vogn, sker der ikke noget.
Med henvisning til mit indslag på konferencen vil jeg også nævne, at bæredygtighedsledelse og bæredygtighedsplaner vil komme til at spille en større rolle end i dag. Det vil blive en naturlig integreret del af byggeprocessen. Det vi i dag betegner som værende så bæredygtigt som muligt, vil vi opfatte som almindelig standart for byggeri, og vi vil i stedet stræbe efter byggeri, der er absolut bæredygtigt. Det vil sige, at det ikke efterlader et større aftryk på kloden, end den kan klare. Hvilket jo er det bæredygtighed handler om og har handlet om siden begrebet blev indført for 300 år siden.
Hvis du skal drømme lidt, hvordan ønsker du dig så at byggeprocessen og dermed branchen ser ud om 10 år?
Jeg tror slet ikke man taler om bæredygtigt byggeri på denne måde om 10 år – det vil være et gammeldags ord til den tid og byggeri er som en selvfølge tænkt, så det belaster planeten mindst muligt.
Jeg drømmer om at vi om 10 år bor og arbejder helt anderledes og på den måde har organiseret hele samfundet mere bæredygtigt – og måske med større livskvalitet for alle.
Som eksempel ligger vi i Danmark i top-3, når det gælder boligareal pr. indbygger på verdensplan. Det må vi se at få gjort noget ved.
Derudover er der alle de eksisterende ejendomme, der belaster vores CO2 regnskab. De er vigtige for at nå i mål. Så jeg drømmer også om, at transformation og renovering af hele den eksisterende bygningsmasse gennemføres med høj grad at bæredygtige elementer.
På den helt store visionsklinge kunne jeg drømme om, at om 10 år bidrager byggeri og drift af ejendomme positivt til vores klimatiske udfordringer. Det er ret ambitiøst.
Som eksempel kan nævnes brugen af biogene materialer i byggeriet som halm og tang. En netop udgivet rapport fra BUILD viser, at byggeriet ved hjælp af biogene materialer kan indlejre kulstof fra CO2 i nybyggeriet svarende til mere end de samlede CO2-udledninger fra hele det nuværende danske forbrug af beton. Der er massere spændende forskning i gang, som det bliver spændende at se resultaterne af.
2023 byder på et nyt bygningsreglement der sætter større krav til det bæredygtige byggeri, men synes du vi er ambitiøse nok herhjemme, eller kan vi gøre mere end vi gør?
Bygningsreglementet er jo den laveste barre. Det er som udgangspunkt godt, at der kommer krav og det er jo også planen, at de skal strammes over tid. Alle projekter er forskellige og det står jo heldigvis den enkelte bygherre frit for at være mere ambitiøs.
Hvad taler du om på Bæredygtig Byggeproces og hvorfor er det vigtigt?
Jeg er med i en paneldebat om bæredygtighedsplanen. Sammen med Værdibyg og en del andre specialister har jeg været med til at udvikle en fælles model for en bæredygtighedsplan. Bæredygtighedsplanen er et værktøj til at implementere bæredygtighed og planlægge en bæredygtig byggeproces så tidligt i processen som muligt.
Der foretages en forventningsafstemning blandt byggeriets parter og en definition af niveauet for bæredygtighed på projektet. Der er dermed mulighed for at afsætte ressourcer, der matcher disse forventninger og løbende holde projektet på den rette kurs i forhold til de bæredygtige ambitioner.
Idet alle projekter er forskellige, kan sådan en plan se ud på mange måder, men ved at opstille fælles retningslinjer og guidelines, kan der forhåbentlig spares en del tid rundt omkring.
I kampen for klimaet og bæredygtighed er vi alle på samme hold. Sparring og erfaringsudveksling omkring bæredygtig viden er en tendens der allerede er startet, men vi kan med fordel gøre det i endnu højere grad. Viden er essentielt for at få udbredt og gennemført den bæredygtige byggeproces.
Jeg håber deltagerne går hjem med en følelse af, at vi er i en branche, hvor vi virkelig kan gøre en forskel. Vi skal bare tænke lidt anderledes og især samarbejde på nye måder i hele branchen.
Jeg er meget optimistisk på branchens vegne – det er meget sjovere at være der, hvor mulighederne er, vi har så mange chancer, hvis vi gør os umage.
Vil du høre mere fra Christine Mosbech?
Du kan opleve hende på Bæredygtig Byggeproces den 8. og 9. juni i en paneldebat om bæredygtighedsplanen. Læs mere her og tilmeld dig her.
