Fremtiden kræver et seriøst blik på tropisk træ

Kigger vi på politiske målsætninger og de voksende mængder af træ som verdensmarkedet forventer at bruge, så er konklusionen relativt klar. Hver en tilgængelig træfiber vil blive efterspurgt i fremtiden – og det ud over topgrænserne for bæredygtig produktion. Der bliver brug for et fornyet syn på de tropiske skove, herunder den forandring skovsektoren kan drive lokalt og de produkter, den kan levere, hvis vi vil en bæredygtig fremtid.

Af Kristian Jørgensen, Rådgiver i FSC Danmark

Træprisernes seneste himmelflugt sender det første signal om nye tider. Nok kan indeværende prisstigninger som med andre materialer i høj grad tilskrives den globale pandemi og de deraf ændrede indkøbsmønstre. Men også forskellige klimarelaterede forandringer for skovbrugene presser sig på, herunder tørke og insektangreb, der i disse år udfordrer træressourcen særligt fra Nordamerika og i det centrale Europa.

Ifølge en analyse fra Gresham House[i] er det globale træforbrug i de seneste 20 år steget med 1,1% om året, særligt drevet af en voksende byggesektor. Kigger vi 30 år frem, forventes træforbruget at stige med 3,1% om året som resultat af fortsat vækst i byggesektoren og øget urbanisering. Det svarer til en vækst fra 2,2 milliarder kubikmeter i dag til 5,8 milliarder kubikmeter i 2050 årligt. Det er skønsmæssigt et overforbrug på 1-2 milliarder kubikmeter i forhold til gængse estimater for, hvad et bæredygtigt skovbrug kan levere. Her er medtaget øvrige hensyn i skoven – f.eks. til natur, klima og mennesker.

Med dette billede må vi dels forholde os til, hvordan vi kommer ud af det projekterede overforbrug og dels hvordan den globale tømmerressource bedst optimeres – dét samtidig med at vi omfavner alle de miljøfordele træ giver os.

Træ fra troperne udgør skønsmæssigt et par procent af vores træforbrug i EU, og emnet er stort set fraværende i samtalen om det biobaserede samfund – dét til trods for, at langt over halvdelen af verdens skovdække fortsat findes omkring ækvator.

Tropisk træ – to forskellige historier

Vi kender alle billederne og nyhederne om skovødelæggelser i troperne og den stigende afskovning, der finder sted. Tømmersektoren er en del af det billede, men er ikke noget nær samme udfordring som de konverteringer af skov til landbrug og plantager, der tegner sig som hovedårsagen.

Det tropiske tømmermarked er på mange måder todelt. På den ene side er der rovdrift, illegalt tømmer og negativ samfundsværdi, og på den anden side er der skovdrift, som tager udgangspunkt i de tropiske skove som sarte økosystemer og i at deres produkter skal generere lokal og langsigtet udvikling.

Der er mange ufortalte og gode historier derude om lokalsamfund og skovbrugsvirksomheders omstilling og øget engagement i bæredygtig udvikling. Vidste du f.eks. at europæiske tømmerimportører presser på for mere certificeret skov i troperne? At landet Gabon i Vestafrika har sat et politisk mål om 100% FSC-certificering af deres skovbrug? At skovkoncessioner sikrer indtægter og bidrager til lokalsamfund med uddannelse, sundhedstilbud og energi? At certificerede skovbrug endda stedvist yder bedre naturbeskyttelse end udlagte nationalparker? At grupper af oprindelige folk og små lokalsamfund driver millioner af hektarer under bæredygtig forvaltning? At tropisk tømmer er et gigantisk univers af forskellige træarter med naturlige kvaliteter i form af styrke, holdbarhed og smukke mangfoldige udtryk?  

Sikring af biodiversitet via bæredygtig skovforvaltning
– eksempelvis en voksende bestand af skovelefanter i FSC skove i Gabon

Bæredygtighed i troperne kræver indtægter

I Danmark arbejder de toneangivende skov-NGO’er konstruktivt med skovprodukter som en delløsning på afskovningsproblematikken, og træbranchen er samtidig relativt åben for tropisk træ til klassiske formål. Vores havne er i høj grad lavet af tropisk træ, vores udemøbler og byrum, vores træterrasser og specialgulve. Og tropisk træ findes i høj grad skjult i forskellige pladematerialer og importerede færdigvarer. Det er ikke noget særligt mange taler højt og stolt om, for så positivt stemt er markedet heller ikke. ”Vi” vil hellere fortælle historier om lokalt træ.

Andre markeder i Europa er på anden vis begrænset i brugen af tropisk træ. Her har NGO-kritik og forbrugerkampagner opdraget producenter og byggeriet til boykot. Kigger vi til Norge, har man helt forbudt tropisk træ i offentlige indkøb og byggerier – selv når det er certificeret efter best-practice.

Nye konkurrerende materialer, markedsboykot samt den økonomiske krise har i høj grad sat udviklingen af de bæredygtige tropiske skovbrug tilbage. Desværre er det særligt gået udover de aktører, hvis forretningsmodel er dybt afhængig af afsætning på markeder drevet af CSR, dokumentation og indkøbskrav. De er særligt ramt, fordi bæredygtig skovdrift og certificering sætter store volumenbegrænsninger, og der er anseelige omkostninger til dokumentation og kontrol – den slags ”døjer” det illegale og ubæredygtige marked ikke med, og der er kunder nok globalt til billigt træ.

Vestafrikansk Azobé på havnen i Aarhus

Behov for skov- og produktudvikling

Hver en fiber er efterspurgt, hvis ikke i dag så i morgen! Opfordringen herfra er at få et fornyet syn på de tropiske skove, herunder den forandring skovsektoren kan drive lokalt og de produkter de kan levere.

Hvis blot en brøkdel af den energi, vi ser tilført til udvikling af modificering, konstruktionsmetoder og dokumentation af egenskaber i sektoren, kunne overføres til den tropiske sektor, så vil der åbne sig nye døre af muligheder. Kan de naturlige egenskaber udfordre fysikken og dimensionering? Hvor langt kan vi komme med hybridprodukter og strategisk brug af både tropisk og tempereret træ? Hvad kan vi opnå med modificering af tropisk træ? Hvordan kan vi opfinde nye produkter og metoder, der håndterer en generel dårlig udnyttelse af træet i troperne?          

Første skridt er at være nysgerrig på den forandring, man kan drive med en etisk samhandel, der er lige dele kravspecificering, involvering og ikke mindst tålmodighed.

Når vi en dag til Build in Wood og Building Green m.m. får præsenteret voluminøse træbyggerier og teknologier, som også rummer produktudvikling på vegne af Afrika, Latinamerika og Sydøstasien, så er vi ét skridt nærmere forløsningen af en kæmpe ressource.

Topbanner: Stammer fra bæredygtig skovforvaltning i Gabon registreres.


[i] https://greshamhouse.com/wp-content/uploads/2020/07/GHGTO2020FINAL.pdf

Flere artikler
Biodiversitet er en evig kilde til oplevelser, overraskelser og forundring